19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Indkalder til protest: Beboere vil stoppe salget af Mjølnerparken

Ghettoloven møder modstand

Indkalder til protest: Beboere vil stoppe salget af Mjølnerparken

På lørdag indkalder Almen Modstand, beboere i Mjølnerparken og gruppen Boligaktionen til demonstration og menneskekæde mod planerne om at sælge ud af Mjølnerparken i denne måned.

Mjølnerparken er ikke til salg! Sådan lyder beboernes reaktion på boligselskabet Bo-Vitas udmelding om at et salg er nært forestående.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Stop salg af Mjølnerparken!

Sådan lyder opfordringen fra Almen Modstand, beboere i Mjølnerparken og Boligaktionen, der lørdag klokken 14 inviterer til demonstration foran deres hjem på Nørrebro i København.

Vi er på gaden på lørdag for at sige helt klart: Vi er ikke en god investering.
Majken Felle, beboer i Mjølnerparken

– Ifølge Bo-Vita forhandler man lige nu med tre potentielle købere. Måske sidder der en investor og tænker, at de kan gøre en god investering og købe vores boliger i Mjølnerparken, siger Majken Felle til Arbejderen. 

Hun er aktiv i Almen Modstand og blandt arrangørerne. Hun bor selv i gård to i Mjølnerparken, som boligselskabet vil sælge til en privat investor.

Vil danne menneskekæde

Beboerne og deres støtter vil danne en menneskekæde, der går gennem de salgstruede hjem i gård to og tre i Mjølnerparken.

– Vores aktion på lørdag er en slags service til en kommende køber. Vi er på gaden på lørdag for at sige helt klart: Vi er ikke en god investering. Vi vil vise, at der bor rigtige mennesker – børn, unge og ældre – i lejlighederne i Mjølnerparken. Vi er ikke investeringsobjekter. Det her handler om mennesker og deres hjem. Vi er mennesker, der vil bo i en god, billig almen bolig, der ikke skal spekuleres i, fortæller Majken Felle.

>> LÆS OGSÅ: "Ghetto" i Slagelse solgt til halv pris af den offentlige vurdering

– Hvis en investor alligevel beslutter sig for at købe Mjølnerparken, så kan de se frem til mange års modstand og juridisk tovtrækkeri, hvor vi vil forsøge at gå hele vejen i det danske og internationale retssystem for at forsvare vores boliger, understreger Majken Felle.

– En privatisering af en stor del af de almene boliger i Mjølnerparken vil betyde endnu færre af de billige boliger, som København har så hårdt brug for. Privatisering af boliger, betyder dyrere boliger for alle i København, siger Erik Storrud fra Boligaktionen til Arbejderen.

Ved demonstrationen vil der være musik og talere ved blandt andet beboerformand i Mjølnerparken Muhammad Aslam og juridisk konsulent i Amnesty Claus Juul, der bakker op om at få afprøvet lovligheden af udsmidningerne ved en domstol.

Blandt talerne er også boligaktivist Per Aabel, der er aktiv i Almen Modstand og Kommunistisk Parti i København.

– Ghettolovens nedrivninger og salg af almene boliger, betyder færre billige boliger. Det vil føre til stigende huslejer og længere ventelister. Især unge arbejdere og studerende vil blive tvunget til at købe dyre ejerlejligheder, advarer Per Aabel, og uddyber:

– Ghettolovene rammer ikke kun den ene million danskere, der i dag bor i almene boliger. Især unge vil blive tvunget ud på det private boligmarked, når der bliver færre almene boliger. De eneste der får noget ud af ghettolovene, er banker og finanskapital, som i forvejen svindler og bedrager for milliarder. De borgerlige partier og Socialdemokratiet og SF skal stilles til ansvar for deres splittende og asociale politik.

Salg sker i denne måned

I februar meldte boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, ud at de i denne måned forventer, at sælge halvdelen af boligerne i de i alt fire boligkarréer i Mjølnerparken.

Hvis Bo-Vitas salgsplan bliver ført ud i livet skal op mod 228 familier smides ud af deres hjem.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparkens beboere klar til kamp mod salg

Beboerne i Mjølnerparken måtte læse nyheden om, at halvdelen af Mjølnerparken skal sælges inden udgangen af marts i medierne. Bestyrelsen i Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita, har nemlig i hemmelighed og bag beboernes ryg forhandlet med tre potentielle investorer om et salg. 

Først efter at nyheden om salget havde været i medierne afholdt Bo-Vita et såkaldt informationsmøde for de berørte beboere om det kommende salg.

40 beboere tog imod invitationen. På mødet forsøgte beboerne forgæves at få svar fra Bo-Vita på hvor de skal genhuses. Om de kan flytte tilbage til Mjølnerparken, og om de er sikret samme billige husleje og samme størrelse lejlighed i de midlertidige og permanente boliger, de skal flytte til.

Ikke nødvendigt at sælge

Mjølnerparkens beboere har tidligere fremlagt deres egen plan, hvor de viser, hvordan boligområdet kan komme af ghettolisten uden salg og tvangsudsmidninger.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparken fremlægger sin egen plan

Ved at øge mængden af boliger og ommærke en række almene familieboliger til ungdoms- og ældreboliger, vil beboerne sikre, at andelen af almene familieboliger bliver bragt ned – og samtidig bevare de almene boliger på kommunale hænder i stedet for at sælge dem til private.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. mar. 2020 - 15:13   05. mar. 2020 - 15:21

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite