24 Feb 2020  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Her er sagerne, som Nicolai Wammen hænger på

Velkommen, hr. minister!

Her er sagerne, som Nicolai Wammen hænger på

Nick Hækkerup overlader en række vigtige sager til sin afløser i Forsvarsministeriet Nicolai Wammen. Vi har samlet de mest kontroversielle.

Nick Hækkerup (th) overdrog Forsvarsministeriet til Nikolai Wammen med en militærhjelm og en besked om at passe godt på sig selv og ministeriet.
FOTO: Mads Nissen/STF/Scanpix
1 af 1

Nick Hækkerup efterlader en række vigtige sager til sin afløser Nicolai Wammen, der fredag overtog posten som forsvarsminister.

Den mest kontroversielle sag kan betyde, at Wammens ministerium bliver dømt i den første sag om fangemishandling i Irak, mens han sidder i ministerstolen.

> Operation Green Desert

Hækkerup efterlader en række ubesvarede spørgsmål om den kontroversielle Operation Green Desert i Irak i november 2004.

Før somerferien kunne Arbejderen afsløre den såkaldte Target Folder fra operation Green Desert i Irak i 2004, der beskriver, at hæren allerede før operationen var advaret om, at efterretningerne bag operationen ikke holdt stik, og at der sandsynligvis ville være civile, der ikke gjorde modstand, på målene. De tilfangetagne irakere fra operationen blev efterfølgende udleveret til irakisk politi, der udsatte dem for voldsom tortur.

Jeg har ingen grund til at tro, at tilgangen til Green Desert og de irakiske fangesager skulle være anderledes end tidligere. 
Anders Henriksen, lektor i folkeret

Ifølge Amnesty blev FN's Torturkonvention overtrådt under operationen. Konventionens artikel tre slår fast, at ingen lande må udlevere en person til en anden stat, hvis der er "vægtige grunde" til at tro, at han vil blive tortureret.

Samtidig understreger Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre, at ingen må underkastes tortur eller umenneskelig behandling. Artikel tre fortolkes sådan, at den også forbyder udlevering til et andet land, hvor man risikerer tortur eller umenneskelig behandling.

Vi har siden da forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål - blandt andet:

  • hvorfor en så stor militær operation som Green Desert blev iværksat på baggrund af en enkelt kilde med lav troværdighed?
  • hvor mange af de mål, som blev udpeget for operationen, der rent faktisk blev fanget eller identificeret på missionen?
  • hvorfor Forsvarsministeriet ikke tog kontakt til tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, da han 10 dage inden offentliggørelsen ringede til ind for at fortælle om den video fra Operation Green Desert, som Forsvarskommandoen hidtil havde hævdet ikke eksisterede?

> De irakiske fangesager

23 af irakerne fra Operation Green Desert forsøger at lægge sag an mod den danske stat, fordi de under den dansk ledede operation Green Desert i Irak i 2004 blev udleveret til irakiske politisoldater og efterfølgende udsat for voldsom tortur i irakisk politis varetægt.

Lige nu er der fare for, at den alvorlige retssag om et muligt dansk medansvar for tortur aldrig bliver til noget, fordi forsvarsministeren kræver at hver enkel iraker stiller med en garanti på 50.000 kroner per person før retssagen kan blive prøvet ved en dansk domstol.

Forsvarsministeren kan vælge at droppe kravet om at irakerne skal betale de 50.000 kroner for at få lov at føren sagerne. Irakernes advokat kræver at ministeren dropper kravet til irakerne. Han siger, at det vil betyde, at irakerne ikke kan få deres sag for. Nick Hækkerup afviste at droppe kravet, og det er sandsynligt at Wammen vil fastholde den linje, vurderer folkeretslektor Anders Henriksen.

Jeg har ingen grund til at tro, at tilgangen til Green Desert og de irakiske fangesager skulle være anderledes end tidligere. Forsvarsministeriet har valgt, at sagen skal køres som enhver anden sag, der anlægges mod ministeriet. Ministeriet har i samarbejde med Kammeradvokaten besluttet, at erstatningssagen skal køre efter de almindelige regler om sikkerhedsstillelse og tidsfrister, siger Anders Henriksen, der er lektor i folkeret og i menneskerettigheder under væbnede konflikter, til Arbejderen.

Udover iraker-sagerne er der blevet ført en anden fangesag mod Forsvarsministeriet: Højesteret frikendte i juni Forsvarsministeriet for ansvar i sagen om den afghanske fange Ghousouallah Tarin.

> Auditørkorpset

Sagerne om muligt konventionsbrud i Irak og Afghanistan har ført til fornyet debat om Forsvarets Auditørkorps.

Det er Auditørkorpset, der rejser tiltale, når der sker en overtrædelse af den militære straffelov eller retsplejelov, og det er problematisk, fordi korpset er en del af det militære system.

Partierne bag den forsvarspolitiske aftale for 2013-2017 havde aftalt en debat af Auditørkorpsets rolle i juni i år. Til brug for debatten blev der i maj fremlagt en ekstern analyse af mulighederne for at samle de to nuværende auditørembeder under samme ledelse i København eller Karup.

> Debatten om Danmarks krige

Wammen overtager forsvarsministerposten midt i en hekstisk debat om krigene i Irak og Afghanistan. De sidste kamptropper er på vej hjem fra Afghanistan, og det har fået flere eksperter til at konkluderer, at ingen af krigens officielle mål om at skabe sikkerhed og demokrati er nået. Kun alliancen med USA har vundet ved krigen, og det fik sidste uge en række forsvarseksperter til i DR-dokumentaren "Afghanistankrigen - var det det hele værd?" at konkludere, at vi kun gik i krig for at tækkes USA.

Professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC) Ole Wæver mener, at en ny minister betyder en chance for debat om krigene: 

- Det kan godt hjælpe på debatten, at der nu er kommet en ny minister, der kan se på debatten med nye friske øjne, og måske ikke har været involveret i tidligere sager og dermed er låst fast. Jeg håber, at den nye minister vil gribe chancen for at få en debat. Men jeg tror, han skal hjælpes igang. Det er stadig meget kontroversielt at stille spørgsmålstegn ved krigene, forklarer han til Arbejderen.

> Overvågning

I kølvandet på den amerikanske efterretningsofficer Edward Snowdens afsløringer af USA's overvågning af internettet, overtager Wammen også spørgsmålet om, hvad den danske regering har givet USA lov til.

Nick Hækkerup afviste få uger inden ministerrokaden at svare på Enhedslistens spørgsmål om, hvorvidt den danske regering har indgået en aftale med USA, der giver den amerikanske efterretningstjeneste NSA direkte adgang til at overvåge danske statsborgeres tele-  og internetkommunikation.

Hvis sådan en aftale eksisterer slipper NSA for at bede PET eller FE om at udlevere oplysninger, fordi de selv kan indhente oplysningerne.

Nick Hækkerup har også afvist at svare på et andet centralt spørgsmål fra Enhedslisten, nemlig om hvorvidt det, at Danmark er i krig betyder, at FE har mulighed for at aktivere paragraf 17 i forsvarsloven. Den giver efterretningstjenesten ret til at sætte grundloven ud af kraft og frit aflytte enhver borger uden en dommerkendelse.

> Forsvarskommandoen

Folketinget vedog før sommerferien at ændre Forsvarsloven, så det bliver muligt at nedlægge Forsvarskommandoen (FKO) og i stedet samle ledelsen af militæret hos forsvarsministeren. Nedlæggelsen af FKO åbner mulighed for at opgør med den ledelse, der tidligere har givet Folketinget forkerte svar om antallet af fanger i Irak og eksistensen af Irak-videoen.

Ifølge Enhedslisten bliver der 70-100 stillinger i overskud, hvis FKO bliver nedlagt. Det betyder, at vi får mulighed for at rydde op blandt de officerer, der har misinformeret Folketinget, hvis den nye forsvarsminister ønsker sådan et opgør.

Sammenlægningen af Forsvarskommandoen åbner for en ny ledelsesstruktur i Forsvaret. Folketinget er blevet enige om, at det skal være op til forsvarsministeren at beslutte, hvordan militærets ledelse skal indrettes i fremtiden.

- Målet er at få mere politisk styr på, hvad Forsvarskommandoen laver. Der har været en del uheldige sager - blandt andet håndteringen af de svar som er afgivet til Folketinget om antallet af irakiske fanger. Der vil blive flyttet noget ansvar. Nogle mener, det vil føre til en svækkelse af forsvarschefen til fordel for mere politisk styring. Det bliver spændende at se, hvordan den nye minister vil gribe det an. Det er svært at sige, hvor meget magt der reelt bliver flyttet, siger Kristian Søby Kristensen. Han er sikkerhedspolitisk seniorforsker på Københavns Universitet.

> Besparelser og investeringer

Af andre vigtige sager på den nye forsvarsministers bord kan nævnes de kommende besparelser på militæret. Nick Hækkerup fik vedtaget at der skulle spares cirka 2,7 milliarder kroner på militæret.

- Det er mange penge. Nu er det op til Nicolai Wammen at få pengene hentet hjem. Samtidig med at der skal spares, står Forsvaret overfor store investeringer. Politikerne er enige om at købe nye kampfly. En investering, der løber op i cirka tyve milliarder kroner i indkøb. Hertil kommer kommende indkøb af kanoner og pansrede mandskabsvogne, forklarer Kristian Søby Kristensen til Arbejderen.

> Whistleblowerordning

Enhedslisten har foreslået, at der indføres en whistleblowerordning der beskytter militære whistleblowere. Konkret skal der oprettes en instans, hvor ansatte i militæret anonymt skal kunne ringe eller skrive ind, hvis de har mistanke om at der foregår uregelmæssigheder, eller der er blevet begået handlinger i strid med dansk eller international ret. 

Instansen skal have mulighed for selv at undersøge sager og for at anmelde sager til politiet og Auditørkorpset, hvis man har mistanke om, at der er begået noget strafbart.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2013 - 17:08   15. aug. 2013 - 17:15

Krig

ml@arbejderen.dk
Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet er øverste myndighed for dansk militær, der har 22.000 ansatte.

Under Forsvarsministeriet findes blandt andre følgende myndigheder:

  • Forsvarskommandoen (herunder de tre værn - hæren, søværnet og flyvevåbnet)
  • Forsvarets Efterretningstjeneste
  • Hjemmeværnet
  • Forsvarets Auditørkorps

I Forsvarsministeriets departement arbejder blandt andet 20 militære sagsbehandlere. I alt er der cirka 150 medarbejdere i departementet - både civile og militære.

Forsvarsministeriets opgaver er blandt andet at sikre, at dansk forsvars- og sikkerhedspolitik bliver ført ud i livet. Herudover har ministeriet den overordnede ledelse og styring af hele forsvarsområdet.

Den nye forsvarsminister, Nikolai Wammen, er 42 år og cand.scient.pol. Han er tidligere Europaminister.

Ministerens forsvarspolitiske Kurs er fastlagt i den "Aftale på forsvarsområdet", som regeringen har indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for perioden 2013 - 2017.

operation Green Desert

Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.

Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.

Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.

>> Se alle artikler i sagen her

>> Se dokumentationen bag artiklerne her