16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -3 °C

"Grøn" skattereform får hug af klimabevægelsen

Skattelettelser uden grønne krav

"Grøn" skattereform får hug af klimabevægelsen

Regeringens længe ventede grønne skattereform bliver mødt med bred kritik fra grønne bevægelser: Giver skattelettelser uden at kræve grøn omstilling til gengæld.

Den Grønne Studenterbevægelse gik i fredags i aktion, da regeringen indkaldte de øvrige partier til forhandlinger om en grøn skattereform.
FOTO: Den Grønne Studenterbevægelse
1 af 1

I stedet for en CO2-afgift kan dansk erhvervsliv se frem til store skattelettelser samt en mindre, generel stigning i energiafgifterne. Sådan lyder nemlig to centrale elementer i regeringens forslag til en grøn skattereform.

Regeringen vil med sit udspil tilsyneladende stimulere enhver form for investering, sort som grøn. Det er helt på månen.
Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling

Regeringen vil hæve energiafgifterne for erhvervslivet med i alt 715 millioner kroner frem til 2025. I samme periode får erhvervslivet skattelettelser for 5,2 milliarder kroner.

Det svarer til at give virksomhederne syv kroner for hver en krone, de skal betale i afgift.

Central del af klimaløsning

Regeringen kalder selv udspillet til en grøn skattereform for en "central del af at indfri regeringens ambitiøse målsætning om at reducere klimabelastende udledninger i Danmark med 70 procent frem mod 2030".

Alligevel forventer regeringen kun, at skatteudspillet vil skære 0,5 millioner ton CO2 af de i alt 20 millioner ton, som Danmarks CO2-udledning skal reduceres med, hvis vi skal nå målet om 70 procent mindre CO2 i år 2030.

Danmarks Naturfredningsforening er dybt skuffede over de manglende ambitioner i skatteudspillet:

– Jeg er virkelig ærgerlig over, at regeringen ikke har haft modet til at levere et reelt bud på, hvordan de kan leve op til klimaloven og løftet om 70 procents reduktion i 2030, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Hun uddyber:

– Som regeringens egen klimarådgiver har påvist, så bliver prisen for at nå 70 procent-målsætningen dyrere, desto længere vi venter. Så når regeringen bliver ved med at sparke bolden til hjørne og udskyde reduktionerne af drivhusgasser, sender de i virkeligheden en langt større regning videre til os alle sammen. Det er trist for klimaet – og dårlig købmandskab.

Ingen krav om grønne investeringer 

Ifølge regeringen skal erhvervslivet have 5,2 milliarder kroner i skatte- og afgiftslettelser, så de kan investere og sikre en "reel grøn omstilling i Danmark".

Men det er ikke et krav, at investeringer skal mindske virksomhedernes CO2-udslip for at udløse fradrag. Fradragene gælder alle slags investeringer.

– Det er fint at stimulere erhvervene til grøn omstilling, særligt nu, hvor vi har brug for grøn genstart efter corona. Men regeringen vil med sit udspil tilsyneladende stimulere enhver form for investering, sort som grøn. Det er helt på månen, siger Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Ingen klimaafgift

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Folketinget til – som minimum – at vedtage afgift på alle drivhusgasser i år 2030, som omfatter alle sektorer, og hvor afgiften følger Klimarådets anbefaling på 1500 kroner per ton CO2.

– Det er uansvarligt at udskyde en generel klimaafgift på ubestemt tid, og det er uforskammet at bruge halvdelen af det grønne råderum på ti milliarder til skattelettelser til erhvervslivet og endda helt uden grønne modkrav, siger generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.

Han uddyber:

– Guleroden til erhvervslivet er simpelthen for stor og forgyldt, mens afgiftspisken nærmere er en kildefjer. Regeringen greenwasher en økonomisk kickstart til erhvervslivet.

Betydelige konsekvenser

Regeringen advarer i sit nye skatteudspil mod at indføre en CO2-afgift – blandt andet med henvisning til hensynet til erhvervslivet.

"En ensartet afgift på for eksempel 1.500 kroner per ton CO2 vil være forbundet med betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser, som vil skulle undersøges nærmere. For eksempel vil virksomheder med begrænsede alternativer primært mindske produktionen, hvilket betyder, at arbejdspladser og udledningerne flyttes til udlandet", hedder det blandt andet i skatteudspillet.

Udbredt skuffelse

Mange unge førstegangsvælgere, der stemte for en grøn regering, er også skuffede.

– Nu skal regeringen stoppe med at pisse ved siden af. Vi har ikke brug for tidsudtræk, vi har brug for ensartede klimaafgifter. Socialdemokratiet ignorerer endnu en gang Klimarådet, økonomer, grønne ngo’er og den samlede grønne folkebevægelse og skubber ansvaret ud i fremtiden, siger Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse til Arbejderen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation advarer mod at indføre klimaafgifter, der rammer socialt skævt, og opfordrer regeringen til at nedsætte en ekspertkommission til at komme med bud på, hvordan klimaafgifter kan skrues sammen, så almindelige mennesker ikke bliver ruineret af varmeregningen.

– I fagbevægelsen mener vi, at der skal nedsættes en ekspertkommission, der kan vise vejen til bredere CO2-afgifter. Vi skal være ambitiøse på klimaets vegne og samtidig sikre balance i samfundet. Det kræver gennemtænkte og langsigtede løsninger, siger Lizette Risgaard.

Regeringen har indkaldt de øvrige partier i Folketinget til forhandlinger om, hvordan den grønne skattereform konkret skal skrues sammen.

Ros og ris fra erhvervslivet

Fra den magtfulde arbejdsgiverorganisation Dansk Industri (DI) lyder der ros til regeringens forslag om at sikre den grønne omstilling via skattelettelser.

– Den overordnede tilgang i regeringens udspil er rigtig. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig understøtter job og vækst, er det vigtigt med de rigtige rammer for, at virksomhederne kan investere og omstille sig. Derfor er det positivt, at regeringen vil give fradrag for de massive grønne investeringer, som virksomheder gennemfører i denne tid, siger administrerende DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.

– Det er også et positivt og vigtigt signal fra skatteministeren, at regeringen fokuserer på investeringer og udvikling af grønne løsninger som den helt centrale vej til den grønne omstilling, siger DI-direktøren.

Ikke tilstrækkeligt målrettet

Andre dele af erhvervslivet kritiserer regeringens skatteudspil.

SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, advarer om, at de største forurenere går fri.

– Det er simpelthen ikke godt nok. Vi ved, at Danmarks største CO2-udledere er landbruget og betonvirksomheder som for eksempel Aalborg Portland. I 2030 vil landbruget alt andet lige stå for 50 procent af vores CO2-udledning. Og så laver regeringen en energiafgift, der ikke rammer landbrugets udledning nævneværdigt, og hvor betonindustrien får et fradrag. Tilmed skubber regeringens forslag regningen over på de små virksomheder, der skal betale for alle de store forurenere, og det er dybt uretfærdigt, mener cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark Mia Amalie Holstein.

Hun mener, at regeringens forhøjelse af energiafgiften rammer ved siden af.

– Energiafgiften er ikke i tilstrækkelig grad målrettet mod at reducere CO2-udslippet. Grundlæggende skal man beskatte det, man vil have mindre af. Vil vi have mindre CO2-udledning, skal vi beskatte CO2. Den chance forpasser regeringen, til trods for at de med klimaaftalen i juni lovede, at de ville komme med en CO2-afgift.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2020 - 10:45   25. nov. 2020 - 09:20

Klima

ml@arbejderen.dk
Fakta: Danmarks første klimalov
  • Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 procent i forhold til niveauet i 1990.

  • 1. januar 2015 oprettes et nyt uafhængigt klimaråd, som skal bidrage med uafhængig rådgivning til regeringen. De fem menige medlemmer af klimarådet udpeges af ministeren.

  • Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen, så indsatsen kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

  • Klima- og energiministeren udarbejder hvert år en klimapolitisk redegørelse, der skal indeholde et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen samt klimarådets anbefalinger og regeringens stillingtagen hertil.

  • Den klimapolitiske redegørelse skal sendes til Folketinget og indgå i den løbende klimapolitiske debat.