19 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

Kan blive en bombe under dagpengesystem

Nye EU-regler på vej

Kan blive en bombe under dagpengesystem

En lovændring, der er på vej gennem EU-systemet, vil gøre det lettere for vandrende arbejdstagere og grænsearbejdere at optjene ret til dagpenge i Danmark. Og dagpengene kan tages med til hjemlandet, hvor de ofte er meget mere værd.

Det vil blive lettere for EU-borgere at optjene ret til danske dagpenge, når nye EU-regler herom træder i kraft.
FOTO: pj
1 af 1

Nye EU-regler for koordinering af såkaldte "sociale sikringsordninger" kan sætte det danske dagpengesystem under pres, når de træder i kraft, og måske føre til forringelser og lavere sats. Sådan lyder advarslen fra sammenslutningen af danske a-kasser.

Den danske dagpengesats vil i købekraft i for eksempel Bulgarien svare til en månedsindtægt på 185.000 kroner i Danmark. Og altså mere, end langt de fleste bulgarer tjener.
Michael Rosenby, Danske A-kasser

De nye EU-regler vil blandt andet give en borger fra et andet EU-land, der har haft blot én måneds arbejde i Danmark og i dette tidsrum været meldt ind i en godkendt dansk a-kasse, ret til danske dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Dagpenge, som vedkommende i øvrigt kan tage med til sit hjemland eller et andet EU-land end Danmark i op til tre måneder. Kravet er blot, at vedkommende har haft arbejde, der giver ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, i 11 måneder i hjemlandet. Og selvfølgelig søger arbejde.

I april måned var der ifølge jobindsats.dk 188.442 beskæftigede udlændinge i Danmark, der er omfattet af EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Sidste år på samme tid var det 177.531. Og året før 168.262.

185.000 kroner om måneden

En af grundene til, at de nye EU-regler kan få store konsekvenser, er forskellen på de danske dagpenges købekraft, når de bliver taget med til andre EU-lande, forklarer Michael Rosenby, HR chefudviklingskonsulent i Danske A-kasser.

– Den danske dagpengesats vil i købekraft i for eksempel Bulgarien svare til en månedsindtægt på 185.000 kroner i Danmark. Og altså mere, end langt de fleste bulgarer tjener, forklarer Michael Rosenby til Arbejderen.

Forskellen i købekraft vil derfor gøre det meget attraktivt for især østarbejdere i Danmark at tage danske dagpenge med tilbage til hjemlandet i tilfælde af arbejdsløshed. I dag eksisterer denne mulighed kun, hvis vedkommende har arbejdet tre måneder i Danmark. Med de nye regler opstår muligheden allerede efter en måned.

En anden af de nye EU-regler drejer sig om grænsearbejdere, der arbejder i et andet EU-land, men tager tilbage til deres hjemland mindst en gang ugentligt. Når den nye regel træder i kraft, vil sådanne grænsearbejdere, der bliver arbejdsløse efter minimum tre måneders arbejde, have ret til dagpenge i Danmark. I dag er det hjemlandet, der skal betale understøttelsen.

Det er ikke blot svenskere og tyskere, der tager over grænsen for at arbejde i Danmark. Også mange af de østeuropæiske arbejdere, der arbejder i Danmark, opfylder denne EU-definition på en grænsearbejder. 

Kan få stor effekt

De nye EU-regler vil kunne få stor effekt, hvis der går spekulation i det, og titusindvis af EU-borgere benytter sig af dem, frygter Danske A-kasser.

– I dag er det dog kun ganske få, der bruger muligheden for at sammelægge arbejds- og forsikringsperioder for at opnå ret til danske dagpenge. Langt de fleste kommer jo herop for at arbejde. Så under de nuværende betingelser tror jeg ikke, det vil medføre de store adfærdsændringer, vurderer Michael Rosenby.

Men det kan hurtigt ændre sig, hvis arbejdsløsheden bliver høj i såvel Danmark som i de fyrede østarbejderes hjemland, medgiver chefudviklingskonsulenten.

– Det er klart, at hvis der kommer en stor krise, vil det selvfølgelig slå et hul i kassen – også selv om de har arbejdet nogen tid og betalt skat og a-kassebidrag. Det er klart, at der er nogle ubalancer i dette her system. Og det er måske også meningen, siger Michael Rosenby.

Kun envejs-indeksering

Mens de danske dagpenge ikke indekseres efter købekraft ved "eksport" til andre EU-lande, forholder det sig omvendt, når en arbejder fra et andet EU-land skal have beregnet sin danske dagpengesats, forklarer Michael Rosenby.

Ifølge de danske regler skal man beregne dagpenge ud fra de 12 måneder med højeste arbejdsindtægt inden for de seneste 24 måneder. Desuden skal man have haft en arbejdsindtægt på mindst 228.348 kroner (2018-tal) inden for de sidste tre år. En bulgarer, der har arbejdet 11 måneder i sit hjemland og kun én måned i Danmark, vil næppe kunne opfylde indtægtskravet, hvis det kun beregnes ud fra indtægten i bulgarerens eget hjemland, hvor lønningerne typisk kun er en tiendedel af de danske.

– Men hvis det er nødvendigt at medregne arbejdsindtægt fra et andet EU-land, bliver denne indtægt indekseret efter købekraft, når man skal beregne den danske dagpengesats. Det betyder for eksempel, at en arbejdsindtægt fra Bulgarien bliver ganget med næsten ti, før den bliver brugt til at bedømme retten til dagpenge og til at beregne dagpengesatsen, oplyser Michael Rosenby til Arbejderen. 

De nye regler blev godkendt af et flertal af EU-landenes beskæftigelses- og socialministre på et ministerrådsmøde i slutningen af juni, selv om Danmark, og ti andre lande, hovedsagelig vesteuropæiske, var imod. Da regelændringerne også skal en tur forbi EU-parlamentet, vil der dog gå nogle år, før de træder i kraft.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2018 - 12:22   20. aug. 2018 - 10:22

Dagpenge

he@arbejderen.dk
EU-lov om sociale sikringsordninger

EU-loven om koordinering af sociale sikringsordninger gælder for enhver national lovgivning om social sikring, der vedrører:

  • ydelser ved sygdom
  • ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
  • ydelser ved invaliditet
  • ydelser ved alderdom
  • ydelser til efterladte
  • ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
  • ydelser ved dødsfald
  • arbejdsløshedsydelser
  • efterløn
  • familieydelser

Kilde: EU-kommissionen