18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Københavnske børn risikerer store nedskæringer

Budgetkamp

Københavnske børn risikerer store nedskæringer

I morgen onsdag demonstrerer forældre og ansatte i daginstitutionerne i protest mod de planlagte nedskæringer på børneområdet i København.

Fra tidligere protest mod nedskæringer.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

I disse uger slås de københavnske politikere om fordelingen af kronerne på næste års budget. 

Det er en katastrofe, at man vil nedlægge de københavnske fritidshjem, der har en helt særlig kultur og nogle helt særlige tilbud til børnene.
Henriette Brockdorff, BUPL Hovedstaden

Tidligere på året blev der meldt spare- og effektiviseringskrav ud til alle kommunens forskellige forvaltninger. Samlet set var der krav om nye nedskæringer på 233 millioner kroner i 2020 for hele København. På børne- og ungeområdet skulle der findes over 100 millioner kroner. 

De penge, der spares, ryger i en pulje, som politikerne lige nu sidder og forhandler om at give til de områder, som de ønsker at prioritere i næste års budget.

Børne- og Ungdomsudvalget har opfyldt sit sparemål ved blandt andet at foreslå langt højere forældrebetaling på fritidshjem samt dyrere skolemad.

>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner en stram økonomi

Kravet til nedskæringer bliver noget mindre, efter at den nye regering har afskaffet det moderniserings- og effektiviseringsprogram, som Løkkeregeringen indførte. Men der er stadig udsigt til nedskæringer for byens børn, hvis ikke der findes flere penge til børneområdet i de igangværende budgetforhandlinger. 

Specialområdet er hårdt ramt

Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Han peger på specialundervisningen og specialklasserne som en af de helt store knaster i budgetforhandlingerne.

Området er hårdt belastet på grund af en voldsom stigning i antallet af elever, der har brug for specialundervisning. Fra 2017 til 2019 er antallet af københavnske børn, der er godkendt til et specialundervisningstilbud, steget fra 1517 til 2022. Det betyder, at der nu mangler 135 millioner kroner i kassen. 

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) har lavet et notat, der dokumenterer et behov for 169 millioner kroner ekstra til specialundervisningen.

Ud over de 135 millioner kroner til at dække hullet er der forslag om 34 millioner kroner, der skal bruges til faglige indsatser i den almene undervisning, så flere børn med diagnoser kan inkluderes i de almindelige klasser.

– Situationen er dybt alvorlig. De 169 millioner kroner, der er nødvendige bare for at fastholde det nuværende niveau i specialundervisningen, er et voldsomt stort beløb. Enhedslisten holder sammen med Socialdemokratiet fast i, at de penge skal findes, siger Gorm Gunnarsen.

Lige nu er både specialskolerne og specialklasserne i de almindelige folkeskoler igennem en hård ekstraordinær sparerunde. De fik i august besked om, at de skal spare 8,2 millioner kroner inden udgangen af 2019.

Gorm Gunnarsen henviser til, at hele specialområdet var underfinansieret i det budget for 2019, som Enhedslisten ikke var med i. 

– Hvis ikke vi får de 169 millioner kroner til området igennem ved budgetforhandlingerne, svarer det til, at prisen for den enkelte elev på specialskolerne bliver reduceret med omkring en femtedel, konstaterer Gorm Gunnarsen.

Fritidshjem i farezonen

Han peger på to andre store knaster på børneområdet i forbindelse med budgetforhandlingerne. 

Der mangler 50 millioner kroner på vuggestueområdet, hvis det næste år skal lykkes at sikre det samme beløb per barn som i dag. Og derudover er der planer om at omdanne alle fritidshjemmene til skolefritidsordninger.

Med hensyn til vuggestuerne, vurderer Gorm Gunnarsen, at problemet nok skal løse sig, efter at børne- og ungdomsborgmesteren i sidste uge udtalte til pressen, at der ikke bliver nedskæringer i normeringerne på de københavnske daginstitutioner.

Men problemet med fritidshjemmene er der umiddelbart ikke ikke udsigt til en løsning på.

København har som en af de eneste kommuner i Danmark bevaret egentlige fritidshjem, som hører under dagtilbudsloven, der stiller krav til både den pædagogiske kvalitet og de fysiske rammer.

De fleste andre kommuner har i dag kun skolefritidsordninger, der hører under skoleloven, som ikke stiller krav om noget som helst i forhold til fritidsordninger.

En anden forskel er også, at der på fritidshjemmene er et loft over forældrebetalingen, der højest må være på 30 procent af udgifterne til en plads, mens det samme ikke er tilfældet for skolefritidsordninger. 

Nu vil Børne- og Ungdomsudvalget i København få budgettet på området til at hænge sammen ved at øge forældrebetalingen for fritidshjemsbørnene. I første omgang har politikerne forsøgt at få børne- og undervisningsministeren til at ændre dagtilbudsloven, så der ikke er et loft over forældrebetalingen i fritidshjem.

Da det ikke er lykkedes, lægger børne- og ungdomsborgmesteren nu op til at omdanne de 27 kommunale og de 20 selvejende fritidshjem til KKFO'er, som er den særlige københavnske udgave af skolefritidsordninger.

I alt er der 83 fritidsinstitutioner i København. Resten er enten specialinstitutioner eller KKFO'er, der allerede i dag hører under skoleloven.

Samtidig med omdannelsen skal forældrebetalingen stige fra de nuværende 882 kroner om måneden til 1400 kroner om måneden i 2020 og 1600 kroner om måneden i 2021. Det svarer til gennemsnitsprisen i landets øvrige større byer.

På sit sidste møde besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at den endelige beslutning omkring fritidshjemmene først tages efter afslutningen på budgetforhandlingerne.

Enhedslisten er imod ændring af fritidshjemmene til skolefritidsordninger, men er indstillet på at acceptere en stigning i forældrebetalingen, hvis det kan ske indenfor dagtilbudsloven. Det vil sige, at man satser på en lovændring fra regeringens side.

– Det her er en svær nød at knække. Det er svært at se, hvordan budgettet ellers kan skrues sammen. Og det er jo samtidig sådan, at de fattigste københavnere ikke bliver opkrævet den øgede forældrebetaling, siger Gorm Gunnarsen.

Demonstration onsdag

I morgen onsdag 2. oktober er der indkaldt til demonstration mod nedskæringerne på børneområdet. Det er fra klokken 17.30 til 18.30 på Københavns Rådhusplads, og der er fordemonstrationer fra Vesterbros Torv og Islands Brygge.

Bag demonstrationen står de pædagogiske fagforeninger LFS og BUPL Hovedstaden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Københavns Forældreorganisation og forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen.

Der er al mulig grund til at demonstrere, selvom borgmesteren nu har lovet, at der ikke bliver skåret i normeringerne i daginstitutionerne, understreger formanden for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff.

– For eksempel er der stadig et udestående på 11 millioner kroner til støttepædagogtimer i daginstitutionerne, og så er politikerne ved at slagte fritidshjemmene i København, siger Henriette Brockdorff.

De 11 millioner færre kroner til støttepædagoger er en del af den spareplan, som Børne- og Ungdomsudvalget lavede i foråret. Hvis ikke de bliver fundet i de budgetforhandlinger, der er i gang nu, vil det blive oplevet som en nedskæring i den enkelte institution, understreger BUPL-formanden.

– Derudover er det en katastrofe, at man vil nedlægge de københavnske fritidshjem, der har en helt særlig kultur og nogle helt særlige tilbud til børnene. Det vil være et kæmpe tab, hvis de slagtes, konstaterer Henriette Brockdorff.

Hun mener, at de ledende københavnske politikere har gjort alt for lidt for at presse børne- og undervisningsministeren til at ændre loven, så Københavns Kommune får mulighed for at hæve forældrebetalingen på de nuværende fritidshjem.

Protester på socialområdet

Også på socialområdet har der været protester mod de planlagte nedskæringer. Her er der planer om at spare 84 millioner kroner i 2020. Hen over sommeren og efteråret har der været en lang række demonstrationer og happenings.

>> LÆS OGSÅ: Nødråb fra udsatte til de københavnske politikere

Handicaporganisationer, sociale bevægelser og institutioner samt andre har slået på, at det ikke er muligt at spare mere på det hårdt trængte socialområde. Det samme siger socialborgmester Mia Nyegaard (R).

>> LÆS OGSÅ: Politiker kalder budget for social massakre

Også indenfor alle de andre forvaltninger er der planer om effektiviseringer og nedskæringer.

På for eksempel sundhed og omsorg er sparekravet på 42 millioner kroner. Dem har udvalget blandt andet fundet ved at pege på forslag om dårligere bemanding på plejehjemmene i dagtimerne, nedskæringer i hjemmeplejen samt færre penge til genoptræning og forebyggelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. okt. 2019 - 08:28   01. okt. 2019 - 12:04

Budget 2020

ur@arbejderen.dk