29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Kampen mod Baltic Pipe-gasledning optrappes

Anlægsarbejde i Danmark vækker vrede

Kampen mod Baltic Pipe-gasledning optrappes

Aktivister blokerer byggeplads, vrede landmænd gør klar til retssag, og Danmarks Naturfredningsforening og DTU skriver advarsler om iltsvind. Baltic Pipe-rørledningen er under angreb fra mange fronter.

Aktivister blokerede tirsdag for Baltic Pipe-byggepladsen lidt udenfor Kolding.
FOTO: @unwisemonkeys
1 af 1

15 unge klimaaktivister blokerede tidligt tirsdag morgen en byggeplads lidt udenfor Kolding.

Byggepladsen er i gang med anlægsarbejdet til Baltic Pipe-gasledningen, der skal gå tværs igennem Danmark.

Det strider mod regeringens løfter om grøn omstilling. En førende grøn nation investerer ikke i fossilgas.
Ina Clausen, klimaaktivist

– Vi blokerede byggepladsen, fordi vi mener, at det er på tide, at klima- og miljøministeren stopper projektet. Vi har ikke brug for flere skadelige fossile brændsler. Gasrørledningen strider mod regeringens løfter om grøn omstilling. En førende grøn nation investerer ikke i fossilgas, siger en af aktivisterne, Ina Clausen, til Arbejderen. 

Hun deltog selv i blokaden. Sammen med tre andre aktivister blokerede hun vejen ned til byggepladsen, mens andre aktivister lænkede sig fast til kran, gravko og svejsehuse inde på selve byggepladsen.

Samtlige 15 aktivister blev anholdt og er nu sigtet for ulovlig indtrængen.

@unwisemonkeys

Fossilprojekt til milliarder

Baltic Pipe-rørledningen skal transportere gas fra Norge til Polen fra år 2022 og minimum 30 år frem. Bag projektet står danske statsejede Energinet og det polske Gazsystem.

Projektet ventes at løbe op i 12-16 milliarder danske kroner. Heraf skal halvdelen (6-8 milliarder kroner) betales af Energinet, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Men det er ikke Danmark – men først og fremmest Polen – der får glæde af gassen. Danmark skal bare være transitland og lægge jord til gasledningen, der skal føre den norske gas i Nordsøen til Polen.

Gasledningen vil gå i land på den jyske vestkyst nær Blåbjerg, hvorfra der vil blive anlagt en rørledning til en ny modtagestation ved Nybro nord for Herning. Herfra skal gassen gå gennem allerede eksisterende gasledninger til Egtved, hvorfra en ny gasledning skal krydse Lillebælt og Fyn til Kongsmark på den vestlige del af Sjælland over den nye kompressorstation ved Tågeskov og øst til Faxe Ladeplads, hvorfra gassen føres under Østersøen og til Polen.

Energinet.dk

I Polen skal den norske gas erstatte russisk gas. Polen vil nemlig gerne være mindre afhængig af gas fra Rusland.

Aktivisterne mener, at hele projektet både spænder ben for Polens omstilling til grøn energi og Danmarks egen udfasning af fossile brændstoffer.

EU støtter med to milliarder

Baltic Pipe er endnu et eksempel på, hvordan EU støtter fossil energi. 

EU-kommissionen har udnævnt Baltic Pipe til at være et såkaldt Projekt af Fælles Interesse, der kan få støtte fra den 225 milliarder kroner store Connecting Europe Facility-fond. Foreløbig har projektet fået to milliarder kroner i støtte fra EU.

>> LÆS OGSÅ: EU-kommissionen vil kaste milliarder efter fossil energi

Anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020, og efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.

@unwisemonkeys

Ikke vedtaget i Folketinget

Det er ikke Folketinget, der har besluttet at investere de mange milliarder i den nye fossile gasledning. Baltic Pipe blev godkendt i 2018 af daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Baltic Pipe er blevet drøftet flere gange i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, men selve beslutningen er taget af ministeren.

– Vi taler altså om et kæmpe milliardprojekt, der skal gå tværs igennem Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland. Og så er det ikke engang demokratisk vedtaget i Folketinget, siger Ina Clausen.

Men politikerne får måske mulighed for at tage stilling til projektet. En gruppe borgere fra hele landet har nemlig søsat et borgerforslag, der opfordrer Folketinget til at annullere Baltic Pipe-projektet. På bare en måned har næsten 6000 borgere skrevet under.

@unwisemonkeys

Dumper slam i havet

For at gøre plads til Baltic Pipe-gasledningen skal ikke mindre end 254.000 kubikmeter slam fjernes fra Fænøsund og dumpes ved Trelde Næs i den sydøstlige munding af Vejle Fjord.

Energinet er gået i gang med gravearbejdet og med at dumpe de første mange ton slam – på trods af protester fra både forskere, fiskere og Danmarks Naturfredningsforening i Vejle.

Energinet har fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at dumpe de første 154.000 kubikmeter, mens man fortsat venter på tilladelse for de resterende mængder. Miljøstyrelsen spurgte ikke Fredericia Kommune, før tilladelsen blev givet, men valgte blot at orientere kommunen, da tilladelsen faldt.

Dumpningen af slam har ført til protester fra Danmarks Naturfredningsforening i Vejle og Syddansk Universitet.

Forskere og miljøfolk frygter, at dumpningen af slammen vil føre til iltsvind i Lillebælt, der kan skade bestanden af muslinger, søstjerner og snegle, og det kan have stor indflydelse på fødekæden for både havfugle og fisk.

@unwisemonkeys

Rammer lokalt vandprojekt

Herudover vil dumpningen ifølge Danmarks Naturfredningsforening i Vejle modarbejde et lokalt projekt, der skal sikre renere vand i Vejle Fjord.

– Vejle Kommune har sammen med det lokale gymnasie og Syddansk Universitet iværksat et videnskabeligt projekt, der skal forbedre vandkvaliteten i Vejle Fjord, fortæller Uffe Rømer til Arbejderen.

Han er formand for Danmarks Naturfredningsforening og med i styregruppen for vandprojektet.

Gymnasieeleverne og universitetet vil de næste tre år udplante blandt andet ålegræs, dyrke muslinger og udlægger stenrev for at forbedre vandkvaliteten.

Men nu frygter de, at slammen fra Baltic Pipe-projektet vil ødelægge deres arbejde for et grønnere vandmiljø i fjorden.

– Slammet indeholder en masse giftige stoffer. Det kan eksempelvis være stoffer fra gammel skibsbundmaling og olie, der skader bundforholdene i fjorden. Slammet bør renses på land og deponeres ordentligt. Det går ikke at bruge havet som losseplads, mener Uffe Rømer.

I et svar til Folketinget om, hvorvidt dumpningen vil føre til iltsvind, svarer miljø- og fødevareminister Lea Wermelin (S), at man løbende er i gang med at vurdere, om man kan fortsætte med at dumpe slam.

"Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen vurdere, i hvilket omfang klapningen vil have betydning for iltforholdene i vandet", skriver ministeren.

@unwisemonkeys

Retssag på vej

Baltic Pipe-gasledningen borer sig gennem 13 danske kommuner og berører cirka 550 ejendomme over hele landet. Det betyder, at en lang række jordejere bliver tvunget til at lægge jord til projektet, og det får store konsekvenser, mener de. Landmændene frygter blandt andet varige strukturskader i jorden, der vil forringe høstudbyttet mange år frem.

75 jordejere – især landmænd – som har organiseret sig i Stenderuphalvøen-initiativet, har nu hyret en advokat og er klar til at indlede en retssag mod Energinet for at få stoppet Baltic Pipe.

En af landmændene, som er klar til at gå rettens vej, er Anker Bruhn. Han er landmand ved Sønder Stenderup nær Kolding. Anker Bruhn skal have pløjet 700 meter af hans jord op, så den store gasledning på næsten en meter i diameter kan blive lagt ned i jorden.

Landmændene mener, at projektet er i strid med deres grundlovssikrede ejendomsret, der slår fast, at staten kun kan beslaglægge privat grund, hvis det tjener almenvellet.

Det gør Baltic Pipe ikke, mener landmændene, fordi det er et projekt, der har til formål at forsyne Polen med gas fra Nordsøen, og den gennemsnitlige danske husstand med gasfyr vil kun spare 100 kroner om året.

Du kan læse mere om Baltic Pipe og blive aktiv i facebookgruppen Baltic Pipe i DK, nej tak og på Baltic Pipe Nej Tak's hjemmeside.

@unwisemonkeys

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jul. 2020 - 11:47   12. jul. 2020 - 22:32

Klima

ml@arbejderen.dk
Baltic Pipe
  • Baltic Pipe er en gasrørledning, der skal føre norsk gas til Polen via dansk jord og gennem dansk farvand.
  • Projektet løber op i 12-16 milliarder kroner – hvoraf Danmark skal betale halvdelen. 
  • I Danmark skal gasledningen strække sig fra den jyske vestkyst nær Blåbjerg til en ny modtagestation ved Nybro nord for Herning. Herfra skal gassen gå gennem allerede eksisterende gasledninger til Egtved, hvorfra en ny gasledning skal krydse Lillebælt og Fyn til Kongsmark på den vestlige del af Sjælland, over den nye kompressorstation ved Tågeskov og øst til Faxe Ladeplads, hvorfra gassen føres under Østersøen og til Polen.
  • Anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020, og efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.