11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, regn, 2 °C

Ida havde aldrig troet, hun ville låse sig fast til metalhegn

Interview

Ida havde aldrig troet, hun ville låse sig fast til metalhegn

Hvad får en ung aktivist fra Extinction Rebellion til at købe en cykellås og tage den om halsen og lænke sig fast til et hegn til en byggeplads på Amager Fælled? Arbejderen har talt med en ung aktivist, der var med til at starte blokaden.

29-årige Ida Dalsgaard Nicolaisen fra Extinction Rebellion var en af de to aktivister, der besluttede sig for at blive siddende og gøre de daglige blokader til en permanent blokade døgnet rundt.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Ida Dalsgaard Nicolaisen på 29 havde et par år tilbage ikke selv regnet med, at hun ville lænke sig fast til et metalhegn.

Hun er aktiv i klimabevægelsen Extinction Rebellion, der er kendt for at bruge civil ulydighed i deres kamp for klimahandling og biodiversitet.

Det var slet ikke meningen, det skulle blive til en flere dages blokade. Det var en spontan beslutning.
Ida Dalsgaard Nicolaisen, Extinction Rebellion

Den 5. marts indledte Extinction Rebellion daglige blokader af den netop oprettede byggeplads på Amager Fælled, hvor et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vil bygge 2000 boliger, skole, daginstitutioner, plejehjem, serviceerhverv og butikker på det tidligere fredede område Lærkesletten.

På Kvindernes Internationale Kampdag den 8 marts beslutter Ida Dalsgaard Nicolaisen og en anden aktivist sig for ikke at tage hjem, som de plejer, når de daglige blokader er slut. De to kvinder vil blive siddende, så længe de kan.

– Det var slet ikke meningen, at det skulle blive til en flere dages blokade. Det var en spontan beslutning, fortæller Ida Dalsgaard Nicolaisen til Arbejderen.

Sammen med den anden aktivist tog hun en cykelkæde rundt om halsen og lænkede sig til det store metalhegn rundt om byggepladsen. Nøglerne til de to låse blev afleveret til miljøminister Lea Wermelin.

– Meningen med at låse os fast og give miljøministeren nøglen var at symbolisere, at det er miljøministeren, der har nøglen til at stoppe ødelæggelsen af naturen, forklarer Ida Dalsgaard Nicolaisen.

Borgere støtter op om blokaden

Ministeren modtog nøglerne – men hun kom aldrig og låste aktivisterne fri.

Til gengæld kom en masse andre mennesker forbi blokaden.

Blokaden udviklede sig hurtigt til en form for lejr med varm mad, tæpper, soveposer og så videre, fortæller Ida Dalsgaard Nicolaisen.

– Der kom både unge og ældre med forsyninger, og det endte med, at vi havde for meget mad. I starten sad vi bare på asfalten i kulden. Forbipasserende gjorde det komfortabelt for os med de mange ting, de kom med, og der blev bygget møbler af paller. 

– De forbipasserende havde forskellige grunde til at støtte blokaden, men mindst én ting havde de til fælles: De mener ikke, at der skal bygges på Amager Fælled.

En meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser, at 76 procent af københavnerne er helt eller delvist imod byggeriet på Amager Fælled. Der er så mange københavnere, der nu står sammen om bevarelsen af Lærkesletten, fordi de også ser en stor problematik i, at de ikke bliver lyttet til.

– Det er et kæmpe demokratisk problem, at politikerne ikke lytter til borgerne, men bare gennemtrumfer deres planer. Folk er vrede over, at politikerne ikke lytter til dem, og at det er økonomiske interesser, der styrer, hvordan vores by skal være, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen,

– Folk er trætte af meget snak og ingen handling. Amager Fælled er et tydeligt eksempel på, at penge bliver sat over liv.

Derfor udviklede blokaden sig fra "kun" at være en blokade til også at være en slags "modstandslejr".

– Det blev hurtigt til en form for modstandslejr, hvor folk mødtes og snakkede om forskellige ideer og tanker. Folk havde en masse spændende samtaler om byggeriet og om klimahandling, fortæller Ida Dalsgaard Nicolaisen.

– Vi kunne bare skrive ud på Facebook, at "Hey! Vores presenning er ved at flyve væk, er der en, som kan komme og hjælpe?" Så kom der folk og hjalp. Der er nemlig det her vilde netværk, hvor Amager Fælleds Venners facebookgruppe har over 21.000 medlemmer.

Vi havde travlt

Aktivisterne sad lænket fast i kulden på skift.

– Selv om vi sad der to-tre personer ad gangen, så sad vi der ikke som individer men som en folkelig bevægelse. Det ville slet ikke være muligt at opretholde blokaden, hvis ikke vi havde haft det sammenhold, vi havde.

Ida sad lænket fast til hegnet med en cykellås i næsten 35 timer på en af hendes vagter. Man skulle tro, at de ivrige aktivister ville kede sig.

– Jeg havde planer om at skrive en ansøgning under blokaden, men det fik jeg ikke tid til. Vi havde rent faktisk travlt under hele blokaden, da der hele tiden kom mennesker med ting og støttende ord. Vi skulle hele tiden forholde os til journalister og pressemeddelelser, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen.

Lærkerne og Kvindernes Kampdag

Der var også blokade på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, og Extinction Rebellion ser en sammenhæng mellem de to ting.

– Som jeg ser det, er det de samme systemer, som undertrykker kvinder og andre arter. Ligesom at mænd bliver adskilt fra kvinder, bliver dyr også adskilt fra mennesker, fortæller Ida Dalsgaard Nicolaisen.

Miljøminister fejer sit ansvar under tæppet

Idas beslutning om at lænke sig fast til hegnet kom, efter at hun og de andre aktivister har prøvet alt for at komme i dialog med miljøminister Lea Wermelin.

– Vi har brugt alle mulige demokratiske værktøjer: Få kontakt på Facebook, sende mails og breve, ringe, arrangere demonstrationer og lave underskriftindsamlinger, klager og politianmeldelser, fortæller Ida Dalsgaard Nicolaisen.

Hun fortsætter:

– Det er derfor, vi ser fredelig civil ulydighed som det, der er brug for nu.

Det eneste, miljøministeren har udmeldt, var et facebookopslag, hvor hun fralægger sig ansvaret og sparker bolden videre til Miljøstyrelsen. Hun nævnte slet ikke noget med, at en masse aktivister har siddet lænket til et hegn i en uge.

– Det er ikke os, det handler om. Det er ikke os, der er ofrene. Ministeren skal ikke komme og redde os, hun skal stoppe ødelæggelsen af de andre arters hjem, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen.

Kampen fortsætter

Blokaden blev ryddet natten til den 16. marts efter otte dage med blokade døgnet rundt. Rydningen er ikke ensbetydende med, at kampen for Amager Fælled er ovre. Både Extinction Rebellion og Amager Fælleds Venner er i fuld gang med at organisere flere aktioner og demonstrationer for at bevare Amager Fælled som naturområde.

– Vi presser stadig på, for at politikerne skal handle, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen.

På spørgsmålet, om hun ville gøre det igen, lyder svaret: 

Ja, selvfølgelig!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2021 - 06:25   30. mar. 2021 - 06:26

Amager Fælled

IIsabella Therése Blumensaadt
erhvervspraktikant, 8. klasse på Det frie Gymnasium
Byggeplaner på Amager Fælled og Stejlepladsen
  • I 1990'erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990'erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
  • Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
  • Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
  • Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
  • Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
  • Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet. 
  • Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
  • Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.