28 Feb 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 2 °C

Københavnsk kunstig ø bombarderet med kritiske høringssvar

Frygt for sikkerhed og havmiljø

Københavnsk kunstig ø bombarderet med kritiske høringssvar

Sejlere, grønne organisationer, borgere og partier advarer mod at opføre den kunstige ø Lynetteholm. De flere hundrede kritiske høringssvar kommer, få uger før Folketinget i næste måned behandler lovforslaget, der skal bane vejen for opførelsen.

En lang række organisationer, borgere og partier advarer om, at den kunstige ø Lynetteholm vil skade havmiljøet, sikkerheden for sejlerne, klimaet og bliver dyr for skatteyderne.
FOTO: Screendump: www.byoghavn.dk
1 af 1

"Dybt udemokratisk", "amputeret", "salamimetode". Det er et par af de ord, som den kunstige ø Lynetteholm får med på vejen fra organisationer, partier og borgere, der har indsendt over 800 høringssvar til miljøvurderingen af øen.

Den anvendte salamimetode, hvor forbundne projekter vurderes ét efter ét, umuliggør en samlet vurdering af projekternes miljøkonsekvenser.
Rådet for Bæredygtig Trafik

Den kunstige ø skal oprettes i vandet mellem Nordhavn og Refshaleøen i København. Det skal ske ved at hælde en masse jord i vandet. Anlægget af øen skal godkendes ved lov i Folketinget. I den forbindelse er der lavet en miljøkonsekvensrapport. Det er denne miljøkonsekvensrapport, der har været sendt i høring.

>> LÆS OGSÅ: Planer om kunstig ø og ny ringvej i København møder modstand

Kommunistisk Parti i København kalder hele beslutningsprocessen om Lynetteholm for "dybt udemokratisk" og minder om, at principbeslutningen om det gigantiske projekt blev taget i 2018 af Løkke-regeringen og overborgmester Frank Jensen udenom de folkevalgte politikere i Københavns Borgerrepræsentation.

"Det er absurd, at et så stort og dyrt projekt kan besluttes af ganske få mennesker uden nogen politisk og demokratisk debat. Den københavnske befolkning er på ingen måde blevet hørt", skriver Kommunistisk Parti i København blandt andet i sit høringssvar.

Udemokratisk

Også selve høringsprocessen har været udemokratisk, mener blandt andre Rådet for Bæredygtig Trafik.

"Den kortest mulige otte uger lange høringsperiode blev lagt hen over jul og nytår i et coronaramt samfund, som hindrede den nødvendige information og borgerdialog om projektet. Befolkningen har stort set kun haft mulighed for at overvære informationsmøder, iværksat og styret af bygherren By & Havn. Planlagte borgerdialogmøder med uafhængige eksperter har måttet aflyses", konstaterer Rådet for Bæredygtig Trafik.

Høringen blev gennemført, på trods af at en række organisationer har opfordret til at udskyde den for at sikre en ordentlig demokratisk debat af det store milliardprojekt.

I næste måned går Folketinget i gang med at vedtage den anlægslov, der skal bane vejen for den kunstige ø. Loven ventes endeligt vedtaget til juni, og så kan arbejdet gå i gang.

Men før Folketinget kan vedtage anlægsloven, er der brug for en række nye undersøgelser og en uvildig vurdering af Lynetteholms konsekvenser for miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Salamimetode

De mange miljøorganisationer, borgere og partier kritiserer, at miljørapporten – og dermed den offentlige høring – kun behandler miljøkonsekvenserne ved at anlægge selve øen Lynetteholm. Men rapporten behandler ikke de to store byggerier, der er en forudsætning for den kunstige ø: Nemlig en metro og en havnetunnel, der skal sikre infrastrukturen til og fra Lynetteholm.

Organisationerne finder det dybt problematisk, at den amputerede miljøvurdering skal danne grundlag for den anlægslov, som Folketinget vedtager i løbet af foråret, så byggeriet af den kunstige ø kan gå i gang.

"Den anvendte salamimetode, hvor forbundne projekter vurderes ét efter ét umuliggør en samlet vurdering af projekternes miljøkonsekvenser", advarer Rådet for Bæredygtig Trafik i sit høringssvar.

Derfor kræver rådet, at det ikke kun er selve anlæggelsen af Lynetteholm, men derimod en fuldt udbygget Lynetteholm – inklusive den kunstige øs tusindvis af boliger, der skal huse 35.000 beboere, kontorbygninger, en ny ringvej og ny metrolinje – der bliver evalueret for miljøkonsekvenser i en samlet høringsproces.

Også Kommunistisk Parti i København beklager, at høringen kun giver borgerne ret til at forholde sig til miljøkonsekvenserne for en lille del af projektet – nemlig anlæggelsen af selve øen. Byggeriet på øen samt anlægget af den tilhørende havnetunnel Østlig Ringvej og metro er udskudt til senere høringer.

"At opdele en VVM-høring på den her måde er helt uacceptabelt og i strid med internationale regler. Reelt sikrer man på den her måde en de facto vedtagelse af havnetunnel og metro, inden der er gennemført en høring. Skal en høring give mening, skal den omfatte det samlede projekt med anlæg af øen, byggerierne og de medfølgende trafikanlæg", lyder opfordringen fra Kommunistisk Parti i København.

Også Arkitektforeningen kalder høringen for "amputeret":

"På grund af afgrænsningen i høringen er det så at sige kun "halvdelen" af projektet i form af en flad ø, der kan afgives bemærkninger til, hvilket unægtelig gør det sværere at komme med konkrete bemærkninger til eksempelvis de landskabelige forhold og visuelle påvirkninger, da der afgives bemærkninger til en ubebygget ø, som knap er synlig fra Københavns vandfront, konstaterer Arkitektforeningen i sit høringssvar.

Der findes en bedre løsning

Det officielle formål med at oprette Lynetteholm er blandt andet, at den kunstige ø kan være med til at sikre København mod stormflod mod nord. Men København kan stormflodssikres både fra nord og syd bedre, billigere og hurtigere på anden måde, påpeger NOAH i sit høringssvar.

Ifølge NOAH er truslen fra en stormflod, der oversvømmer København, større fra syd end fra nord. NOAH henviser til konsulentvirksomheden COWI, der har analyseret stormflodssikring af København fra både nord og syd. Ifølge NOAH kan COWI's model sikre København bedre og langt billigere. COWI's stormsikring koster to-tre milliarder kroner.

"Der er derfor ingen grund til at bygge en Lynetteholm for at få en beskeden og delvis stormflodssikring i én retning", mener NOAH.

Også Danmarks Naturfredningsforening "forholder sig i øvrigt kritisk til, at Lynetteholmprojektet ’sælges’ som den eneste løsning på nogle udfordringer, København har i forhold til for eksempel klimasikring og behov for flere boliger. Disse udfordringer kan efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse løses på andre og bedre måder – og måder, der kan sikre københavnerne mere natur, og som samtidigt kan bevare Øresunds unikke miljø".

Transportminister Benny Engelbrecht indrømmer i et svar til Folketinget, at det er uklart, hvor meget Lynetteholm ender med at koste skatteyderne.

Ifølge ministeren koster alene den planlagte metro til Lynetteholm cirka seks milliarder kroner, og havnetunnelen løber op i cirka 20 milliarder kroner. Grundsalget vil kun indbringe et sted mellem 17,4 og 22,9 milliarder kroner.

Sejlere frygter for sikkerheden

Dansk Sejlunion frygter for sikkerheden for fritidssejlerne, fordi der bliver mindre plads til sejlads med både store og små skibe i området, hvis den kunstige ø bliver oprettet i farvandet ud for København.

– Vi er dybt bekymrede for sikkerheden for fritidssejlere i og omkring Københavns Havn, der nu skal dele et meget smalt løb med de allerstørste erhvervsfartøjer. Derudover nedlægges kapsejladsbaner permanent, områder til rekreativ sejlads fyldes op med forurenet jord, og en af Danmarks største lystbådehavne står til at miste sin fri adgang til havet, for blot at nævne nogle få eksempler, siger direktør i Dansk Sejlunion, Christian Lerche.

"Vi er meget bekymrede for, at mindre erfarne sejlere eller fartøjer af dårligere beskaffenhed, eksempevis uden motorkraft, vil være i reel fare ved sejlads i det kommende Kronløb. – Vi har noteret, at Kronløbet blandt andet på baggrund af simuleringen er gjort bredere, men finder fortsat, at der er for store risici ved, at alle sejlere skal gennem det smalle Kronløb", skriver Dansk Sejlunion blandt andet i sit høringssvar.

Også Langelinie Lystbådehavn advarer om, at ind- og udsejling til Københavns Havn fremover skal deles af både industri- og lystbåde.

"Det vil være problematisk, særlig ved vind fra nord og øst, da sejlløbet er i et område med stærk strøm og høje bølger, som slår tilbage fra molekanterne samt vil have krydstogtskibe liggende ved nuværende Oceankaj og på sigt langs den kommende nordlige perimeter med deraf følgende kastvinde", advarer havnen blandt andet i sit høringssvar.

Frygter for havmiljøet

Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at den kunstige ø vil blokere for Kongedybet – der er en af de dybe render gennem Øresund. Kongedybet er vigtigt, for at der kan strømme saltvand fra Nordsøen og Kattegat til Østersøen.

"Netop det salte vand, som kommer fra Øresund, er livsvigtigt for miljøet i Østersøen. Vi mener, at den miljøvurdering, der er foretaget, er mangelfuld i forhold til de sandsynlige konsekvenser for Østersøen. Derfor skal beregningerne suppleres med en uvildig vurdering, inden Folketinget skal tage beslutning", skriver Danmarks Naturfredningsforening i sit høringssvar.

Naturfredningsforeningen advarer også om, at det store anlægsprojekt vil gå ud over Øresunds system af lavvandede områder, hvor der blandt andet gror ålegræs.

"Ålegræsset har vital betydning for livet i Øresund, for eksempel for opvæksten af torsk. Ålegræs har også stor betydning for klimaet, fordi ålegræs optager store mængder CO2. Langt mere end tilsvarende arealer med skov gør det", konstaterer Danmarks Naturfredningsforening blandt andet.

Udskyd beslutningen

Enhedslisten i København mener, at processen er forhastet. I stedet skal københavnerne have lov til at tage stilling til Lynetteholm i forbindelse med kommunalvalget i november 2021.

– Der kommer reelt ikke nogen debat mellem københavnerne, fordi alt er lukket ned på grund af covid-19-pandemien. Derfor burde man forlænge høringsfristen i stedet for at haste det igennem. Vi taler om et kæmpe byggeprojekt, der først ventes at så færdigt om 50 år. Så man kunne sagtens give tid til at få det diskuteret ordentligt, hvis det var det, man ville, mener Enhedslistens gruppeformand og økonomiordfører Karina Vestergård Madsen.

>> LÆS OGSÅ: Bagmændene bag Lynetteholm mødte borgerne online

Du kan følge den videre kamp mod Lynetteholm via Facebookgruppen STOP Lynetteholm!

Det er fortsat muligt at indsende høringssvar til forslaget om en anlægslov for Lynetteholm. Høringsfristen udløber den 14. februar. Stop Lynetteholm har udarbejdet et forslag til høringssvar, som borgere, der ønsker at protestere, kan tage udgangspunkt i.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2021 - 13:17   08. feb. 2021 - 14:11

Lynetteholm

ml@arbejderen.dk
Lynetteholm
  • Den 5. oktober 2018 præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med Københavns overborgmester Frank Jensen en principaftale mellem staten og Københavns Kommune om at bygge en kunstig ø, Lynetteholm, ved indsejlingen til Københavns Havn samt anlægge en ny østlig ringvej og en ny metrobane i området. Det sker uden forudgående debat i Københavns Borgerrepræsentation, Folketinget eller i offentligheden.
  • Den 25. oktober 2018 tilsluttede et flertal i Folketinget sig principaftalen. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Liberal Alliance.
  • 22. november 2018 sagde et flertal i Københavns Borgerrepræsentation ja til principaftalen om etablering af Lynetteholm. Kun Enhedslisten stemte imod.
  • Lynetteholm skal være 2,8 kvadratkilometer stor. Der skal være boliger til 35.000 mennesker på øen og arbejdspladser til lige så mange.
  • Det erklærede formål med øen er at klimasikre København i forhold til stigende vandstand samt sikre tilstrækkeligt med boliger til et stigende antal københavnere.
  • Transport- og Boligministeriet ser Lynetteholm som et bidrag til at dæmpe udviklingen i boligpriserne i København. Ifølge ministeriet vil boligpriserne i 2070 være 15 procent højere uden Lynetteholm end med Lynetteholm.
  • Salget af grundene på Lynetteholm skal være med til at finansiere ny metro og en østlig ringvej, der kan mindske trafiktrængslen i Københavns centrum.
  • I udgangspunktet hedder det, at anlægget af Lynetteholm, ringvejen og metroen skal kunne finansiere sig selv ved salg af grunde på Lynetteholm, brugerbetaling i metro og eventuelt på ringvej, bidrag fra grundejere og diverse driftsindtægter. Tidsskriftet Ingeniøren har regnet ud, at etablering af Lynetteholm samt bygning af ny metro og østlig ringvej og flytning af rensningsanlæg til en kunstig ø ud for Hvidovre samlet set vil koste omkring 80 milliarder kroner.
  • Transport- og Boligministeriet har sammen med Københavns Kommune den 21. august 2020 offentliggjort forundersøgelserne til ny metro og bygning af en østlig ringvej. Der er tre forskellige forslag til en ny metrolinje. Den billigste koster fem til syv milliarder kroner, men undersøgelsen viser samtidig, at den ikke vil være i stand til på sigt at klare det stigende passagertal. De to øvrige forslag koster henholdsvis cirka 19 milliarder og omkring 20 milliarder. Den østlige ringvej skal efter planen etableres som en vejtunnel fra Nordhavnen til Øresundsmotorvejen. Der er ni forskellige forslag, hvor prisen svinger mellem cirka 20 til omkring 31 milliarder kroner.
  • Den nyeste officielle vurdering er, at salget af grunde på Lynetteholm kan indbringe mellem 17 og 23 milliarder kroner. 
  • I november 2020 igangsættes en offentlig VVM-høring om anlæg af Lynetteholm. 
  • I starten af 2021 skal der drøftes en ny principaftale mellem Københavns Kommune og staten.
  • Sidst i februar 2021 forventes fremlagt en anlægslov om etablering af Lynetteholm.
  • Efter planen skal etablering af selve holmen starte i 2022, og det forventes, at hele området med tilhørende infrastruktur vil stå færdigt i 2070.