31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, tåge, 11 °C

Kommission: Ytringsfrihed skal udvides – ikke indskrænkes

Klar besked til politikerne

Kommission: Ytringsfrihed skal udvides – ikke indskrænkes

Terrorlove og offentlighedsloven begrænser retten til ytrings- og informationsfrihed, advarer Ytringsfrihedskommissionen. Efter næsten tre års arbejde opfordrer kommissionen til, at politikerne begynder at udvide ytringsfriheden i stedet for at indskrænke den.

FOTO: Jessica Lewis/Pexels
1 af 1

Terrorlovenes begrænsninger af ytringsfriheden og retten til frit at indhente informationer er bekymrende.

Det mener den Ytringsfrihedskommission, der blev nedsat i december 2017 og fik til opgave at beskrive ytringsfrihedens vilkår i Danmark.

I sidste uge offentliggjorde kommissionen sin betænkning på næsten 900 sider.

Vi kan være bekymrede for, at alle begrænsningerne hober sig op gennem årene på en måde, hvor de samlet set begrænser ytringsfriheden.
Louise Holck, medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Kommissionen har indhentet en oversigt fra samtlige ministerier over omfanget af indskrænkninger i ytringsfriheden. I alt findes der i Danmark 425 begrænsninger i ytringsfriheden, fordelt på 84 love, konstaterer kommissionen.

Kommissionen har især kigget tilbage på de sidste tyve års terrorlove og på offentlighedsloven, der har gjort det sværere for medier at søge aktindsigt – og dermed sværere for offentligheden at kigge magthaverne i kortene.

"Gennemgangen af de enkelte love viser, at der siden 2001 er sket en udvikling, hvor man fra lovgivers side har virket mere tilbøjelig end tidligere til at begrænse borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden", konstaterer kommissionen.

Når man lægger alle indskrænkningerne af ytringsfriheden sammen, så giver "summen af dem anledning til bekymring", advarer kommissionen.

Terrorlove skal evalueres

Kommissionen giver et overblik over den lange række af indgreb i ytringsfriheden, som skiftende regeringer har taget initiativ til siden 11. september 2001. Især terrorlovene, den såkaldte imamlov og tildækningsforbuddet:

"... indskrænkningerne af ytringsfriheden ofte er gennemført i kølvandet på begivenheder, hvor der ikke mindst politisk har været et stort behov for at vise handlekraft – f.eks. efter et terrorangreb. I den situation vil der helt naturligt være en vis risiko for, at man fra lovgivers side ender med at "overreagere" og indskrænker ytringsfriheden mere end nødvendigt. Hvis indskrænkningerne ikke efterfølgende evalueres, når der er gået lidt tid, er der en overhængende fare for, at der blot bliver bygget oven på næste gang, der politisk er behov for at vise handlekraft – f.eks. efter et nyt terrorangreb", slår kommissionen fast.

I stedet for at fortsætte med at indskrænke ytringsfriheden opfordrer kommissionen til at værne om ytringsfriheden.

Man opfordrer til, at alle fremtidige love, der indskrænker ytringsfriheden, evalueres efter maksimalt fem år. Også de nuværende indskrænkninger bør evalueres, mener kommissionen.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man glade for kommissionens kritik af terrorlovene:

– Vi kan være bekymrede for, at alle begrænsningerne hober sig op gennem årene på en måde, hvor de samlet set begrænser ytringsfriheden. Vi skal holde øje med, hvad lovændringerne betyder for ytringsfriheden, siger konstitueret direktør hos Institut for Menneskerettigheder Louise Holck – der selv har siddet med i kommissionen.

Advokat ser grund til bekymring

Ytringsfrihedskommissionens kritik af de seneste års terrorlove er på sin plads, mener advokat Bjørn Elmquist, der har ført en række sager, hvor terrorlovene har sat en stopper for ytringsfriheden.

– Terrorlovene er kommet længere og længere ud. Deres rækkevidde omfatter nu også egentlige ytringer, som intet har med terror at gøre. De danske terrorlove er meget omfattende. De er ikke målrettet egentlig terrorisme, og derfor ender de med at ramme ved siden af. De efterlader en gråzone, hvor der ikke bliver anlagt nogen egentlige sager – men til gengæld skaber en masse selvcensur, fordi borgerne ikke tør ytre sig frit, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Han uddyber:

– Vi er nået derud, hvor det ikke kan bære. Man har kriminaliseret folks ytringer. Det gælder eksempelvis de seneste terrorlove med kriminaliseringen af billigelse af terror og kriminalisering af forkyndere. Den danske definition af terrorisme er meget bred. Derfor rammer den ytringer meget bredt. Eksempelvis solidaritet med palæstinensernes befrielseskamp mod Israel.

Bjørn Elmquist var blandt andet advokat for den kurdiske tv-station Roj TV, der fik frataget sin sendetilladelse. Dermed kunne den kurdiske tv-station ikke længere sende udsendelser om den tyrkiske stats overgreb på kurdere – og hvad der ellers fyldte kanalens sendeflade. Roj TV sendte fra Danmark til millioner af kurdere.

– Med terrorlovgivningen i hånden fratog de danske domstole sendetilladelsen fra den kurdiske tv-station. På trods af at Radio- og tv-nævnet tre gange fastslog, at den kurdiske tv-stations nyhedsdækning var saglig og ikke adskilte sig fra eksempelvis DR's og TV2's nyhedsdækning.

– Roj TV var et massemedie med 28 millioner potentielle seere, som Danmark med sine terrorlove har frataget deres ret til at få informationer og ytre sig gennem. Derfor er det godt, at Ytringsfrihedskommissionen opfordrer til, at man imødegår uenigheder med egne argumenter i stedet for at forbyde og indskrænke andres ytringer.

Censur på sociale medier?

Kommissionen har også kigget på begrebet "fake news" og dets betydning for den offentlige debat samt set nærmere på de sociale mediers rolle.

Både i EU og blandt danske politikere overvejer man at forpligte sociale medier som eksempelvis Facebook og Twitter til at fjerne ulovligt indhold.

EU har allerede fremsat en forordning, der pålægger sociale medier at fjerne såkaldt "terrorrelateret indhold" indenfor en time.

LÆS OGSÅ: EU kræver at private skal censurere internettet

Men den fremgangsmåde afviser Ytringsfrihedskommissionen. Vejen frem er ikke censur på de sociale medier. I stedet slår Ytringsfrihedskommissionen fast, at sociale medier og platforme har en lang række positive egenskaber, som "indiskutabelt har været til gavn for ytrings- og informationsfriheden og den offentlige debat".

Derfor anbefaler Kommissionen, at politikerne af hensyn til ytringsfriheden udviser tilbageholdenhed med at lovgive:

"Kommissionen finder ikke, at der – ligesom det har været tilfældet i f.eks. Tyskland – bør gennemføres lovgivning, der med trussel om høje bødestraffe pålægger de (største) sociale medier en pligt til hurtigt – og inden for faste tidsfrister – at fjerne eller blokere ulovligt indhold efter at have modtaget en anmeldelse herom. I stedet bør status quo opretholdes, så de sociale mediers ansvar for indhold alene kan indtræde efter en konkret vurdering af den udviste passivitet i det enkelte tilfælde".

Institut for Menneskerettigheder glæder sig over, at Ytringsfrihedskommissionen anbefaler, at politikerne kigger efter andre løsninger end at pålægge de sociale medier at fjerne eller blokere ulovligt indhold.

– Politikerne er selvfølgelig optagede af at sikre trygge rammer for den offentlige debat, men det gør vi ikke ved at lave så skrappe regler for de sociale medier, som man eksempelvis har gjort i Tyskland, at vi risikerer at begrænse ytringsfriheden. Derfor er vi enige med Ytringsfrihedskommissionen i, at politikerne skal kigge andre veje efter løsninger. Danmark har tradition for at værne om ytringsfriheden, og det skal vi videreføre, når det handler om at håndtere de udfordringer, sociale medier rejser, siger Louise Holck. 

Det bør være op til domstolene at vurdere, hvad der er ulovligt indhold, mener Ytringsfrihedskommissionen:

"Kommissionen ønsker som udgangspunkt ikke nye indholdsmæssige indskrænkninger af ytringsfriheden på de sociale medier mv. Det strafferetlige værn eksisterer, og straffelovgivningen gælder også for aktiviteter, der foregår på sociale medier".

Medier spiller central rolle

Et flertal i Folketinget ændrede i 2013 offentlighedsloven, så det blev sværere for journalister og offentligheden at få aktindsigt i interne dokumenter i ministerier og forvaltninger.

Med ændringerne "skete en markant indsnævring i adgangen til information om myndighedernes virksomhed", konstaterer Ytringsfrihedskommissionen.

Kommissionen henviser blandt andet til en evaluering fra Folketingets Ombudsmand og konstaterer, at de nye regler har "ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt".

Ifølge kommissionen er det afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligheden har adgang til informationer om væsentlige samfundsanliggender. Derfor anbefaler kommissionen, at offentlighedsloven revideres "med henblik på at give hensynet til informationsfriheden større vægt".

Kommissionens krav om mere åbenhed og et opgør med mørklægningen i ministerier og forvaltninger vækker glæde i Dansk Journalistforbund.

– Vi er glade for, at kommissionen anbefaler at ændre offentlighedsloven. Det er vigtigt, at medierne har adgang til, hvad der ligger bag lovgivningsprocessen. Det handler om befolkningens adgang til, hvordan politik bliver til, og på hvilket grundlag de politiske beslutninger bliver truffet. Det er vigtigt i et demokrati, siger formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Derfor er det kritisk, at politikerne har indskrænket i offentlighedsloven, der begrænser adgangen til lovgivningsprocesserne. Det er jo der, at vi som borgere i et samfund har mulighed for at kigge politikerne efter i kortene.

For at imødegå offentlighedsloven har Dansk Journalistforbund nedsat en ekspertgruppe bestående af journalister, der arbejder med at søge aktindsigt.

Gruppen er kommet med en række eksempler på historier, som medierne kunne fortælle med den gamle offentlighedslov – men som ikke længere ville kunne fortælles efter de nye stramninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2020 - 09:17   06. maj. 2020 - 11:35

Ytringsfrihed

ml@arbejderen.dk