Fejring
Techindustrien presser voldsomt på for at opføre nye og kæmpe datacentre.
Siden firmaet OpenAI lancerede AI-modellen ChatGPT i 2022, er antallet af nyopførte datacentre eksploderet, hvilket har resulteret i en betydelig lokal modstand mod opførelsen af disse centre.
På den måde er datacentrene blevet en ny politisk kampplads og en del af klimakampen.
Strøm og atter strøm
Datacentrene er umættelige efter behovet for strøm.
På verdensplan bruger datacentrene lige så meget strøm som hele Frankrig. Og det er kun en begyndelse. Alene i EU skal antallet af datacentre tredobles i de kommende fem til syv år.
Herhjemme er vores elnet voldsomt presset af blandt andet det stigende el- og dataforbrug.
Datacentrenes stigende pres på elnettet fik i sommer regeringen til at lave en akutplan for Energinet, der driver den danske energiforsyning, så der kan nedprioriteres for de store energislugende datacentre til fordel for husstande og generelle samfundsmæssige prioriteringer.
Samtidig varslede erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard en ny nationale strategi for datacentre, som skal tage stilling til behov, typer af centre og deres placeringer. En plan forventes at blive fremlagt inden årets udgang.
Kampen om datacentrene og klimaet
Det myldrer frem med byggeprojekter for kommende datacentre overalt i landet. Her er tale om omfattende projekter, som optager plads svarende til små bydele, forbruger strøm svarende til en storbys forbrug samt store mængder drikkevand til nedkøling af deres anlæg.
Siden marts har der været pause for nye større nettilslutninger. Ifølge Energinet lå der i foråret ansøgninger svarende til en ottedobling af det nuværende danske strømforbrug.
Modstanden mod datacentrene herhjemme er så småt begyndt at tage form.
Datacentrenes energiforbrug forventes på verdensplan at blive mere end fordoblet frem til 2030. I den forbindelse vurderer Det Internationale Energiagentur, at vedvarende energikilder, den såkaldte ”grønne energi”, kun vil kunne dække halvdelen af forbruget, hvilket dermed vil føre til en betydelig stigning i udledningen af CO2.
Datacentrene bruger enorme mængder vand til at nedkøle servere, så de ikke bliver overophedede. I 2030 vurderes verdens datacentre at skulle bruge 9,3 billioner liter vand, svarende til det årlige minimumsforbrug af vand til mad, drikke og hygiejne, som alle 1,3 milliarder afrikanere syd for Sahara bruger. Det vurderer FN-universitetets Institut for Vand, Miljø og Sundhed i en ny rapport.
Forskere fra Cambridge Universitet vurderer på baggrund af et studie af 6000 forskellige AI-datacentre, at datacentrene frigiver varme, som fører til temperaturstigninger på gennemsnitligt 2 grader i en rækkevidde op til ti kilometer fra datacentrene. Det er et fænomen, som forskerne kalder ”varme øer”.
Voksende modstand mod datacentrene
Datacentrenes voldsomme belastning af miljøet har skabt en betydelig lokal vrede og utilfredshed, særligt blandt naboerne til de store datacentre.
Den videre udbygning af centre er netop blevet et tema i midtvejsvalgkampen i USA, idet der blandt landets vælgere på tværs af det politiske spektrum er udbredt utilfredshed med datacentrene.
Modstanden har også bredt sig til Europa, særligt de lande som har flere års erfaring med disse centre.
I Irland optager datacentrene over 20 procent af landets strømforbrug, hvilket har ført til stigende elpriser for den almindelige forbruger, og de har kigget langt efter den stigende beskæftigelse, som de var lovet, inden datacentrene blev opført.
I Skotland diskuteres der et byggestop, og i Spanien er der indført skærpet lovgivning for opførslen og driften af disse centre.
Herhjemme ligger der ansøgninger om at bygge 30 nye datacentre. Et af de største skal bygges i udkanten af Holbæk. Med op til 150.000 etagemeter og hundredtusinder af servere skal det levere datakraft til kunstig intelligens, sociale medier og streamingtjenester. Det bliver efter planen et af Nordens største og vil bruge, hvad der svarer til seks gange Holbæk Kommunes strømforbrug i 2023.
Modstanden mod datacentrene herhjemme er så småt begyndt at tage form.
En organisation der kalder sig Folkets Datacenterforum prøver at samle lokale grupper, som har organiseret sig mod etableringen af centrene. Et Grønt Holbæk er et af sikkert mange kommende initiativer.
Kampen om strømmen er kun begyndt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
