17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Handicappede og psykisk syge i klemme i reform

Specialtilbud risikerer lukning

Handicappede og psykisk syge i klemme i reform

Handicaporganisationer og Bedre Psykiatri er dybt bekymrede over regeringens plan om at give kommunerne ansvar for specialiserede institutioner og tilbud.

FOTO: Bille
1 af 1

Regeringens sundhedsreform kan betyde lukning af de sidste højt specialiserede institutioner for mennesker med handicap, psykisk sygdom eller sociale problemer, advarer organisationer med nært kendskab til området.

Det vil betyde en dårligere hjælp til mennesker med de mest omfattende handicap.
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

Som led i reformen vil regeringen giver kommunerne ansvaret for de cirka 60 tilbud og institutioner, som regionerne står for i dag.

– Jeg frygter, at vi mister velfungerende tilbud, at den sidste rest af specialiserede institutioner forsvinder. Det vil betyde en dårligere hjælp til mennesker med de mest omfattende handicap, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han henviser til de dårlige erfaringer med strukturreformen fra 2007, hvor kommunerne overtog ansvaret for det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter tilbud til mennesker med handicap.

Får ingen hjælp

Siden er en lang række institutioner lukket, mens andre er blevet udhulet, så de ikke er i stand til at levere specialiseret hjælp. 

– I forhold til for eksempel blinde og svagtseende er der lukket to steder i henholdsvis Bov og Vejle, mens andre tilbud i dag er skyggen af sig selv. Årsagen er, at økonomisk pressede kommuner ikke vil betale for pladser. De påstår, at de selv kan sikre den rigtige hjælp. Men resultatet er, at der i dag er kommuner, hvor blinde og svagtseende stort ikke får nogen hjælp, forklarer Thorkild Olesen.

Konsekvensen af dårligere hjælp er, at færre blinde og svagtseende får en uddannelse, der kan være med til at give dem en plads på arbejdsmarkedet. Fra 2012 til 2017 faldt uddannelsesgraden for denne gruppe fra 51 procent til 38 procent, oplyser Thorkild Olesen.

Han mener, at de store forringelser, handicapområdet har oplevet efter strukturreformen, hænger sammen med, at kommunerne dengang ikke fik tilstrækkeligt med ekstra penge til at varetage de nye opgaver, som de overtog som led i reformen. 

– Og nu står kommunerne til at skulle overtage store dele af sundhedsområdet med regeringens sundhedsreform. Igen uden at få penge nok til opgaven. Det vil presse andre områder som for eksempel handicapområdet, siger Thorkild Olesen. 

Psykisk syge rammes

En kommunalisering af de regionale institutioner og tilbud vil også få store konsekvenser for mennesker med psykisk sygdom, frygter Knud Aarup, formand for organisationen Bedre Psykiatri.

– Når selv ret store kommuner har valgt ikke at tage de specialiserede institutioner hjem, er det jo, fordi de mener, at de ikke kan klare det. Det kræver en høj grad af specialiseret faglig viden at klare den opgave, siger Knud Aarup.

Han er dybt bekymret for den generelle afspecialisering på psykiatriområdet, hvor der også er lukket specialiserede tilbud, og kommunerne i stedet gør brug af det, han kalder "vi kan det hele"-institutioner.

– Der er typisk tale om private institutioner, der slår sig op på, at de kan klare det hele, både udadreagerende og indadregerende, mennesker med autisme, personlighedsforstyrrelser og alt muligt andet. Der er eksempler på institutioner med 26 pladser, der er godkendt til 13 forskellige målgrupper, forklarer Knud Aarup.

– Et sådant sted er det ikke muligt at sikre den tilstrækkelige faglige kompetence, så det enkelte menneske kan blive helbredt eller få et bedre liv, tilføjer han.

Regeringen vil nu forhandle sit forslag til sundhedsreform med de andre partier.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2019 - 08:03   18. jan. 2019 - 08:10

Sundhedsreform

ur@arbejderen.dk
Lars Løkkes sundhedsudspil

Den 16. januar 2019 fremlagde regeringen sit udspil til sundhedsreform:

  • Regeringen vil nedlægge de fem regioner med udgangen af 2020. I stedet oprettes fem lokale sundhedsforvaltninger i områder, der svarer til de nuværende regioner.

  • De lokale forvaltninger skal styres fra et statslig organ, "Sundhedsvæsen Danmark", som kommer til at stå for den overordnede økonomi og får hovedsæde i Aarhus.

  • Der oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de store akutsygehuse rundt om i landet. Deres ansvar bliver at sikre en bedre sammenhæng mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner til en ny fond, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.

  • En del af regeringens mål er, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser om året. Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

  • For at få mere sundhedspersonale i fremtiden skal der optages 2.000 flere sygeplejersker på landets studier fra 2022. På medicinstudiet kommer 160 ekstra pladser i 2019 pg 2020.

  • Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted i systemet, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.