06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Grønne ngo'er kræver dansk exit fra EU-investeringsaftale

EU spænder ben for grøn omstilling

Grønne ngo'er kræver dansk exit fra EU-investeringsaftale

Danmark skal trække sig ud af EU's Energicharter, lyder opfordringen fra en lang række grønne organisationer. Aftalen spænder ben for grøn omstilling og åbner op for, at store energifirmaer kan lægge sag an mod stater, der truer deres profit.

NOAH har tidligere været i aktion mod investoraftaler, der åbner op for, at store virksomheder kan lægge sag an mod stater. Nu kræver NOAH – sammen med 277 andre europæiske miljøorganisationer – at Danmark og de øvrige EU-lande melder sig ud af Energichartertraktaten.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Danmark og de øvrige EU-lande skal trække sig fra den såkaldte Energichartertraktat (ECT).

Sådan lyder opfordringen fra 278 miljøorganisationer og fagforeninger i et åbent brev til EU's Ministerråd, EU-parlamentet og EU-kommissionen.

Traktaten underminerer offentlige interesser og kampen mod klimaforandringerne.
Ingvild Haukeland, NOAH

Fra Danmark har 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Global Aktion og NOAH skrevet under på opfordringen.

– Traktaten underminerer offentlige interesser og kampen mod klimaforandringerne. EU og medlemsstaterne skal trække sig ud, siger Ingvild Haukeland fra NOAH.

Hun uddyber:

– ECT giver energiselskaber ret til at sagsøge stater ved private, erhvervsvenlige domstole. Energivirksomheder kan bruge ECT til at angribe politiske tiltag, der påvirker deres profit negativt, såsom beslutninger om at udfase kul eller højne miljøkrav til kraftværker. Hvis virksomhederne vinder, skal staterne betale op til flere milliarder euro i kompensation. Dette er skattebetalernes penge, der kunne og burde blive brugt til at skabe en retfærdig overgang til et samfund, der ikke anvender fossile brændsler.

Stater sagsøgt for 52 milliarder

Energichartertraktaten (ECT) er en international investeringsaftale, som skal beskytte energiselskabernes investeringer på tværs af landegrænser.

Aftalen trådte i kraft i 1998 og omfatter 51 lande – heriblandt samtlige af EU's medlemslande (på nær Italien).

Formålet er at fremme investeringer i energisektoren – især udenlandske investorer har med traktaten fået en række rettigheder og garantier.

Investorernes rettigheder bliver håndhævet af en international investeringsdomstol, hvor investorer og energiselskaber kan anlægge såkaldte ISDS-sager mod stater for at træffe politiske beslutninger, der risikerer at mindske deres profitter. Traktaten indeholder ikke bindende klimamål. 

ECT er den investeringsaftale, der er brugt flest gange til at føre ISDS-sager. De fleste sager er anlagt af den fossile industri. Mindst 128 ISDS-sager er ført på baggrund af Energichartertraktaten, og stater er blevet dømt til – eller har indgået forlig om – at betale 52 milliarder offentlige kroner i kompensation til energiselskaber, fordi staterne har vedtaget demokratiske politiske beslutninger.

Investorer har blandt andet brugt Energichartertraktaten til at udfordre regeringers beslutninger om at regulere energipriserne for at gøre elektricitet og opvarmning til at betale for almindelige mennesker. Energifattigdom er et enormt problem: 41 millioner europæere har ikke råd til at holde deres hjem opvarmet om vinteren 1.

ECT tillader ikke kun virksomheder at kræve erstatning for tabt indkomst, men også for fremtidig fortjeneste, som de hævder, de kunne have opnået. Der er ingen grund til, at skatteyderne skal kompensere olie-, kul- eller gasgiganter for deres beslutninger om at satse deres penge på projekter, der i stigende grad vil blive ubrugelige investeringer.

En trussel mod den grønne omstilling

Miljøorganisationen Friends of the Earth Europe har insamlet en række eksempler på, at Energichartertraktaten bliver brugt til at forhindre grønne tiltag, der skal begrænse den fossile olie- og gasindustri. 

I 2017 annoncerede Frankrigs regering, at man vil udfase al efterforskning og indvinding af fossile brændsler som olie og gas på fransk territorium inden år 2040.

Den plan faldt ikke i god jord hos det canadiske energiselskab Vermilion, der hyrede et advokatfirma. Advokatfirmaet henviste til Energichartertraktaten og lod den franske regering vide, at dens forslag skadede Vermilions investorrettigheder i Frankrig, og man truede med at sagsøge regeringen ved investordomstolen.

Den franske regering gav efter for presset og tillod at udvinde olie frem til år 2040 – og endda også efter 2040 under visse betingelser.

Også i Holland mærker politikerne presset fra Energichartertraktaten. I december besluttede Hollands parlament at forbyde kulkraft inden år 2030.

Forbuddet rammer blandt andet det tyske energiselskab Uniper, der fyrer med kul i sit kraftværk i Maasvlakte. Derfor truer Uniper nu med at slæbe den hollandske stat for Energichartertraktatens investordomstol, fordi de hollandske politikere har besluttet at stoppe produktionen af el baseret på kul.

"Traktaten gør det svært og økonomisk risikabelt for lovgivere at forskelsbehandle mellem de forskellige energiformer. Det kan afholde regeringer fra at favorisere investeringer i vedvarende energi – på trods af at det præcis er det, der skal til for at sikre et fossilfrit Europa", skriver Friends of the Earth Europe blandt andet i deres rapport om Energichartertraktaten.

Arbejderen har – indtil videre uden held – bedt den danske erhvervsminister og den danske klima- og energiminister om at forholde sig til forslaget om at trække Danmark ud af Energichartertraktaten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2020 - 07:18   05. jun. 2020 - 07:20

Klima

ml@arbejderen.dk