14 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Jernbaneforbundet og DSB tørner sammen i retten

Strid om overenskomst

Jernbaneforbundet og DSB tørner sammen i retten

Torsdag tager Arbejdsretten hul på to sager om DSB's indmeldelse i DI. Jernbaneforbundet vil have afgjort, om det er lovligt at tvinge de ansatte over på en privat overenskomst.

Ansatte ved DSB's billetsalg er sammen med lokoførere, togførere og andre faggrupper i den statsejede virksomhed tvunget over på en anden overenskomst.
FOTO: René Strandbygaard
1 af 1

I morgen tager Arbejdsretten hul på to sager - begge rejst på baggrund af DSB's indmeldelse i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) den 15. december 2017. 

Jeg tror, at DSB er ved at se på, hvordan virksomheden kan privatiseres.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund.

Mens DSB mener, at skiftet til DI berettiger til at træde ud af det statslige overenskomst- og aftalesystem og lade de ansatte overgå til en privat industri-overenskomst, så sætter Dansk Jernbaneforbund spørgsmålstegn ved, om det er lovligt. 

– Vi mener ikke, at DSB som en selvstændig offentlig virksomhed og 100 procent statslig ejet kan overgå til private overenskomster. Derfor har vi sagt, at vi ikke vil underskrive nye aftaler, før det spørgsmål er afklaret, siger Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund, til Arbejderen.

Ingen lokalaftaler

I DSB er der cirka 7300 ansatte og Dansk Jernbaneforbund har omkring 3000 af dem som medlemmer - halvdelen tjenestemænd og halvdelen overenskomstansatte. Stort set samtlige ansatte i DSB bliver berørt af beslutningen om at melde sig ind i DI, heriblandt lokoførere, togførere, stationsbetjente og ansatte på kontorer.

Siden indmeldelsen i DI har DSB opsagt overenskomster og mere end 100 lokalaftaler, og der har foregået en benhård kamp om de ansattes løn og arbejdsforhold. 

>>LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

– Vi har haft masser af drøftelser med DSB om medlemmernes nye vilkår, og her starter så slagsmålet. Vores indtryk er, at DSB ikke vil anerkende Jernbaneoverenskomsten under DI - den overenskomst, som Jernbaneforbundet har underskrevet med private selskaber som Arriva, DB Cargo og Metro Service. DSB ønsker en ringere overenskomst, lyder det fra Henrik Horup.

Angreb på fagbevægelsen

DSB har således krævet forringelser i varslingsbestemmelser for arbejdstider og angreb på antallet af friweekends. Ligeledes ønsker DSB antallet af tillidsrepræsentanter voldsomt reduceret.

– De vil skære 75 procent af de tillidsvalgte væk. Selvføgelig koster det penge at have tillidsfolk, der skal have fri for at snakke med medlemmerne og varetage deres interesser. Jeg tror desværre, at det handler om noget helt andet, nemlig at stække fagbevægelsen, siger Henrik Horup, der ser en lige linje fra DSB's indmeldelse i DI og overgang til private overenskomster og de politiske planer om privatisering af dansk togdrift.

– Jeg tror, at DSB er ved at se på, hvordan virksomheden kan privatiseres, og så tager man forskellige skridt for at forberede sig på det, herunder overflytning til en DI-overenskomst. DSB splittes i atomer, hvor opgaver sendes i udbud bid for bid. Jeg tror, det er et led i en større plan - hvorfor skulle man ellers gøre det, spørger Henrik Horup.

>>LÆS OGSÅ: S-togsdriften sendes i privat udbud

Arbejderen har tidligere søgt aktindsigt i sagen og i et notat fra Transportministeriets ministersekretariat stilet "til de blå ordførere" kan man læse, at regeringen den 14. december 2017 har godkendt, at DSB melder sig ind i DI.

"Finansministeren har i den forbindelse tillige givet den nødvendige bemyndigelse til DSB. DSB’s indmeldelse i DI sker for at skabe et mere enkelt og markedsorienteret DSB," står der i notatet dateret den 15. december 2017.

Principiel sag

Dansk Jernbaneforbund, men også HK Trafik & Jernbane og FO Jernbanedrift, der er de tre største faglige organisationer på DSB-området, kalder sagerne, Arbejdsretten nu skal afgøre, principielle. 

– Får DSB medhold, så kan det få konsekvenser for andre offentlige virksomheder. Man kunne jo frygte, at de gik hen og fik gode ideer, kommer det syrligt fra Henrik Horup.

DSB har ikke noget at føje til sagen, før den har været for Arbejdsretten, oplyser presseafdelingen til Arbejderen.

Arbejdsretten går i gang torsdag klokken 14:30 og slutter fredag klokken 17:45. Det bliver markeret udenfor, hvor folk fra forskellige fagforeninger har meldt deres ankomst for at vise opbakning til Dansk Jernbaneforbund og de ansatte i DSB.

Dommen forventes at falde i slutningen af september. 

29. aug. 2018 - 05:50   29. aug. 2018 - 06:00

DSB

noc@arbejderen.dk
Fakta om DSB
  • DSB er en selvstændig statsejet virksomhed, der drives på et forretningsmæssigt grundlag.

  • DSB modtager hvert år betaling fra staten for at køre et vist antal tog på bestemte strækninger i Danmark. Disse ydelser fremgår af trafikkontrakter indgået mellem transportministeren og DSB. 

  • DSB's kontraktbetaling fra staten svarer til knap halvdelen af DSB´s årlige omsætning på ti milliarder. 

  • Også Arriva, der kører tog i Midt- og Vestjylland, modtager penge af staten: I perioden 2010-2018 vil Arriva få cirka 1,5 milliarder kroner. Hertil kommer en bonus på cirka 65 millioner kroner, hvis Arrivas tog ankommer til tiden og kunderne er tilfredse.

  • DSB beskæftiger omkring 7300 ansatte i Danmark.