12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Gruppe vil øge pres på politikere for at droppe gensidig forsørgerpligt

Borgerforslag under behandling

Gruppe vil øge pres på politikere for at droppe gensidig forsørgerpligt

Folketinget behandler i disse måneder borgerforslaget om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for gifte førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. Gruppen bag forslaget er dybt skuffede over den første folketingsdebat om emnet. De øger nu presset på politikerne.

Statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i folketingssalen.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
1 af 1

Borgerforslaget om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for alle førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere er i øjeblikket under behandling i Folketinget.

Jeg er både skuffet og overrasket over den måde, debatten foregik på. Det skete på et usagligt og useriøst grundlag.
Jacob Nielsen, TAAGF

Over 64.000 har indtil nu skrevet under på borgerforslaget, og flere kommer hele tiden til. Det er langt over de 50.000 underskrifter, der kræves, før et borgerforslag skal behandles i Folketinget.

Gruppen bag facebooksiden Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt, TAAGF, vil fastholde og øge presset på politikerne i løbet af den kommende tid, hvor borgerforslaget skal behandles i Beskæftigelsesudvalget.

Det oplyser Jacob Nielsen, talsmand for TAAGF. Han og andre fra facebookgruppen er dybt skuffede over den behandling, borgerforslaget fik, da det blev førstebehandlet i Folketinget den 5. december.

– Jeg er både skuffet og overrasket over den måde, debatten foregik på. Det skete på et usagligt og useriøst grundlag, hvor politikerne ikke tog udgangspunkt i hensigten med borgerforslaget, siger Jacob Nielsen.

Oppustet tal

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde i folketingsdebatten ud med at slå fast, at regeringen ikke støtter afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Han lagde i sin argumentation vægt på, hvor dyrt det vil være at gennemføre borgerforslaget.

– Finansministeren har i et svar til Beskæftigelsesudvalget oplyst, at det årligt vil koste 12,3 milliard kroner alene at hæve satserne for gifte og samlevende førtids- og folkepensionister til niveauet for enlige. Hertil kommer merudgifterne ved at fjerne den gensidige forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet samt ægtefælle- og samleverafhængigheden i pensionssystemet, således at pensionisterne kun får nedsat pensionen på grund af deres egen indtægt, sagde Peter Hummelgaard.

– Det er altså den helt store lommeregner, vi skal have frem, og der er under alle omstændigheder tale om så store beløb, at vi ikke kan hente det hjem ved at effektivisere lidt. Det er enormt mange penge, må man sige, at finde ved at skære markant ned andre steder. Og det i en tid, hvor vi her i Folketinget er enige om at indfri ambitiøse klimamål, minimumsnormeringer, forbedre vores velfærd og have penge til fremtidige generationer. Det mener regeringen helt enkelt ikke er en farbar vej at gå. Alene af den grund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, tilføjede ministeren.

I løbet af debatten henviste den ene politiker efter den anden til de 12,3 milliarder kroner.

Men der står intet i borgerforslaget om, at gifte og samboende førtidspensionister og folkepensionister skal have samme pension som enlige, understreger Jacob Nielsen.

– Det forholder vi os slet ikke til. Forslaget handler alene om at gøre op med ægtefælleafhængigheden og den modregning, der sker på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt, siger han. 

Ser ikke på positive effekter

Jacob Nielsen peger også på, at politikerne i debatten stort set ikke forholdt sig til de afledte positive effekter af afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Netop den del fylder meget i borgerforslaget, der henviser til, at der kan spares penge på andre områder ved afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Gruppen bag borgerforslaget peger blandt andet på bortfaldet af den store administrative byrde med at beregne, hvor meget pension gifte og samboende pensionister skal have måned efter måned. Dertil kommer for eksempel besparelser på tilskud til enlige forsørgere, boligstøtte og enkeltydelser, når flere mennesker på pension eller kontanthjælp kan flytte sammen eller gifte sig uden at blive straffet økonomisk.

>> LÆS OGSÅ: 55.000 støtter kravet om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

– Det vil også betyde mindre ensomhed, frigøre boliger, fordi flere vil flytte sammen og give ægtefællen eller samleveren incitament til at arbejde mere, når de ikke bliver trukket i pensionen, siger Jacob Nielsen.

Han havde forventet, at politikerne ville have arbejdet med at inddrage beregninger af de afledte effekter i deres behandling, så debatten kunne foregå på et oplyst grundlag.

– Det havde været bedre, at politikerne havde fået udsat førstebehandlingen, så der havde været tid til at sætte sig bedre ind i tingene, mener Jacob Nielsen. 

Han erkender, at borgerforslaget ikke er særlig præcist formuleret. Det er oprindelig lavet af nogle enkeltpersoner, der selv er ramt af reglerne om gensidig forsørgerpligt. Efterfølgende har TAAGF påtaget sig arbejdet med at skabe debat og opbakning bag forslaget, der har fået en overvældende succes. Og de har også efter ønske fra de oprindelige forslagsstillere overtaget rollen som talsmand for forslaget.

For at præcisere ideen med borgerforslaget har TAAGF nu lavet et 18 sider langt notat, der er sendt til politikerne.

Beskæftigelsesministeren erklærede under førstebehandlingen af borgerforslaget, at det kun er gifte kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af en gensidig forsørgerpligt, hvor man helt kan miste retten til at modtage kontanthjælp, hvis ægtefællen har en indtægt over en vis grænse.

– For både folke- og førtidspension, der er varige forsørgelsesydelser, er der ikke gensidig forsørgerpligt forstået på den måde, at hjælpen fra det offentlige helt kan bortfalde, hvis ægtefællen har en tilstrækkelig høj løn. Pensionisten er altid sikret et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, der er uafhængigt af, hvor meget en ægtefælle eller samlever tjener. Det handler groft sagt om, at bankdirektørens ægtefælle ikke har behov for samme støtte som den ufaglærte arbejdsmands ægtefælle, sagde Peter Hummelgaard.

Her understreger Jacob Nielsen, at gruppen bag borgerforslaget mener, at det at ydelsen gøres afhængig af ægtefællens indtægt er det samme som gensidig forsørgerpligt.

Også positive partier

Mens Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance var afvisende overfor borgerforslaget, var Enhedslisten, Alternativet, SF, Dansk Folkeparti og til en vis grad også Radikale mere positive og indstillede på at ændre i hvert fald dele af reglerne omkring gensidig forsørgerpligt og ægtefælleafhængighed.

– Mange er faktisk slet ikke opmærksomme på, at vi i Danmark har pensionister og syge mennesker, som har fået en førtidspension grundet alvorlig sygdom, og som ikke kan arbejde, men alligevel ikke får den økonomiske selvstændighed, vi så ofte hylder, men bliver gjort økonomisk afhængige af deres samlever eller deres ægtefælle, som de bor med. På samme måde gøres kontanthjælpsmodtagere afhængige af den ægtefælle, de bor med, sagde Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez, der samtidig understregede, at Enhedslisten støtter grundideen i borgerforslaget.

>> LÆS OGSÅ: Maibrit mister tusindvis af kroner hver måned

SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge foreslog, at politikerne som første skridt afskaffer indkomstafhængigheden for førtidspensionister.

– Vi har beregninger, der viser, at det vil koste omkring 400-500 millioner kroner, og de penge vil være godt givet ud. Vi ønsker at starte med førtidspensionen, da den pension netop træder direkte i stedet for en lønindkomst, erklærede Karsten Hønge.

Han pegede samtidig på, at reglerne omkring reduktion af gifte og samboendes førtidspension og folkepension kunne trænge til justeringer.

– Der er forskel på, hvor meget der reduceres. Så vidt jeg kan se på tallene, er der for førtidspensionisterne en reduktion på 15 procent og for folkepensionisterne nærmere 20 procent. Så der må vi finde ud af, om det så skal være nærmest de 15 procent eller 20 procent, men selve det, at der er en reduktion på grund af den fordel, der er ved, at man bor flere sammen og dermed har sparede udgifter, synes vi som udgangspunkt er okay, sagde Karsten Hønge.

– For folkepensionister starter modregningen af partnerens indkomst allerede omkring de 200.000 kroner. Det synes vi er et meget lavt beløb. Her er det nødvendigt, at vi justerer den grænse opad, så indkomstafhængigheden bliver mindre. Vi mener også, at indkomstafhængigheden for kontanthjælpsmodtagere i dag starter på et latterligt lavt niveau. Som jeg lige husker det, starter det allerede, når partneren tjener det dobbelte af en kontanthjælp. Vi er nede på så små beløb, at vi ikke synes, det er rimeligt, tilføjede han.

Torsten Gejl fra Alternativet efterlyste også åbninger i forhold til at slå hul på problemstillingen og tage fat på en gradvis afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Han noterede med tilfredshed, at en række partier i debatten pegede på, at de var indstillet på at se nærmere på problemet med, at det ikke kan betale sig for en ægtefælle eller samlever til en førtidspensionist at arbejde flere timer.

– Jeg synes, det lyder som om, der kunne tegne sig et flertal for at afskaffe den del af den gensidige forsørgerpligt, der betyder, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det synes jeg da er et rigtig godt udgangspunkt for at gå videre i udvalgsbehandlingen og se, om vi i virkeligheden ikke kunne få hul på det her på en eller anden måde, så det her borgerforslag i virkeligheden har betydet noget, sagde Torsten Gejl.

Nye Borgerlige erklærede sig også som modstander af den gensidige forsørgerpligt og pegede på, at penge til en afskaffelse blandt andet kunne findes ved at indføre en regel om, at kun danske statsborgere kan modtage offentlige ydelser. Ingen af de andre partier kommenterede det forslag.

Borgerforslaget skal nu behandles af Beskæftigelsesudvalget, der skal have en betænkning klar senest den 5. februar. Først derefter kan forslaget blive andenbehandlet i folketingssalen. Datoen for, hvornår det sker, er endnu ikke fastlagt.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2019 - 11:32   25. maj. 2020 - 15:24

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Gensidig forsørgerpligt
  • Gifte og samlevende får mindre i førtidspension eller folkepension, hvis ægtefælle eller samlever er i arbejde og kan forsørge dem. De kan dog aldrig miste hele deres ydelse. Derfor afviser beskæftigelsesministeren, at man kan kalde det gensidig forsørgerpligt, som gruppen bag borgerforslaget gør.
  • Ydelsen til gifte kontanthjælpsmodtagere er også afhængig af ægtefællens indtægt. De kan helt miste retten til at få kontanthjælp. Her er der tale om gensidig forsørgerpligt ifølge ministerens udlægning.
  • I grundloven slås fast, at: "Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige." Det tolkes af mange sådan, at den gensidige forsørgerpligt er en del af grundloven.
  • Gensidig forsørgerpligt bliver første gang direkte nævnt i ægteskabsloven, der trådte i kraft i 1926. Her var formålet at beskytte hjemmegående kvinder og deres børn mod, at manden brugte sin løn på alt andet end familien.
  • I lov om aktiv socialpolitik, der trådte i kraft i 1998, slås også fast at: "Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år."
  • I 1999 blev modregningen af pensionister udvidet til også at omfatte samlevende par, hvor den ene er folkepensionist eller førtidspensionist. Det skete på initiativ fra Socialdemokratiet, og lovforslaget blev vedtaget med støtte fra Venstre, Konservative, Radikale, Kristeligt Folkeparti og CD.
  • I 2014 indførte Thorning-regeringen med kontanthjælpsreformen også gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. Efter mange protester og fejl i sagsbehandlingen blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere afskaffet igen fra 1. januar 2016.