01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Klimaforandringer og rovdrift på naturen skaber pandemier

Professor advarer:

Klimaforandringer og rovdrift på naturen skaber pandemier

Når vilde områder omdannes til landbrugsjord og produktionsskov, stiger risikoen for pandemier som corona. Vi er nødt til at få Jordens økosystemer til at blive mere robuste igen for at minimere risikoen fra fremtidige pandemier, fastslår professor fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet Carsten Rahbek.

Der er langt mindre risiko for, at sygdomme spreder sig fra dyr til mennesker i vild, uberørt natur. Derfor opfordrer professor i makrobiologi til at genoprette økosystemerne for at undgå virusser som corona i fremtiden.
FOTO: John Randeris/Ritzau Scanpix
1 af 1

Der er risiko for flere pandemier som corona i fremtiden, hvis den menneskelige rovdrift på naturen, klimaforandringer og ødelæggelse af natur og biodiversitet fortsætter. Sådan lyder advarslen fra professor fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet Carsten Rahbek.

Vi er nødt til at få Jordens økosystemer til at blive mere robuste igen for at minimere risikoen fra fremtidige pandemier.
Carsten Rahbek, professor i makroøkologi

– Der er en årsag til, at coronapandemien er opstået. Corona og en række andre pandemier og sygdomme i nyere tid har baggrund i de omfattende naturødelæggelser, der foregår overalt på kloden, fortæller Carsten Rahbek til Arbejderen.

Klimaforandringer og naturødelæggelser betyder, at der bliver færre og færre vilde arter og dyr i naturen, som virus kan bo i.

En virus er en levende organisme, der ønsker at leve og derfor "hopper" fra natur til mennesker for at overleve. Derfor "hopper" et stigende antal vira og sygdomme fra den vilde natur til mennesker og vores husdyr, forklarer professoren.

– Der er mange virusser og sygdomme i vilde dyr. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at mennesker hyppigere og hyppigere bliver mål for disse virusser og sygdomme, slår Carsten Rahbek fast.

96 procent er mennesker og husdyr

Men hvorfor kaster virus sig i stigende grad over mennesker og deres husdyr som svin, køer, fjerkræ og mink?

Verdens biomasse – det vil sige den samlede mængde liv på Jorden – udgøres i dag i større og større grad af mennesker og vores husdyr.

Der findes i dag cirka 6500 pattedyrsarter i verden. Men mængden af pattedyr er skævt fordelt. Mængden af pattedyr på Jorden udgøres i dag af 60 procent husdyr og 36 procent mennesker. De vilde arter af pattedyr på Jorden udgør kun cirka fire procent af alt liv blandt pattedyrene.

For bare et par tusind år siden udgjorde mennesker og vores husdyr kun et par promille af den samlede pattedyrsbiomasse på Jorden.

– Virus er en del af vores foranderlige verden. Når der bliver flere og flere mennesker og vores husdyr, er det naturligt, at en virus vil tilpasse sig de nye forhold og "hoppe" til os mennesker fra de vilde arter, der bliver færre og færre af, forklarer Carsten Rahbek.

Vi mennesker har klemt en enorm mængde dyr ind på meget lidt plads.

De fleste af viraernes "hop" ender i ingenting. Men indimellem er der en virus, der får fat i os mennesker. Og det sker hyppigere og hyppigere. Man regner med, at der i dag er 3-4 sygdomme om året, der "hopper" fra vilde arter til os mennesker – enten direkte eller via vores produktionsdyr.

– Jorden er ikke ved at "hævne" sig på os. Det, der sker, er, at alle arter og organismer – inklusive virus – er i gang med at finde ud af, hvordan de kan overleve og fungere under de nye forhold på Jorden. Og her udgør mennesker en fantastisk ressource for virus.

Også husdyr bliver i højere og højere grad mål for virusser.

– Vi mennesker har klemt en enorm mængde dyr ind på meget lidt plads. Det har vi eksempelvis gjort med høns, svin og mink. Nu er de spærret sammen i et lille bur. Så når de bliver syge, så spredes sygdom og virus enormt hurtigt. Samtidig er de her dyr meget stressede, fordi de lever under de her vilkår. Når man er stresset, går det ud over immunforsvaret. Derfor kan de lettere blive syge.

Vi kan ikke nøjes med at slå minkbestande eller fjerkræbestande ned, når de her sygdomme og epidemier opstår.

– Vi kan ikke nøjes med at slå minkbestande eller fjerkræbestande ned, når de her sygdomme og epidemier opstår. De popper jo hele tiden op. Det er rent held, at de tilfælde af fugleinfluenza, vi har set, ikke har spredt sig i mere alvorlig grad til mennesker i Danmark. 

Carsten Rahbek mener, at det er nødvendigt at se på fordelingen af de ressourcer, der er til rådighed. Nogle sygdomme spredes på grund af vådmarker i Kina og bushmeat i Afrika. Men vi kan ikke bare forbyde, at de fattige får deres proteiner fra bushen. Det vil føre til fejlernæring for mange millioner mennesker.

– Vi skal heller ikke afskaffe landbrugsproduktion. Men vi bør se vores landbrugsproduktion som en del af forebyggelsen mod, at vi bliver syge. Hidtil har vi kun været klar til at kigge på de "nemme" løsninger som eksempelvis: Kan vi ikke bare holde lidt afstand? Kan vi ikke bare fjerne de flagermus og mink? Vi er nødt til at forholde os til store og abstrakte emner som klimaforandring og hele den måde, vi producerer på.

Mennesket er en biologisk organisme

Carsten Rahbek mener, at vi skal erkende, at mennesker og vores husdyr er biologiske organismer, der er en del af en biologisk klode.

– Mennesket er en integreret del af Jorden. Vi bor ikke på en anden planet. Mennesket er en biologisk organisme – og det har en betydning for os, som vi ikke bare kan sidde bag et skrivebord i en regeringsbygning og beslutte. Vores handlinger på Jorden har konsekvenser for os alle sammen. Jorden er et biologisk system, som vi mennesker er en lillebitte del af. Når vi rykker rundt på Jordens økosystem, så har det nogle konsekvenser, som vi kun er i gang med at forstå omfanget af.

Vi er nødt til at forholde os til store og abstrakte emner som klimaforandring og hele den måde, vi producerer på.

Tidligere var der mindre kontakt imellem mennesker og de vilde pattedyr i naturen. Og der var masser af vilde arter og vilde pattedyr, som virus kunne bo i. Men nu har mennesket via sin rovdrift på naturen og effektive og ødelæggende måder at producere på samt gennem klimaforandringer minimeret antallet af individer, som virus traditionelt har levet i.

Ifølge Det Internationale Biodiversitetspanel (IPBES) er op mod 70 procent af Jordens økosystemer mere eller mindre nedbrudt, og arter forsvinder med en hastighed, som er 100 til 1000 gange højere end den naturlige tabsrate. Det er et tabstal, der ikke er set, siden dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden.

Carsten Rahbek forklarer, at når der bliver færre og færre organismer i naturen, vil virus forsøge at overleve ved at udvikle sig og lave mutationer og prøve at "hoppe" til svin, mink og mennesker.

Virus er jo ikke interesseret i at slå ihjel, men at leve i et værtssystem, der er stabilt, og hvor der er masser af føderessourcer.

– Virussernes ressourcer og livsgrundlag i naturen er ved at forsvinde på grund af klimaforandringer og rovdrift på naturens ressourcer. Til gengæld bliver der flere og flere mennesker, svin, fjerkræ og kvæg på Jorden. Så når virus skal tilpasse sig og overleve ved at mutere og ændre sig, forsøger virus at "hoppe" til mennesker, svin, kvæg eller mink. Virus er jo ikke interesseret i at slå ihjel, men at leve i et værtssystem, der er stabilt, og hvor der er masser af føderessourcer, uddyber Carsten Rahbek.

Klimaforandringer, skovfældning og omlægning til landbrugsjord betyder samtidig, at mange vilde dyr må flytte væk fra deres vante omgivelser i fjerne egne og dermed kommer endnu tættere på menneskene på grund af tørke eller oversvømmelse.

Samtidig betyder verdens fattigdom, at millioner af mennesker især i ulandene får deres proteiner fra de dyr, de kan finde i naturen. Disse dyr bliver også solgt på markeder i Asien, og langs landevejene i Afrika sælger fattige det kød, de har kunnet finde i bushen.

– I årtusinder har vi ikke været tæt på eksempelvis flagermus. I gamle dage var det sjældent, at vi fangede, rørte ved og spiste disse dyr. Men i dag har vi meget mere interaktion med vilde dyr som flagermus. Det betyder, at flere og flere sygdomme, der kommer fra naturen, lettere kan "hoppe" til os mennesker.

"Løft blikket"

Lige nu er fokus rettet mod at bekæmpe coronapandemien, men det må ikke få os til at glemme de store sammenhænge, advarer Carsten Rahbek.

– Det er let at forholde os til, at corona er farlig, og at vi risikerer at blive smittet og dø. Men vi skal ikke tro, at hvis bare vi husker at vaske hænder og holde afstand, så er alt godt.

Hvis vi vil forsøge at forhindre lignende pandemier, skal vi interessere os for årsagerne til, hvorfor corona er opstået, samt, hvordan den blev overført til mennesker, mener Carsten Rahbek.

– Når vi er færdige med "ambulancetjenesten" og har slået corona ned, er det vigtigt, at vi løfter blikket og kigger på, hvad der var den bagvedliggende årsag til pandemien. Hvor kom den fra? Hvis vi vil forebygge fremtidens sygdomme og pandemier, skal vi have genoprettet naturens økosystemer. Det kan være et stort og uvirkeligt emne at skulle forholde os til. Men vi er nødt til det, mener Carsten Rahbek.

Vi kan ikke bare lige fjerne nogle flagermus eller nogle mink. Hvis den strategi skal "lykkes", skal vi jo slå alt liv omkring os ihjel.

Han henviser til FN's panel for biodiversitet og økosystemer, der netop har udgivet en videnskabelig rapport, der advarer om, at der findes 1,7 millioner endnu ikke opdagede virusser, der har potentiale til at springe fra pattedyr og fugle til mennesker. Heraf har mellem 600.000 og 800.000 af disse virusser potentiale til at få rodfæste hos os mennesker.

– Det betyder, at vi kan ikke bare lige fjerne nogle flagermus eller nogle mink. Hvis den strategi skal "lykkes", skal vi jo slå alt liv omkring os ihjel, konstaterer Carsten Rahbek.

Sammen med en række andre forskere har han fået udgivet en artikel i Ugeskrift for Læger.

– Her viser vi blandt andet, at indtil for 100 år siden blev vi mennesker ramt af sygdom fra coronavirus fra flagermus cirka hvert 50. år. Men i nyere tid er udviklingen eskaleret. I dag er det cirka hvert fjerde år, at coronarelaterede sygdomme "hopper" fra vilde arter i naturen og får fat i os mennesker.

– Vi lever i en verden med virus og bakterier. Hidtil har vi ved hjælp af medicin, forebyggelse, vacciner og så videre kunnet holde virus og bakterier stangen. Men corona og andre virusser viser, at vi stadig kan blive ramt. Desto mere vi roder rundt i naturen, desto større er risikoen for, at der kommer flere pandemier som corona.

Hvad kan der gøres?

Heldigvis er det muligt at handle og forsøge at sætte en stopper for, at mennesker oftere og oftere bliver udsat for virus.

Desto mere intakte Jordens økosystemer er, desto mindre sandsynlighed er der nemlig for, at virus "hopper" fra natur til mennesker, påpeger professoren.

Eksempelvis tyder forskning på, at der er langt mindre risiko for, at mennesker får sygdommen borelia ved at gå i uforstyrret natur med et intakt økosystem.

I dag er det cirka hvert fjerde år, at corona-relaterede sygdomme "hopper" fra vilde arter i naturen og får fat i os mennesker.

Hvis du derimod går tur i en produktionsskov, hvor træer bliver fældet, og hvor grene bliver brugt til flis, og mennesket griber ind i naturen, og der derfor ikke ligger døde grene, og biodiversiteten derfor ikke trives – risikerer mennesker i langt højere grad at få borelia, hvis de bliver bidt af en flåt.

– Derfor er vi nødt til at tænke i helhedsløsninger og sikre, at vores produktion tager højde for denne viden. Det gælder eksempelvis om at sikre flere arealer til lands og til vands til vild natur i stedet for at dyrke naturen stort set overalt, som vi gør i Danmark. Vi skal sikre, at økosystemerne bliver genetableret og bliver robuste. Kun på den måde kan vi få vendt udviklingen og sikre, at virus i mest muligt omfang bliver i den vilde natur. Vi kan ikke løse det her alene med sygdomsbehandling. Vi er nødt til at få Jordens økosystemer til at blive mere robuste igen for at minimere risikoen fra fremtidige pandemier, mener Carsten Rahbek.

Du kan møde Carsten Rahbek på mandag den 25. januar, når han klokken 16:30 vil besvare spørgsmål fra Arbejderens læsere. Se med lige her på arbejderen.dk

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jan. 2021 - 07:52   19. jan. 2021 - 09:16

Klima

ml@arbejderen.dk
Mød Carsten Rahbek

Mød professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet Carsten Rahbek og Laura Bordum Hansen fra Ungdom NOAH til læsermøde om biodiversitet, naturødelæggelse og pandemier.

Mødet livestreames online mandag den 25. januar klokken 16:30. Se med her!