26 May 2019  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Ingen partier stemmer imod påvirkningslov

Frygter at blive misforstået

Ingen partier stemmer imod påvirkningslov

På trods af, at flere partier er meget kritiske overfor justitsministerens lov mod påvirkning, som kan give op til 12 års fængsel, vil de ikke stemme imod loven.

Vi ser en risiko for, at lovforslaget vil begrænse ytringsfriheden, fordi lovforslaget er for upræcist, mener Alternativets René Gade.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

På trods af, at både Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten har afgivet stærkt kritiske mindretalsudtalelser til justitsministerens lov mod påvirkning, så stemmer de tre partier alligevel blankt til det kontroversielle lovforslag.

Når vi debatterer den her slags forslag, kan det hurtigt blive udlagt som om man "går fjendens ærinde".
René Gade, Alternativet

Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel.

Kritik uden konsekvenser

– Det her er en meget vanskelig debat, og der er mange hensyn at afveje. Derfor trykker vi på den gule afstemningsknap, siger DF's retsordfører, Peter Kofod, til Arbejderen.

DF skriver ellers i betænkningen, det ikke bakker op om lovforslaget og er "bekymret for, om ændringen af straffelovens paragraf 108 vil medvirke til en højere grad af selvcensur blandt meningsdannere, debattører m.fl. i følsomme debatter om Danmarks sikkerhed og internationalt samarbejde i EU og NATO, hvilket Dansk Folkeparti opfatter som skadeligt for den frie debat"

– Hvis vi stemmer nej, vil der sidde borgere derude og tænke: Mener Dansk Folkeparti, at det er ok at fremmede efterretningstjenester blander sig i danske valg? Det her er en følsom debat. Derfor stemmer vi hverken eller. Hvis man tager følsomme emner op i forhold til udenrigspolitikken, bliver man hurtigt beskyldt for at have sympatier de forkerte steder, selvom man i virkeligheden bare søger en mere nuanceret debat, lyder det fra Peter Kofod.

Tillid til ministeren

Enhedslisten og Alternativet skriver i retsudvalgets betænkning, at det er "… uklart, hvad påvirkningsvirksomhed præcis dækker over, og hvornår der er tale om et samarbejde for et andet lands interesser. Enhedslistens og Alternativets bekymring er, at dette i den sidste ende vil gå ud over muligheden for og modet til at ytre sig frit og demokratisk. Derfor er Enhedslisten og Alternativet enige i lovforslagets hensigt, men ikke enige i den vidtgående og upræcise lovtekst."

– Når vi debatterer den her slags forslag, kan det hurtigt blive udlagt i folketingssalen, som om man "går fjendens ærinde". Hvis vi stemmer imod lovforslaget, kan det blive udlagt til, at vi ikke er enige i, at den danske stat skal sikre sig mod påvirkning fra en fjendtlig stat, forklarer Alternativets retsordfører, René Gade, til Arbejderen

– Vi ser en risiko for, at lovforslaget vil begrænse ytringsfriheden, fordi lovforslaget er for upræcist. Alligevel har vi valgt ikke at stemme imod forslaget. Vi stemmer hverken for eller imod, fordi vi ønsker at støtte op om DF. Vi synes, at det er stærkere, at vi står sammen med DF, så vi er en større gruppe, der står sammen om at advare om, at lovforslaget ikke må skride, siger René Gade.

Arbejderen har også forsøgt at få Enhedslisten til at forklare, hvorfor partiet stemmer blankt, men det er ikke lykkedes.

Den nye påvirkningsparagraf skal til anden behandling i dag og bliver sandsynligvis vedtaget på tirsdag. Også SF har bebudet, at de vil stemme blankt, men partiet har ikke afgivet nogen udtalelse i betænkningen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. mar. 2019 - 07:00   14. mar. 2019 - 07:10

Påvirkning

ml@arbejderen.dk
Lov mod påvirkning

Justitsminister Søren Pape fremsatte i november i 2018 et lovforslag om ulovlig påvirkningsvirksomhed. Lovforslaget er en del af den handlingsplan mod såkaldte udenlandske påvirkningsoperationer, som regeringen søsatte i september 2018. Justitsministeren måtte bløde op på sit oprindelige lovforslag og tilføje, at der er skal være tale om et samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste, før man kan blive straffet. Definitionen af dette samarbejde skal dog forstås meget bredt.

  • Lovforslaget gør det strafbart at dele eksempelvis opslag, der skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste eller en virksomhed eller en myndighed, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.

  • Hvis opslagene bliver delt ifm. med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel. Man bliver straffet, uanset om påvirkningen lykkes eller ej.

  • Påvirkning af beslutningstagning omfatter "… alle typer beslutninger, der træffes i både den offentlige og private sektor". Der er ingen bagatelgrænse.

  • Påvirkning af den almene meningsdannelse omfatter påvirkning af den offentlige debat generelt. Påvirkningen kan ske på internettet, de sociale medier, tv, radio, aviser og alle øvrige trykte medier.