24 Nov 2020  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Kendt forsker mener, at atomfaren er rykket nærmere

Ildevarslende advarsel

Kendt forsker mener, at atomfaren er rykket nærmere

Faren for, at atomvåben vil blive brugt, er rykket nærmere, advarer professor Ole Wæver. Han mener, det er nødvendigt at presse USA og Rusland til at nedruste.

Ole Wæver ses her til højre i billedet, hvor han bliver introduceret på et offentligt møde arrangeret af fredsorganisationen Aldrig Mere Krig.
FOTO: Jan Henningsen
1 af 1

Faren for, at atomvåben vil kunne blive brugt inden for de nærmeste år, er rykket nærmere. Det mener Ole Wæver, der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Vi er inde i et ukontrollabelt nyt våbenkapløb, hvor teknologiudviklingen peger i retning af mindre og mindre stabilitet.
Ole Wæver, professor

Han forklarer, at statslederne i kølvandet på Cubakrisen i 1962 lærte, at ingen har interesse i at bruge atomvåben. Læren var også at undgå, at atommagter gjorde hinanden for usikre og uforudsigelige.

– Denne viden ser i dag ud til at være lagt på hylden, og stormagterne, især USA, ser igen udviklingen af nye typer af atomvåben som en mulighed for at få øget magt, tilføjer han.

Ole Wæver fremlagde sine synspunkter, da han for nylig holdt oplæg ved et offentligt møde i København, arrangeret af fredsorganisationen Aldrig Mere Krig. Mødet var en del af den igangværende "Forbyd atomvåben-kampagnen", som skal få Danmark til at tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

Kampagnen kan presse stormagterne

Ole Wæver fortalte, at han opfatter kampagnen for at forbyde atomvåben som en måde at presse de store atommagter på, så de måske kommer tilbage til forhandlingsbordet.

– NATO-landene og Rusland holdt sig godt nok ude af forhandlingerne om FN-traktaten, fortæller han og fortsætter:

– Aftalen vil måske med det nødvendige pres kunne føre atommagterne tilbage til forhandlingsbordet. De vil forhåbentligt kunne presses til igen at overholde ikke-spredningsaftalen, som forudsætter, at de lande, som har atomvåben, indgår seriøse aftaler om at afskaffe disse våben.

Ikke-spredningsaftalen oppe hvert femte år

Ikke-spredningsaftalen blev besluttet i FN i 1968, hvor lande, som ikke havde atomvåben, forpligtede sig til at lade være med at anskaffe disse våben. Samtidigt forpligtede de lande, der havde atomvåben, sig til ikke at sprede atomvåben til andre lande samt til at indgå i forhandlinger om afskaffelse af egne atomvåben.

Ikke-spredningsaftalen tages op i FN hvert femte år og er stadigvæk gældende på papiret, samtidigt med at lande overtræder den.

– Aftalen virkede frem til Berlinmurens fald, hvorefter atommagterne, især USA, brød ud af flere konkrete atomaftaler ud fra den logik, at vi har overtaget nu, så der er ingen grund til, at vi skal holde os fra at udvikle nye typer atomvåben, siger Ole Wæver og fortsætter:

– Vi er inde i et ukontrollabelt nyt våbenkapløb, hvor teknologiudviklingen peger i retning af mindre og mindre stabilitet.

Hvem slår først?

Ole Wæver mener, at USA og Rusland aktuelt er inde i et farligt spil, som går ud på at konkurrere om at udvikle rumvåben, missilforsvar, ubådssporing og atombomber med nye egenskaber – selv om det faktisk er selvmorderisk at fjerne modpartens afskrækkelsesevne.

Løbende holder de to stormagter skarpt øje med, hvad modparten kan, og spiller "så at sige krigen igennem hele tiden".

Ole Wæver gruer for, at der kommer en dag, hvor en russisk general siger til Putin, at USA nu faktisk kan slå først uden at frygte gengældelse fra Rusland, og Rusland derfor er nødt til at komme det i forkøbet. I USA regner rådgiverne sig frem til, at Rusland ser det sådan, og derfor må USA komme først og kan gøre det med mindre risiko. Når der så opstår en konkret krise, for eksempel i Estland, er det samlede system af russiske og amerikanske atomvåben ustabilt. Det vil være ekstremt farligt, konkluderer professoren.

Aftalen om ikke-spredning af atomvåben blev opretholdt af, at USA og Rusland, som er de største atommagter, havde aftaler om at skrotte bestemte atomvåben og kontrollere hinandens atomarsenaler. Donald Trump opsagde i oktober 2018 INF-aftalen om mellemdistancevåben og har lagt en farlig forhandlingslinje i forhold til at få forlænget aftalen om de langtrækkende våben. Rusland fifler på kanten af traktatbrud, så det bliver let for USA at udskyde deres reelle opsigelse af aftalen. Så der tegner sig ingen nye aftaler om, hvordan eksisterende atomvåben kan blive afskaffet.

En racistisk grundlogik

Ole Wæver mener, at holdningen om, at NATO-landene i dag kan holde fast i ikke-spredningstraktaten over for lande, der ønsker at anskaffe sig atomvåben, betyder, at man mener, at nogle lande kan forsvare at have atomvåben, mens andre lande ikke er egnede til det. Han tilføjer:

– Argumentet bygger på en tankegang, der i sidste ende er racistisk: At vi hvide mennesker godt kan håndtere atomvåben ansvarligt, mens de vil være farlige i hænderne på andre mennesker eller regimer, som vi ynder at omtale som irrationelle på grund af ideologi eller religion, som Nordkorea og Iran.

Den største fare lige nu

Professoren mener, at Iran-konflikten og konflikten mellem USA og Rusland lige nu er de to mest farlige konflikter:

– Iran har set, hvordan Irak og Afghanistan er blevet invaderet, så det er ikke mærkeligt, hvis de nu, efter at Donald Trump har opsagt atomaftalen med dem, skynder sig at få anskaffet sig atomvåben. Jo mere truet Iran føler sig, desto større argument har de for at anskaffe sig atomvåben, og jo mere farlig kan den konflikt, som måske kan komme, blive, advarer professoren.

Forbyd atomvåben-kampagnen

Forbyd atomvåben-kampagnen blev søsat i slutningen af juli som optakt til 75-årsdagen for USA's atombombning af den japanske by Hiroshima. Kampagnen er den danske fredsbevægelses forsøg på at presse de danske politikere til at tilslutte sig en FN-traktat fra 2017 om forbud mod atomvåben. Traktaten blev vedtaget af to tredjedel af FN-medlemslandene.

>> LÆS OGSÅ: Fredsaktivister intensiverer kampagne mod atomvåben

Kampagnens mål er at få 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg til at støtte borgerforslaget om, at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben. Lykkes det at samle underskrifterne, kan forslaget blive fremsat i Folketinget, og politikerne kan på den måde blive tvunget til at tage stilling.

Underskriftsindsamlingen udløber 20. januar 2021, og der er i skrivende stund under 900 personer, som har skrevet under. Initiativtagerne vurderer, at pressens manglende interesse for alt, der har med emnet at gøre, er en væsentlig forklaring, og de har derfor planlagt en række nye initiativer. Man kan underskrive med NemID på Folketingets hjemmeside her.

Efter at Forbyd atomvåben-kampagnen er skudt i gang, har 56 tidligere præsidenter, statsministre, udenrigsministre, forsvarsministre, NATO-generalsekretærer og FN-generalsekretærer fra 20 NATO-medlemslande samt Japan og Sydkorea i september skrevet et åbent brev, hvor de opfordrer de nuværende regeringsledere til at tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

Socialdemokratiet og de hjemlige "borgerlige partier" vil ikke underskrive FN-traktaten om forbud mod atomvåben med den begrundelse, at de støtter NATO og FN's ikke-spredningsaftale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. okt. 2020 - 05:07   23. okt. 2020 - 10:51

Atomaftale

sb@arbejderen.dk