24 Nov 2020  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Klimaaktivister vil have militærets CO2-udledning sat ned

Forsvaret skal ikke fredes

Klimaaktivister vil have militærets CO2-udledning sat ned

Klimaaktivister fra mange forskellige græsrodsbevægelser og sammenslutninger retter nu deres opmærksomhed mod militærets enorme udledning af CO2 og de øvrige negative miljøpåvirkninger, militæret forårsager.

Fra en tidligere Operation Klimahandling-demo ved Christiansborg
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Aktivister fra Operation Klimahandling demonstrerede fredag den 16. oktober foran Forsvarsministeriet for at opfordre forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at mindske militærets negative CO2-udledning og øvrige ødelæggelser af klimaet.

Når vi skaber ødelæggelser ude i verden, kommer flygtningene herop.
Diddi Struve Hansen, FN-forbundet

Palle Bendsen fra klimaorganisationen NOAH, som er med i Operation Klimahandling, holdt tale. Han sagde blandt andet:

– Militærapparaterne sætter et enormt aftryk på klimaet, både i fredstid og i krige. Jagerfly, tanks og krigsskibe kører ikke langt på literen, og det koster også enorme summer at opretholde de 6.000 militærbaser, som findes i USA, og de 1.000 baser, som USA derudover har rundt omkring i verden.

– Alene USA's militær inden for dets egne grænser har en årlig CO2-udledning, som er større end den, som hele Danmark forbruger.

Palle Bendsen tilføjede, at også det danske militær står for store CO2-udledninger. Eksempelvis udleder militæret årligt cirka en fjerdedel af al det CO2, som København forbruger, og i København er der 623.404 indbyggere.

Krige og klimakatastofer vejer tungt i CO2-regnskabet

Klimaaktivisten fra NOAH kom derefter ind på, hvad krige og miljøkatastrofer koster på klimabudgettet:

– Ud over hvad krige koster i menneskeliv og lemlæstelser, kommer de omkostninger, som der er for klimaet, når ødelagte boliger, skoler, hospitaler, havne og broer skal genopbygges. Det kræver byggematerialer som for eksempel beton, som er meget energikrævende at fremstille.

Palle Bendsen beskrev, hvordan de miljøkatastrofer, som allerede har vist sig, og som fremover vil tage til i kølvandet på klimaforandringerne, vil forstærke allerede eksisterende konflikter og øge flygtningestrømmene. Dette vil medføre nye konflikter og krige. Han nævnte, at Pentagon, som er USA's militære hovedkvarter, i 2014 fremlagde en rapport, som nævner denne trussel.

Operation Klimahandling fremover

Operation Klimahandling har siden den 17. januar i år hver fredag samlet klimaaktivister til demonstrationer foran Folketingets forskellige ministerier ved Christiansborg. Formålet er blandt andet at komme i dialog med ministrene om, hvordan hvert ministerium kan bidrage med reelle forbedringer for klimaet. Forsvarsminister Trine Bramsen valgte fredag den 16. oktober ikke at tage dialogen, og flere andre ministre har også undladt at tage den.

Operation Klimahandling fortsatte manifestationerne digitalt under coronanedlukningen, og der var en længere sommerferie fra aktiviteterne. Aktionsgruppen var tilbage ved Christiansborg i september, og de sluttede den 7. november ved Kulturministeriet og Statsministeriet.

De mange klimaaktivister er i gang med en ny kampagne for indførsel af CO2-afgifter. Kampagnen vil på grund af coronasituationen foregå digitalt, men den kan følges på Facebook, fortæller Sussi Lillelund fra aktionsgruppen til Arbejderen.

Tvist om forsvarspolitik

Klimabevægelsen i Danmark, som samler en lang række græsrodsbevægelser, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, Folkets Klimamarch og Operation Klimahandlinger, holdt landsmøde den 25. oktober. Også her var militærets CO2-forbrug på programmet.

Poul Eck Sørensen, der er formand for Esbjerg Fredsbevægelse, havde stillet et forslag til landsmødet om, at "Klimabevægelsen i Danmark" skal arbejde for, at regeringen "stærkt nedbringer militærets enorme CO2-udledninger." Han havde også med, at organisationen skal arbejde for, at "Danmark skal gøre sit yderste for at arbejde med konfliktløsning i stedet for krig."

Landsmødets flertal kunne, ifølge Poul Eck Sørensen, godt lide forslagets del om, at forsvarets CO2-udledning skal reduceres, men mange mente samtidigt, at den del, der handlede om "konfliktløsning i stedet for krig" strider mod dansk medlemskab af NATO. Da der ikke kunne stilles ændringsforslag på landsmødet, blev det i stedet op til klimabevægelsens bestyrelse at finde ud af, hvordan den del af forslaget, som handlede om reduktion af militærets CO2-udledning, kan komme med i bevægelsens arbejde.

Frederik Roland Sandby, som er formand for Klimabevægelsen i Danmark, fortæller til Arbejderen, at spørgsmålet vil blive taget op på et af de førstkommende bestyrelsesmøder.

Verdensmålene viser vejen

Diddi Struve Hansen er med i den danske afdeling af FN-forbundet, som er en verdensomspændende organisation, der arbejder for et mere effektivt FN.

Hun fortæller til Arbejderen, at FN-forbundet ser krige og klimakrise som uløseligt forbundet.

– Jo mere uro der er, jo større konsekvenser for klimaet, siger hun og fortsætter:

– Krige og genopbygning efter ødelæggelserne koster enormt i CO2-regnskabet. Når vi skaber ødelæggelser ude i verden, kommer flygtningene herop. Hvis vi i stedet for at gå i krig gik efter FN's verdensmål, ville problemer med flygtninge løse sig. Hvis ressourcerne blev fordelt mere retfærdigt på kloden, kunne befolkningerne i ulandene føle sig mere trygge, og det ville medføre færre konflikter og for eksempel også, at kvinderne fødte færre børn.

– Verdensmålene giver alle lande en idé om, hvor vi skal hen. Det er mærkeligt, at regeringen ikke arbejder mere for dem og imod klimaforandringerne og i stedet vælger at bruge al deres energi og hele økonomiposen på corona. Når de så laver et miljømæssigt godt initiativ, som for eksempel at der skal være en kødfri dag, så trækker de hurtigt i land igen.

– Hvis de bare brugte lige så mange millioner og strikse restriktioner, når der var problemer med klimaet, så kunne vi hurtigere komme i mål og lave de nødvendige livsændringer. Men imens regeringen går op i corona, kommer vi længere og længere ud med flere konflikter og miljøødelæggelser – klimaforandringer, som i sidste ende formentlig kan få større konsekvenser for menneskeliv overalt på kloden.

>> LÆS OGSÅ: Omkring 2000 københavnere slog ring om Amager Fælled

>> LÆS OGSÅ: Trump og Biden er enige om USA's krige

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2020 - 05:52   09. nov. 2020 - 12:06

Klima

sb@arbejderen.dk
Operation Klimahandling

Operation Klimahandling startede den 17. januar 2020 med på fredage klokken 11:30 at mødes i Rigsdagsgården for efterfølgende at marchere til et udvalgt ministerium med krav om reel klimahandling inden for alle sektorer i samfundet.

Operation Klimahandlings mål er ambitiøse klimahandlingsplaner, som leverer et reelt, passende og fair bidrag til Danmarks opfyldelse af Parisaftalen.

Operation Klimahandling tæller indtil videre Klimabevægelsen i Danmark, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Bevar Jordforbindelsen, Den Grønne Studenterbevægelse, DjøfereForFuture, Extinction Rebellion, LægerForKlimaet, Folkets Klimamarch, FridaysForFuture, Gode Penge, Greenpeace, Klimacaféen, Klimaforældre, Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH, TeachersForFuture – og flere kommer løbende til.

Kilde: Operation Klimahandling