18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Kendt juraprofessor samler underskrifter mod blå blok

Raser over forslag om lavere kriminel lavalder

Kendt juraprofessor samler underskrifter mod blå blok

1500 har allerede fulgt juraprofessor Eva Smiths opfordring og skrevet under mod de borgerlige partiers forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Juraprofessor Eva Smith vil sende et klart signal til de fire blå partier: Den kriminelle lavalder skal ikke sænkes til 12 år.
FOTO: Bille
1 af 1

Juraprofessor Eva Smith er blandt initiativtagerne til en underskriftindsamling imod at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Forslaget betyder, at børn helt ned til 5. klasse vil kunne stilles for en domstol.

Initiativet kommer efter at de fire blå oppositionspartier (Dansk Folkeparti, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance) har fremsat et fælles beslutningsforslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og indføre en ungdomsdomstol for 12-17-årige.

Forslaget, der formentlig vil blive gennemført, hvis blå blok vinder valget, betyder, at børn helt ned til 5. klasse vil kunne stilles for en domstol, advarer juraprofessoren på sin underskriftsindsamling.

På under 14 dage har omkring 1500 allerede skrevet under.

>> Skriv under mod at sænke den kriminelle lavalder her

De fire partiers forslag kommer på trods af, at tal fra politiet viser, at de 10-14 åriges kriminalitet er faldet med ikke mindre end 66 procent siden 2006.

Og ungdomskommissionen - som blev nedsat af den tidligere borgerlige regering - kom med en klar afvisning at at sætte den kriminelle lavalder ned fra 15 til 14 år. Kommissionen bestod af politifolk, anklagere, dommere, ungdomsinstitutionsledere, børnesagkyndige og forskere.

"Hvis du ligesom vi mener, at børn under 15 år skal opdrages (helst af deres forældre) og ikke straffes af det juridiske system, beder vi dig skrive under på denne underskriftindsamling – og sende et link til dine venner", lyder opfordringen blandt andet på underskriftsindsamlingen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2015 - 13:30   01. jun. 2015 - 13:52

Straf

ml@arbejderen.dk
Folketingsvalg 2015

Helle Thorning-Schmidt har udskrevet folketingsvalg til den 18. juni 2015.

Her skal danskerne tage stilling til, om Socialdemokraterne skal fastholde regeringsmagten sammen med de Radikale, eller om Venstre og Konservative skal overtage med Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

>> Se alle artikler om valget her