18 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

"Klimatosser" spiller rundbold og bliver klogere på Slotspladsen

Strejker hver dag frem til folketingsvalget

"Klimatosser" spiller rundbold og bliver klogere på Slotspladsen

Børn og unge samles hver dag – fra klokken 8 om morgenen til klokken 20 om aftenen – for at sende et klart signal til vælgerne, de nuværende politikere og dem, der gerne vil vælges, om, at valget skal være et klimavalg, så der kan sikres handling de næste fire år.

Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen
Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen
Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen
Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen
Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen
Hvér dag i ti dage mødes børn og unge for at blive klogere på klimaet og løsninger på klimakrisen. De spiller også rundbold og spiser sammen og skaber et fællesskab, så de kan handle sammen.
FOTO: Morten Larsen

Slotspladsen foran Folketinget har fået nyt liv:

Børn og unge spiller rundbold, spiser mad sammen og bliver klogere på klimakrisen, og hvad man kan gøre for at løse den.

Frem til folketingsvalget har de unge optrappet deres klimaprotester. De mødes dagligt – i 12 timer – for at danne netværk og være synlige, så vælgerne og politikerne hver eneste dag bliver mindet om, at klimakrisen skal tages alvorligt.

Vi er her i bund og grund for at redde vores klode. Og så er det hyggeligt at være her. Vi støtter en god sag og spreder et vigtigt budskab.
Alma Kongshøj, Christianshavns Skole

Arbejderen er taget med på dag fire i rækken af i alt ti daglige klimastrejker frem til folketingsvalget på onsdag.

"Klimatosser" spiller rundbold

Et skilt med overskriften "Klimatosser" viser hen til en pavillon, hvor man kan finde de unge, der foreløbig er mødt op på Christiansborg Slotsplads.

I pavillonen sidder de fire veninder Alma Kongshøj (12 år), Viola Tanggaard (12 år), Ines Warburg (12 år) og Vigga Daugaard (13 år), der alle går i 6. klasse på Christianshavns Skole i København.

De har været på Slotspladsen siden klokken 8.

– Vi er her i bund og grund for at redde vores klode. Og så er det hyggeligt at være her. Vi støtter en god sag og spreder et vigtigt budskab, samtidig med at vi har det rart og snakker med nogle dejlige mennesker, fortæller Alma Kongshøj.

– Vi har spillet rundbold og sunget sange og spist en masse wienerbrød, bryder Ines Warburg ind.

– Og så vil vi forsøge at presse politikerne til at tage klimakrisen seriøst og gøre noget. Det er vores fremtid, det handler om. Vi og vores børn skal ikke vokse op i en verden med oversvømmelser og storme, og hvor mennesker er nødt til at flygte fra deres hjem på grund af klimaet, siger Viola Tanggaard til Arbejderen.

Ved siden af hende står veninden Vigga Daugaard. Hun er der også for at sprede et vigtigt budskab – både til politikerne, de forbipasserende og til hendes forældre:

– Mine forældre mistænker mig for, at jeg kun deltager i klimastrejkerne for at slippe for skole. Så derfor kommer jeg nu her på mine to fridage for at vise mine forældre, at jeg ikke kun strejker for at pjække fra skole, slår Vigga Daugaard fast.

Det er ikke sidste gang, at de fire veninder har været til klimastrejke.

– Det har været en hyggelig dag. Vi har hørt om bier, og hvorfor de er vigtige. Når vi kommer i skole igen på mandag, vil vi gå i gang med at organisere, at endnu flere fra vores skole kommer til klimastrejkerne, fortæller Alma Kongshøj.

Alle fire piger kommer igen i morgen for at deltage i en børnemarch, og så vil de ikke gå glip af lanceringen af Ungdommens Klimapagt.

Men nu er der pause. Dagens første oplæg – om bier og bestøvning og klima og sprøjtegift – er slut. Og de fire piger har siddet stille nok. Pausen skal ikke kun bruges på at tale med Arbejderen… Næste aktivitet er nemlig allerede i fuld gang – rundbold, lige midt på Slotspladsen. De fire piger forsøger at lokket et par af de ældre universitetsstuderende med, der efter lidt betænkningstid giver sig.

Bliver klogere og får aktionsfællesskab

Hver eneste dag samles minimum 50 børn og unge foran Folketinget. Bag de daglige klimastrejker står Den Grønne Studenterbevægelse og Fridaysforfuture.

Dagen starter med morgenmad klokken 8, som er sponsoreret af bageren Grannys House i Nordsjælland.

De unge nøjes ikke "bare" med at demonstrere. Hver eneste dag er fyldt op med et spændende program.

I dag er der oplæg om vigtigheden af bier og om klimavenlig kost og debat om, om det løser klimaproblemerne at være vegetar? Senere fortæller en ung studerende fra DTU om, hvordan solceller fungerer, og om de er et bud på fremtidens energi.

Dagen slutter med fælles aftensmad klokken 19:30.

Klimastrejkerne bliver afholdt lige midt i eksamenstiden. Men det afholder ikke de unge fra at protestere. De har indrettet en "læsesal", hvor man kan læse til eksamen og udveksle notater, erfaringer og viden med sine medstuderende.

– Vi forsøger at gøre valget til et klimavalg. Vi har ikke tid til politikere, der ikke handler. Den grønne omstilling er langt bagud i Danmark. Politikerne skal ikke tro, at vi vil lade os spise af med varm luft og tomme løfter. Vi kræver handling nu! Der batter, fortæller Sussi Lillelund til Arbejderen.

Hun har været med til at organisere dagens program. Hun er 27 år og studerer dansk og kommunikation på Københavns Universitet.

Hun mener, at klimastrejkerne har tre vigtige funktioner:

– Vi vil vise politikerne, at vi er en masse børn og unge, der står fast og kræver handling. Og så er klimastrejkerne med til at sikre, at ingen skal sidde alene og bekymre sig om klimaforandringerne. Klimastrejkerne er et fællesskab, hvor vi i 12 timer hver dag er sammen og taler om problemer og løsninger og handler sammen. Endelig bruger vi klimastrejkerne til at informere og uddanne hinanden, forklarer Sussi Lillelund.

200 klimabreve i den grønne postkasse

Foran pavillonen hænger en grøn postkasse, hvor de unge kan sende "klimapost" til Danmarks kommende statsminister. På en uge er der kommet mere end 200 klimabreve i postkassen.

Det er meget forskellige klimabreve, der ligger i den grønne postkasse.

– Nogle laver en tegning eller skriver et brev. Andre skriver et digt. Nogle har en meget videnskabelig tilgang, og andre skriver bare, hvad de føler, fortæller Sussi Lillelund.

Pigerne fra Christianshavns Skole har netop lagt et brev i postkassen, som de fisker op igen for at læse det højt.

De unge har et overordnet budskab til de politikere, der bliver valgt ind i Folketinget og til den kommende statsminister:

"… Vi synes, vi fortjener, at I tager klimasituationen seriøst og handler nu! Vi har nogle ideer til, hvordan I kan opfylde vores drøm: Følg Parisaftalen!!! Tag klimaet 110 procent seriøst. Støt børnene, når vi klimastrejker. Sæt klima på skoleskemaet", skriver pigerne i brevet, som nu ligger i den grønne postkasse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2019 - 10:01   03. jun. 2019 - 11:55

Klima

ml@arbejderen.dk