18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Kampen om budgetloven er i fuld gang

Analyse

Kampen om budgetloven er i fuld gang

Den udskældte budgetlov står overfor revision. Dele af fagbevægelsen samt Enhedslisten kræver den afskaffet, andre taler for at lempe loven, mens arbejdsgiverne, Cepos samt en række borgerlige medier og politikere kæmper mod den mindste ændring af loven.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Folketinget står overfor at gennemføre en revision af den omdiskuterede budgetlov. Først i det nye år vil regeringen fremlægge sit forslag til en revision af budgetloven.

En styrkelse af den offentlige sektor og af den kollektive velfærd kræver et opgør med budgetloven. 
3F København

Op til revisionen bliver der lagt pres på politikerne. Mens fagbevægelsen, kommunerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og enkelte økonomer kæmper for enten en total afskaffelse eller i hvert fald markante lempelser af budgetloven, taler arbejdsgiverorganisationer, Cepos og nyliberale økonomer for bevarelse af den nuværende stramme budgetlov.

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

>> LÆS OGSÅ: Skrotning af budgetlov kræver udmeldelse af EU's finanspagt

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet. 

>> LÆS OGSÅ: Budgetlov fører til nedskæringer i København

En konsekvens af det er, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske strafmekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.

Stort underforbrug

En opgørelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at siden 2011 har kommunerne samlet set brugt over 23 milliarder kroner mindre til service, end de havde afsat i budgetterne.

Vi er gået konkret på banen med en opfordring til at få løsnet grebet i budgetloven.
Mona Striib, FOA

En af de fagforeninger, der er aktiv i kampen mod budgetloven, er landets største 3F-afdeling 3F København, der har omkring 18.000 medlemmer. På afdelingens generalforsamling mandag den 21. oktober blev der vedtaget en udtalelsen, der kræver opgør med budgetloven.

"En styrkelse af den offentlige sektor og af den kollektive velfærd kræver et opgør med budgetloven. Budgetloven er en EU-bestemmelse, som vi kan frigøre os fra, da Danmark ikke er en del af euroen", står der i udtalelsen.

>> LÆS OGSÅ: Finanspagten skal gøres til EU-lov

Budgetloven var også på dagsordenen, da fagforbundet FOA tidligere på måneden holdt kongres i Odense. 

– Der skal nyt til, hvis velfærden og medlemmernes vilkår skal hænge sammen i fremtiden. Og det skal de! Helt overordnet skal der gøres noget ved budgetloven, ved udgiftsloftet, ved servicerammerne. Der er ikke et politisk flertal for at skrotte budgetloven helt, men der er et større og større pres på, at grebet nu skal løsnes. Og vi er gået konkret på banen med en opfordring til at få løsnet grebet i budgetloven, sagde FOA's formand Mona Striib i sin beretning til kongressen.

Mona Striib aflægger beretning på FOA's kongres.
Malte Kristiansen/Fagbladet FOA

Helst sendte FOA budgetloven på museum. Men hvis det ikke er muligt, ønsker forbundet at få indskrevet i loven, at de offentlige udgifter skal følge befolkningsudviklingen og den almindelige velstandsudvikling.

Derudover peger FOA på, at sanktionsmekanismen i budgetloven skal blødes op, og at det skal være muligt for kommunerne at arbejde med flerårige budgetter, så for eksempel et ekstra forbrug på grund af en investering det ene år kan hentes hjem ved lavere udgifter året efter.

Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) taler for nødvendigheden af en revision af budgetloven.

– Budgetloven trænger til en række justeringer. Det er grundlæggende fornuftigt med klare finanspolitiske rammer, men det skal ikke blive en spændetrøje, der blokerer for fornuftige beslutninger, sagde Lizette Risgaard tidligere på måneden i en kommentar til vismandsrapporten, der indeholdt et afsnit om budgetloven.

Hun peger på to konkrete ændringer, der bør tages med i den kommende revision af loven. 

– For det første skal fleksibiliteten sikres. Vi skal i højere grad have mulighed for at skrue på finanspolitikken, når vi har brug for det. For det andet skal vi i højere grad arbejde med flerårige budgetter i kommuner og regioner, forklarede FH-formanden.

Men fleksibilitet henviser Lizette Risgaard til budgetlovens krav om, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Her er den danske budgetlov faktisk strammere end EU's krav. Ifølge reglerne i finanspagten ville Danmark kunne have et underskud på op til 1,0 procent af BNP. 

Det strukturelle underskud er en beregnet størrelse, som forsøger at se bort fra konjunkturerne og midlertidige indtægter og udgifter for at få et billede af, om økonomien er i balance på længere sigt. Der er en del usikkerhed forbundet med opgørelsen af den strukturelle saldo. 

Krav om at skrotte budgetlov

I hovedstadsområdet går en række lokale fagforeninger langt videre end FH's krav til justeringer. Sammen med forældreorganisationer og andre har de dannet initiativet Skrot Budgetloven, der senest markerede sig med en demonstration mod budgetloven op til folketingsvalget i juni. Derudover har initiativet gennemført en række andre aktiviteter.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger i aktion for at skrotte budgetlov

Og der kommer flere protester i starten af 2020, lover Jan Hoby, der er talsmand for Skrot Budgetloven.

– Det er nødvendigt. Vi får ikke løst problemerne med at sikre en ordentlig velfærd, før vi bryder med budgetlovens snærende bånd, siger Jan Hoby.

Kommuner kræver ændringer

Landets kommuner går ikke så langt, at de kræver budgetloven skrottet. Men på det kommunale topmøde i april blev der vedtaget en skarp kritik af budgetloven og krævet konkrete lovændringer. Et flertal af deltagerne vedtog et forslag stillet af Helsingør Kommune.

>> LÆS OGSÅ: Omstridt budgetlov skal op på kommunalt topmøde

Konkret kræver kommunerne, at det beløb kommunerne får hvert år til service, skal følge den demografiske udvikling. Det vil sige, at der skal tilføres flere penge, når antallet af ældre, børn, fattige og handicappede stiger. Derudover ønsker kommunerne også en flerårig budgetramme, så det bliver muligt at langtidsplanlægge. 

Kommunerne vil også have ændret sanktionssystemet og foreslår derudover, at klimainvesteringer ikke skal tælle med i anlægsrammen. 

Kritik fra økonomer

Flere økonomer taler direkte for et opgør med budgetloven. Det gælder for eksempel Jesper Jespersen, der er professor emeritus i økonomi.

Hvorfor hæver man ikke skatterne, hvad blokerer for det? Her står budgetloven i vejen. 
Jesper Jespersen, økonom

– Ifølge vismændene vil der være en stigning i BNP på 200 milliarder kroner i 2025. Tallet siger noget om, hvor meget rigere det danske samfund bliver. De 200 milliarder viser, at den danske økonomi ikke er på skrump. Det store og virkelig demokratisk spørgsmål er derfor, hvad skal den tilvækst bruges til? Hvem skal spænde livremmen mest ud, og hvem skal spænde livremmen lidt mindre ud, sagde Jesper Jespersen, da han i juni holdt oplæg om budgetloven på et møde for Arbejderens læsere.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

– Hvis man eksempelvis vil have de offentlige investeringer til at vokse lidt mere, skal det private forbrug vokse lidt mindre. Men hvis skatterne holdes uændrede, løber det meste af velstandsstigningen over i det private forbrug. Den centrale diskussion er her, hvorfor hæver man ikke skatterne, hvad blokerer for det? Her står budgetloven i vejen. Og at man har en politisk vedtagelse om, at skatterne ikke må stige. Så samtidig med at man får råd til større privat forbrug, så er der ikke sat flere penge af til offentligt forbrug, konstaterede han.

Jesper Jespersen på Arbejderens læsermøde.
Carl-Aage Jensen

Christen Sørensen, tidligere økonomisk overvismand, efterlyser også et opgør med EU's budgetsystem.

>> LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor opfordrer til brud med sparepolitik

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) går ikke så langt, at de kræver budgetloven afskaffet, men rådet opfordrer kraftigt til ændringer. 

– Budgetloven skal lempes. Den forhindrer, at vi kan bruge vores sunde offentlige finanser til at holde gang i økonomien, når den næste krise rammer. Dermed bliver det de unge, de ufaglærte og dem med de laveste indkomster, som kommer til at have de største omkostninger. Derfor anbefaler vi, at Folketinget lemper budgetloven, når den skal til servicetjek i det kommende år, siger formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Per Kongshøj Madsen, der også er medlem af Det Økonomiske Råd.

AE er fortaler for at lempe på budgetlovens krav om, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, og udtrykker forundring over, at vismændene i deres seneste rapport, der kom tidligere på måneden, konkluderer, at der ikke er "noget umiddelbart behov for at ændre underskudsgrænsen på den korte bane". 

AE henviser til, at vismændene tidligere har talt for at lempe underskudskravet også kaldet saldokravet.

"Det forestående servicetjek af budgetloven tilbyder givetvis det sidste politiske vindue for at lempe saldokravet, vi kommer til at få i de næste mange år. I den forstand er behovet "akut"", skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kommentar til vismandsrapporten.

Vismænd anbefaler mindre lempelse

Vismændene anbefaler en anden lempelse af budgetloven. Nemlig at der åbnes mulighed for at tillade små og midlertidige overskridelser af underskudskravet. Finanspagten åbner for, at det er i orden et enkelt år at overskride kravet med 0,5 procent eller at overskride kravet med op til 0,25 procent to år i træk.

Også her er den danske budgetlov altså strammere end finanspagten. 

Vismændene tager det for givet, at Danmark skal forblive i finanspagten og overholde dens krav om underskudsgrænse, udgiftslofter og sanktioner. De lægger kun op til mindre justeringer.

Arbejdsgivere advarer

Modsat advarer arbejdsgivere, Cepos og de borgerlige medier kraftigt mod overhovedet at ændre ved budgetloven. Her vækker selv vismændenes forsigtige forslag bekymring.

– Vismændene vil justere budgetloven, så det bliver muligt at lave midlertidige overskridelser af underskudsgrænsen på 0,5 procent af BNP. Det vil jeg advare kraftigt imod. Der bør være en klar konsekvens med det samme, hvis man overtræder grænsen. Ellers kan man for eksempel forestille sig, at politikere op til et valg vælger at se igennem fingre med overskridelser af budgetloven – ud fra begrundelsen at ”det jo bare er midlertidigt”. Der er behov for nogle meget klare og ufleksible regler, så man ikke frister politikerne unødigt, siger Martin Ågerup, direktør for Cepos i en kommentar til vismandsrapporten.

Han betegner budgetloven og sanktionssystemet som en kæmpe succes.

Helt samme toner lyder i Berlingske. I en leder den 12. oktober kritiserer avisen vismændenes forslag til lempelse af budgetloven og konstaterer:

"Budgetloven har været en velsignelse for dansk økonomi og skatteborgerne, så den er der ingen grund til at pille ved."

Arbejdsgiverorganisationerne DI og DA er helt på samme linje.

"Tiden er ikke til at lempe. Sporene fra det gamle overforbrugsregime skræmmer. En eventuel lempelse af de finanspolitiske regler vil også være kritisk i den nuværende situation med udpræget mangel på arbejdskraft. Her er der behov for en stram kurs i finanspolitikken og en stærk styring af de offentlige udgifter", skrev Anders Borup Christensen, cheføkonom hos Dansk Arbejdsgiverforening i en kommentar i Børsen tidligere på året.

Dansk Industri kræver ligefrem en skærpelse af budgetloven. Men henvisning til at kommunerne flere gange har overskredet loftet over investeringer i anlæg, kræver DI, at der bliver indført sanktioner ved overskridelse af anlægsrammen, ligesom tilfældet er i forhold til rammen for serviceudgifter.

– Kommunerne leverer selv det mest overbevisende argument for, at budgetloven virker. De overholder nemlig aftalerne for service, hvor de risikerer en sanktion ved overskridelser. Men de overholder ikke aftalerne for anlægsudgifter, fordi den type af overskridelser ikke sanktioneres. Det er oplagt, at politikerne overvejer at udvide sanktionsordningen til også at omfatte anlægsområdet, sagde Morten Granzau, cheføkonom i DI, i januar.

Det parlamentariske spil

Når det gælder Folketingets partier, er der delte meninger om budgetloven. Loven blev vedtaget i 2012 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod.

Budgetloven er en konsekvens af, at SRSF-regeringen valgte at tilslutte Danmark til EU's finanspagt og dermed frivilligt underlægge sig EU's nyliberale økonomiske politik.

Danmark kunne have holdt sig ude af finanspagten, da vi ikke er med i euroen. Men politikerne ville med og tog beslutningen uden at spørge befolkningen, der tidligere har stemt nej til, at Danmark skal være med i euroen.

– Vi vil gerne leve op til den nye disciplin, som skal være i hele Europa. Ikke fordi det er godt for Europa – det er det også – men mest fordi det er godt for Danmark, at vi nu viser, at vi har disciplin i vores økonomiske politik. Det er den måde, Danmarks økonomi bedst kommer til at hænge sammen – og det er den måde, vi også kan sikre vores velfærd på fremadrettet, sagde Helle Thorning-Schmidt til DR tilbage i 2012.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

Socialdemokratiet fastholder sin støtte til EU's økonomiske politik. I partiets 2025-plan, der blev offentliggjort få dage før folketingsvalget i sommers, slår Socialdemokratiet fast, at partiet vil overholde EU's stabilitets- og vækstpagt, EU's finanspagt og budgetloven, og at den danske krone fortsat skal holdes på en fast kurs over for euroen.

Med disse grundprincipper fastholdes en tæt binding til EU's økonomiske politik, som i alle medlemslande har betydet markante nedskæringer i den offentlige sektor og i Danmark blandt andet har været medvirkende til markante nedskæringer i den offentlige sektor samt forringelse af efterløn og førtidspension og forhøjelse af folkepensionsalderen.

I forståelsespapiret mellem den socialdemokratiske regering og dens støttepartier slås fast, "at Danmark overholder de internationale økonomiske forpligtelser og den deraf følgende danske lovgivning".

Det betyder helt konkret, at Danmark vil overholde kravene i EU's vækst- og stabilitetspagt, vil forblive som medlem af finanspagten og vil fastholde budgetloven.

>> LÆS OGSÅ: Ny regering vil ikke frigøre Danmark fra EU's stramme budgetkrav

Samtidig åbner forståelsespapiret for indførelse af flerårige budgetter i kommuner og regioner – det vil sige en mindre ændring af budgetloven.

Partier som SF, Dansk Folkeparti, Radikale og Alternativet ønsker større eller mindre ændringer af budgetloven, mens Enhedslisten går ind for helt at afskaffe loven.

En rundspørge, som fagforeningen LFS gennemførte op til folketingsvalget i sommers, viser dog, at en lang række medlemmer af de forskellige partier støtter kravet om helt at skrotte budgetloven. Det gjaldt for eksempel fem socialdemokratiske folketingskandidater, to SF-kandidater, to radikale kandidater, tre fra Alternativet og en Venstre-kandidat svarer også ja til, at budgetloven skal afskaffes.

Krav om offentlig debat

Fra en situation, hvor kun de færreste danskere vidste, hvad budgetloven var, har der gennem det sidste års tid op til revisionen af loven været en ret omfattende debat omkring budgetloven med et stigende pres for at få loven afskaffet eller ændret. 

Egentlig skulle revisionen af budgetloven have været gennemført i den forrige folketingssamling. Men Løkke-regeringen meldte i marts ud, at det var nødvendigt at udskyde revisionen, fordi Finansministeriet ikke var færdig med en række analyser.

Fagbevægelsens Hovedorganisation kritiserede dengang udsættelsen og opfordrede samtidig regeringen til at offentliggøre Finansministeriets analyser i god tid, inden der blev fremsat forslag til en revision af budgetloven.

– Vi har brug for en grundig debat om erfaringerne med budgetloven, der jo lægger rammerne for de finanspolitiske spilleregler, sagde Arne Grevsen, næstformand i FH dengang.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2019 - 06:11   28. okt. 2019 - 11:21

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. For lande med en offentlig gæld på mindre end 60 procent og holdbare offentlige finanser (hvilket gælder Danmark) er kravet på 1,0 procent af BNP. 

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.