17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, regn, 8 °C

Kommuner og regioner kræver flere penge til velfærd

Start på økonomiforhandlinger

Kommuner og regioner kræver flere penge til velfærd

Efter mange års nedskæringer i både kommuner og regioner er der krav om markante forbedringer ved de økonomiforhandlinger, der starter i dag.

Formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard.
FOTO: Aarhus Byråd
1 af 1

I dag starter regeringen forhandlingerne med kommuner og regioner om næste års økonomi. Forhandlingerne er flere måneder forsinket på grund af folketingsvalget.

Danskerne skal mærke, at der er kommet en ny regering, der har velfærdsområdet som vores hovedprioritet. 
Nicolai Wammen, finansminister

Både kommuner og regioner kræver flere penge til at sikre bedre velfærd efter mange år med skrabede budgetter.

Kommunernes Landsforening møder med krav om et løft af servicerammen, så kommunerne kan bruge flere penge på velfærd. 

Kommunerne peger på, at det stigende antal ældre og børn gør det helt nødvendigt med flere penge. Det vurderes, at der i 2025 vil være 75.000 flere ældre over 80 år end i dag og 32.000 flere børn i alderen 0-5 år. 

Presset socialområde

Også socialområdet er under hårdt pres. Langt flere mennesker får en psykiatrisk diagnose, og mennesker med handicap lever lige som alle andre længere.

"Det specialiserede socialområde blinker rødt. Flere og flere børn, unge og voksne kæmper med psykiske problemer eller udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser og har brug for hjælp og støtte til at mestre livet og hverdagen", skriver Jacob Bundsgaard og Martin Damm henholdsvis formand og næstformand for Kommunernes Landsforening (KL) i et debatindlæg på KL's hjemmeside.

I 2016 havde 178.000 børn, unge og voksne behov for en social kommunal indsats. Det er en stigning på omkring 17.000 siden 2014.

For at få budgetterne til at hænge sammen har mange kommuner forringet vilkårene for mennesker med handicap.

Det gælder for eksempel Københavns Kommune, der med indførelse af de såkaldte kvalitetsstandarder sænker serviceniveauet, så nogle mennesker med handicap, der tidligere har været berettigede til at bo i et bosted, nu pludselig vurderes som for velfungerende til det. Det har medført voldsomme protester i København. 

Vil af med rettigheder

Udover at efterlyse flere penge til socialområdet lægger KL's ledelse også op til, at kommunerne skal have mere fleksible rammer for tildeling af hjælp på det sociale område. Kort sagt, der skal være færre rettigheder for de mennesker, der har behov for hjælp, og større frihed for kommunerne til at vurdere den enkeltes behov. 

Det har kommunerne kæmpet for længe. Lige så længe har handicaporganisationerne kæmpet imod af frygt for de forringelser, det vil kunne betyde i de økonomisk pressede kommuner.

To milliarder ekstra til sygehuse

Regionerne kræver to milliarder kroner ekstra i 2020 til sygehusene. Danske regioner peger på, at sygehusene er pressede af dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge samt et behov for at styrke psykiatrien.

Siden 2009 er antallet af patienter med fysiske sygdomme steget med 13 procent, mens der er kommet 40 procent flere patienter i psykiatrien. I samme periode er antallet af sundhedsfagligt personale kun steget med 3,5 procent.

Løfter fra regeringen

Regeringen lover, at der kommer forbedringer i både kommuner og regioner.

– Danskerne skal mærke, at der er kommet en ny regering, der har velfærdsområdet som vores hovedprioritet. Med økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne tager vi de første skridt i retningen af at styrke og passe på vores velfærd for både børn, unge, voksne og ældre, udtaler finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

I det forståelsespapir, der danner grundlaget for regeringen, fremgår det da også, at udgifterne til velfærd skal stige i takt med, at der bliver flere ældre og børn, og at der derudover skal ske et reelt løft i velfærden over tid.

Men samtidig gør partierne bag regeringen det også klart, at den nye regering ikke vil føre en grundlæggende set anderledes økonomisk politik end de tidligere regeringers liberale politik.

Det slås fast i forståelsespapiret, "at Danmark overholder de internationale økonomiske forpligtelser og den deraf følgende danske lovgivning". 

Det betyder helt konkret, at Danmark vil overholde de stramme økonomiske krav i EU's vækst- og stabilitetspagt, vil forblive som medlem af finanspagten og vil fastholde budgetloven, der er en konsekvens af medlemskabet af finanspagten.

Det er også, hvad Socialdemokratiet tidligere har lagt op til i partiets 2025-plan.

Faneborg ved KL-møde

Københavnske fagforeninger og andre organisationer i initiativet Skrot Budgetloven kræver til gengæld budgetloven afskaffet sammen med serviceloft og anlægsloft.

De arrangerer faneborg i morgen torsdag den 22. august, hvor Kommunernes Landsforening holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde omkring økonomiforhandlingerne.

"Den kommunale velfærd er presset helt i bund på alle velfærdsområder. Først og fremmest på grund af budgetloven, service- og anlægsloftet, der tvinger kommunerne til velfærdsnedskæringer år efter år. Derfor afholder vi faneborg for at vise vores opbakning til landets kommunalpolitikere om markant flere penge til den kommunale velfærd", skriver arrangørerne i indbydelsen til faneborgen.

Det foregår klokken 9-10 ved Park Inn, Engvej 171 på Amager.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2019 - 08:12   21. aug. 2019 - 10:57

Budget 2020

ur@arbejderen.dk