22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Ikke plads til Jesper og Tanja i almen lejlighed

Ghettolovens sortering tager fart

Ikke plads til Jesper og Tanja i almen lejlighed

Ungt par med fast arbejde, ren straffeattest og et ønske om at være aktiv i lokalområdet må ikke flytte i almen bolig i Odense. De tjener for lidt, vurderer boligselskabet. Nu har de droppet tanken om at bo alment og bor i stedet privat til leje.

Jesper Klindt Schwaner og hans kæreste, Tanja Christoffersen, tjente for lidt i en enkelt måned. Derfor fik de afslag på en almen bolig i Odense.
FOTO: Tore Bønke Jeppesen/DR
1 af 1

Det officielle formål med den såkaldte "ghettolov" er at vende udviklingen i "ghettoområderne" ved at sikre en mere blandet beboersammensætning samt at få borgere med job og gode indtægter til at flytte til områderne og fungere som gode rollemodeller, så beboerne ikke ender i arbejdsløshed og kriminalitet.

Vi havde glædet os til at flytte i en større lejlighed, så min søn kunne få sit eget værelse.
Jesper Klindt Schwaner, afvist til en almen bolig

Men nu viser det sig, at ghettoloven faktisk betyder, at borgere med fast job, uddannelse og ren straffeattest bliver afvist til en almen bolig, fordi de tjener for lidt eller kun har afsluttet folkeskolen.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Fast arbejde ikke nok til almen bolig

27-årige Jesper Klindt Schwaner og hans kæreste, 29-årige Tanja Christoffersen, havde glædet sig til at flytte fra deres lille kælderlejlighed på 35 kvadratmeter, hvor de boede, og ind i en 90 kvadratmeter stor lejlighed med altan på fjerde sal i det almene boligområde Korsløkkeparken i Odense.

De havde allerede været på besøg i Korsløkkeparken og fået en rundvisning i lejligheden, og deres bankrådgiver sagde god for, at det unge par – der er fastansat som butiksansvarlig og som social- og sundhedsassistent – med deres to indtægter på cirka 32.000 kroner brutto fint havde råd til at betale de cirka 6500 inklusive vand og varme, som den nyistandsatte lejlighed i Korsløkkeparken kostede i husleje hver måned.

– Da vi i juni ansøgte boligselskabet om at flytte ind i lejligheden, blev vi bedt om at indsende vores straffeattester og lønsedler for de sidste tre måneder. Det gjorde vi. Og så hørte vi ikke mere fra boligselskabet. Efter to uger modtog min kæreste en besked fra boligselskabet i hendes e-boks. Vi havde fået afslag, fordi vores indkomst var for lav, fortæller Jesper Klindt Schwaner til Arbejderen.

Han uddyber:

– Vi havde glædet os til at flytte i en større lejlighed, så min søn kunne få sit eget værelse. Det virkede som et super lækkert sted. Lejligheden var nyistandsat med nyt køkken og bad og renoverede vægge, gulve og lofter. Det var lige sådan et sted, vi ledte efter. Det var lige til at flytte ind i.

– Vi havde stået på venteliste i halvandet år og betalt et gebyr på 100 kroner. Derfor følte vi os noget snydt, da vi pludselig ikke kunne få lov til at flytte ind. Vi blev bare afvist rent administrativt på baggrund af et par lønsedler. Vi er på intet tidspunkt blevet ringet op af boligselskabet for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Et møde på fem minutter mellem boligselskabet og min kæreste og jeg ville have gjort underværker.

– Jeg er dybt forundret over, at vi ikke må få lov til at flytte i en almen bolig. Vi er to velfungerende unge med uddannelse, job og fast indkomst. Vi er begge sociale mennesker og havde glædet os til at være en del af de fælles aktiviteter og tage ansvar for området. Vi kunne sagtens se os selv bo der. Og man skulle også tro, at et alment boligselskab gerne ville have "sådan nogle som os" ind.

Frygter hård ghettoliste

Korsløkkeparken står i dag opført på regeringens liste over almindelige ghettoområder. Korsløkkeparkens boligselskab frygter at blive sat på regeringens liste over såkaldte "hårde" ghettoer.

Ender et boligområde på den "hårde ghettoliste", kan det blive tvunget til at sælge eller nedrive op til 60 procent af de almene familieboliger i området.

Derfor har boligselskabet Fyns Almennyttige Boligselskab, der administrerer Korsløkkeparken, i samarbejde med byrådet i Odense indført skrappe krav til boligansøgernes indkomst. Ansøgere, der ikke har en uddannelse over grundskoleniveau og ikke tjener mindst 16.833 kroner om måneden før skat, bliver sat bagerst i køen.

Herudover har kommunen og boligselskabet oprettet en liste over fattige og udsatte grupper, der ikke må flytte ind i en del af boligselskabets almene boliger.

På den måde håber boligselskabet på at kunne ændre beboersammensætningen og få flere med højere indtægter ind, så området ikke længere bliver defineret som en ghetto.

Boligselskabet skriver direkte på sin hjemmeside, at: "Kombineret udlejning har til formål at sikre, at færre uden for arbejdsmarkedet flytter ind i et boligområde. Ordningen giver mulighed for at afvise boligsøgende, der har modtaget offentlig forsørgelse de sidste seks måneder, til en ledig bolig i et alment boligområde. Ved kombineret udlejning afvises borgere, der modtager følgende ydelser: Kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, dagpengemodtagere (inkl. sygedagpenge). førtidspensionister, borgere i ressourceforløb".

– Vi benytter os af de redskaber, vi har. Vi frygter at ende på listen over hårde ghettoer og dermed være tvunget til at skulle sælge eller nedrive op til 60 procent af vores almene familieboliger. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at blive løftet ud af den almindelige ghettoliste. Vi har kigget på ghettokriterierne og forsøger nu at gøre, hvad vi kan, for at ændre beboersammensætningen, forklarer kundechef i Fyns Almennyttige Boligselskab, Eva Jørgensen, til Arbejderen.

Hun vurderer, at boligselskabet en til to gange om ugen må afvise ansøgere, fordi de ikke tjener nok til at få adgang til en almen bolig.

Hvis Korsløkkeparken i fire år i træk står på den almindelige ghettoliste, bliver den sat på den hårde ghettoliste – og tvunget til at skulle skære andelen af almene famlilieboliger ned med 60 procent. Korsløkkeparkens boliger er netop blevet renoveret for 1,5 milliarder kroner.

>> LÆS OGSÅ: Almen Modstand vil give nedrivninger og salg kamp til stregen

Ikke alene

Jesper og Tanja er ikke de eneste, der i disse dage får afslag på at flytte i en almen bolig.

I sommer blev den 23-årige Magnus Kjerulff, der er værnepligtig, og 22-årige Kirstine-Matilde Kjerulff, der er medicinstuderende, afvist til en lejlighed i Riisingparken i Odense, der også er opført på den almindelige ghettoliste og også administreres af Fyns Almennyttige Boligselskab.

Magnus Kjerulff tjener som værnepligtig kun 14.500 kroner om måneden før skat. Dermed lever han ikke op til boligselskabets krav om, at alle voksne medlemmer af husstanden skal tjene mindst 16.833 kroner om måneden før skat for at få adgang til en almen bolig. 

Derfor leder det unge par nu efter en dyrere bolig udenfor de almene boligselskaber.

Vejle… Aarhus… København…

Flere boligselskaber på regeringens almindelige ghettoliste har indført strenge krav til, hvem der må flytte ind, fordi de vil undgå at ende på den såkaldte "hårde ghettoliste".

Boligselskabet AAB Vejle har i samarbejde med byrådet indført en liste over udsatte grupper (arbejdsløse, pensionister og så videre), der per automatik bliver afvist til en bolig i kommunens almene boligområde Finlandsparken. 

Aarhus har også indført nye regler for, hvordan pensionister og arbejdsløse kan nægtes en almen bolig.

Også i København har almene boligselskaber indført strenge krav til, hvor meget du skal tjene for at få adgang til en almen bolig.

Ansøgere skal tjene mindst 19.556 kroner om måneden før skat. Kravet gælder et helt år bagud. Blandt eksemplerne på personer, der er blevet afvist, er en fastansat dagplejer, der tjener mere end indkomstkravet, men i løbet af et år har tjent for lidt, fordi hun har været på offentlig forsørgelse i få måneder ind imellem to job.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2019 - 10:26   17. sep. 2019 - 12:10

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.