26 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, 13 °C

Grønne organisationer kritiserer ny energiaftale

Svigter klimaet

Grønne organisationer kritiserer ny energiaftale

En ny energiaftale udstikker rammerne for den danske energisektor frem til 2024. Greenpeace mener, at aftalen er en skuffende blød mellemvare.

Den nye energiaftale sikrer tre nye havvindmølleparker – men sætter loft over, hvor mange vindmøller på land der må være i Danmark.
FOTO: DONG Energy A/S
1 af 1

En række grønne organisationer kritiserer den energiaftale, som samtlige Folketingets partier indgik i forrige uge. Aftalen udstikker rammerne for udviklingen af den danske energisektor i perioden fra år 2020 til 2024. 

Aftalens mål om 55 procent vedvarende energi i 2030 er langt fra de 70 procent, der er nødvendigt for at leve op til klimaaftalen fra Paris.
Jens Mattias Clausen, Greenpeace

Klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace, Jens Mattias Clausen, kalder aftalen for "en skuffende blød mellemvare", der ikke bidrager seriøst til at løse den klimakrise, som banker på døren udenfor de politiske forhandlingslokaler. 

– Alle brede aftaler udspringer af kompromisets kunst, men det er ærgerligt, at vi stadig i dag, hvor konsekvenserne af de stigende temperaturer aldrig har været klarere, ender på så lav en fællesnævner. Aftalens mål om 55 procent vedvarende energi i 2030 er langt fra de 70 procent, der er nødvendigt for at leve op til klimaaftalen fra Paris, mener Greenpeace-rådgiveren.

Aftalen lægger blandt andet op til at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030, men indeholder ikke noget mål om, hvor meget bedre Danmark skal blive til at udnytte energien. Og støtten til energibesparelser bliver skåret ned fra 1500 millioner kroner årligt til 550 millioner kroner årligt.

Selvom målet er, at Danmark i 2050 skal være helt uafhængigt af fossile brændsler, vil olie-gas-ressourcerne i Nordsøen fortsat blive udnyttet. 

– Der er stor risiko for, at aftalen ikke leverer, hverken på målsætningerne for vedvarende energi eller i forhold til CO2-reduktion. Og vi risikerer, at det manglende fokus på energieffektivitet vil gøre omstillingen dyrere end nødvendigt, siger Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd.

>> LÆS OGSÅ: Energiforlig er en klimabommert

Skærer i vindmøller

Energiaftalen sætter et loft over, hvor mange vindmøller der må opsættes på land. Det betyder en halvering af antallet – fra 4300 til 1850 vindmøller. Samtidig etableres tre nye havvindmølleparker. 

– Det er bizart at indføre et mål om at reducere antallet af vindmøller. Det er meget uklart, hvad det vil have af konsekvenser for vedvarende energi og klimamål, hvis man gennemtvinger afmontering af ikke-udtjente vindmøller, siger Claus Ekman.

Både Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Verdens Skove stiller spørgsmålstegn ved, om partierne kan nå aftalens mål om 100 procent grøn el inden år 2030. Verdens Skove påpeger, at der vil blive brugt mere el i fremtiden på grund af energislugende datacentre, som er ved at blive etableret i Danmark.

NOAH beklager, at aftalen fastholder bioenergi (eksempelvis bioethanol, biogas og biomasse) som den mest støttede energiform. Biobrændsler er nemlig slet ikke en grøn energiform, fordi den ofte produceres på basis af afgrøder, som kræver meget energi.

Også ingeniørerne er skuffede.

– Det er ærgerligt, at Danmark ikke er parat til at gå forrest i klimakampen, som regeringen ellers lovede i sit energiudspil, siger formand for Ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen.

>> LÆS OGSÅ: En energiaftale der skuffer

Ø og Å forsvarer aftale

Trods miljøbevægelsernes kritik forsvarer både Alternativet og Enhedslisten, at de er med i aftalen.

– Det er godt, at der findes græsrødder, der har højere ambitioner end det, vi har aftalt. Aftalens indhold er udtryk for, hvad der er muligt med det flertal og den miljøminister, vi har i Folketinget i dag. Enhedslisten var med til at sikre flere havvindmølleparker og øge CO2-reduktionerne i forhold til regeringens udspil, siger Søren Egge Rasmussen til Arbejderen. 

– Når vi er med i aftalen, sidder vi med ved bordet, når den skal føres ud i livet, og vi har mulighed for at bygge ovenpå aftalen bagefter. Det vil altid være en afvejning, om man skal gå med eller ej. Enhedslisten fører ikke en alt eller intet-politik, hvor vi er imod alt, indtil vi får 90 mandater, tilføjer han.

Også Alternativet mener, at det er godt at sidde med ved bordet:

– Aftalen er præget af et for lavt ambitionsniveau over hele linjen. Vi kom med i forhandlingerne to dage før, de blev afsluttet, og har ikke haft den store indflydelse på resultatet. Vi gik alligevel med i aftalen, fordi det betyder, at vi sidder med ved bordet. Det betyder, at vi i oppositionen efter et folketingsvalg kan lave en mere ambitiøs aftale uden at skulle bryde aftalen, siger Christian Poll til Arbejderen.

12. jul. 2018 - 14:11   12. jul. 2018 - 16:58

Energi

ml@arbejderen.dk
Energiaftale 2020-2024

Samtlige Folketingets partier indgik i juni 2018 en energiaftale, der udstikker rammerne for Danmarks udvikling af energisektoren i perioden år 2020 til 2024.

Blandt hovedelementerne i aftalen er:

  • Tre havvindmølleparker på i alt 2400 megawatt frem mod år 2030.
  • En pulje på fire milliarder kroner til at udbygge produktionen af biogas.
  • Puljen til energieffektiviseringer bliver beskåret fra 1500 millioner til 550 millioner kroner årligt.
  • Kul udfases i den danske elproduktion inden 2030. Samtidig skal 100 procent af elforbruget være baseret på vedvarende energi.
  • Mindst 90 procent af fjernevarmeforbruget skal i 2030 være baseret på andre enegiformer end kul, olie og gas.
  • Der oprettes en pulje på 500 millioner kroner til grøn transport.
  • Der afsættes en milliard kroner ekstra til energi- og klimaforskning i 2024.