22 Sep 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Giver uddannelser to milliarder, men fastholder omprioriteringsbidrag

Regeringsudspil om erhvervsskoler

Giver uddannelser to milliarder, men fastholder omprioriteringsbidrag

Regeringens plan, der skal booste erhvervsuddannelserne, bliver generelt positivt modtaget, men hvad med pengene, spørger blandt andre fagforbundet 3F.

FOTO: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
1 af 1

Både arbejdsgivere, fagforeninger og politikere er enige om, at der i fremtiden bliver alvorlig mangel på faglærte. Prognoser viser, at danske virksomheder i 2025 vil mangle i omegnen af hele 60.000, og derfor var regeringens forslag til, hvordan man får flere unge til at søge ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse, ventet med spænding.

Det er problematisk, at regeringen med den ene hånd tilfører penge, mens den med den anden beskærer skolerne.
Søren Heisel, 3F

Udspillet, 'Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden', blev præsenteret i går af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA). 

I 3F havde forbundssekretær Søren Heisel særlig fokus på økonomien i udspillet. 

– Det er problematisk, at regeringen med den ene hånd tilfører penge, mens de samtidig med den anden hånd beskærer skolerne via omprioriteringsbidraget, siger Søren Heisel, der hurtigt har registreret, at regeringen ikke afskaffer det forhadte omprioriteringsbidrag.

Harmonerer ikke

Omprioriteringsbidraget betyder, at blandt andet erhvervsskolerne hvert år skal skære to procent af deres udgifter, og nedskæringer på erhvervsskolerne harmonerer dårligt med behovet for at løfte kvaliteten og gøre de faglærte uddannelser mere attraktive for de unge, mener Søren Heisel.

Regeringen vil afsætte to milliarder kroner over de næste fire år til at gennemføre de 55 punkter i planen, men omprioriteringsbidraget bliver der ikke pillet ved, forsikrede Lars Løkke Rasmussen på pressemødet: 

– Det er vi nødt til at have nogle år endnu. Det er jo netop også det, der betyder, at vi nu har råd til at omprioritere penge på det her område og styrke erhvervsskolerne. Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt og ruller dem ind i erhvervsskolerne igen.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager målrettes cirka 500 millioner kroner af den samlede ramme folkeskolerne, der er tiltænkt en central rolle i rekrutteringen til erhvervsuddannelserne.

Men hvor meget ekstra, der i sidste ende er tilbage til erhvervsskolerne - efter at omprioriteringsbidraget er trukket fra - er ikke helt klart.

Statsministerens hoved

– Det kommer til at ende med et plus i forhold til, hvad skolerne ellers ville have haft. Men tallet kan jeg ikke i hovedet, siger statsministeren.

Regeringen vil bruge penge på at forbedre overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse. Som led i det skal alle folkeskoleelever have mulighed for at møde "erhvervsuddannelsernes fagligheder som en mere integreret del af undervisningen". 10. klasse skal ses som starten på en ungdomsuddannelse mere end afslutningen på grundskolen og altså i højere grad end i dag rettes ind i forhold til erhvervsuddannelserne. Hvordan det skal ske konkret får et ekspertudvalg til opgave at komme med anbefalinger til.

Formand for den faglige hovedorganisation LO Lizette Risgaard er godt tilfreds med, at folkeskolerne er tiltænkt en større rolle i rekrutteringen til de faglærte uddannelser.

– Der er helt rigtigt at styrke de praktiske færdigheder i folkeskolen og at udfordre de unges uddannelsesvalg allerede fra 7. klasse. Og så er jeg også enig i at se på, om 10. klasse kan nytænkes, siger LO-formand Lizette Risgaard.

Advarsel fra Uddannelsesforbundet

Grundskolens 10. klasse skal i højere grad placeres i tilknytning til en erhvervsskole, men hos Uddannelsesforbundet er man knap så positivt stemt over for den del af regeringens planer.  Låses 10. klasserne for meget til erhvervsskolerne, taber vi unge, advarer forbundsformand Hanne Pontoppidan.

– Det er positivt, at man ser på, hvordan vi kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men hvis 10. klasse bliver låst til erhvervsskoler, så bliver det ikke et tilbud, som alle, der har brug for et 10. klasse, vil kunne profitere af, siger hun i en pressemeddelelse.

Som eksempler på unge, som har gavn af 10. klasse, men ikke af at den ligger på en erhvervsskole, nævner Hanne Pontoppidan unge, der blot har brug for at modnes. Unge, der fagligt skal have bedre karakterer eller unge, der er uafklarede. 

'Fra folkeskole til faglært' skal forhandles videre med partierne bag erhversskolereform og folkeskolereformen.

13. sep. 2018 - 09:04   13. sep. 2018 - 14:29

Uddannelse

noc@arbejderen.dk
'Fra folkeskole til faglært'

Regeringens udspil 'Fra folkeskole til faglært' indeholder 55 punkter.

Her er et udpluk:

  • Folkeskolen skal have større fokus på erhvervsuddannelserne. 7.-9. klasses elever skal kunne tage valgfag på erhvervsskolerne.

  • 10. klasse skal erhvervsrettes, så flere vælger en faglært uddannelse.

  • Der skal skabes mere attraktive ungdomsmiljøer på erhvervsskolerne, der også skal tilbyde undervisning med solid faglighed og give mulighed for fordybelse og afklaring. 

  • Sikkerheden for at få en praktikplads skal øges.

Du kan læse hele regeringens udspil her.

Kilde: Undervisningsministeriet

3F's plan for flere faglærte

3F's plan for flere erhvervsuddannede:

1. Omprioriteringsbidraget på to procent afskaffes fra 2019. 

2. Adgangen til erhvervskolernes 20 ugers "Grundforløb 1" udvides til også at gælde for unge, der har været væk fra folkeskolen i to år.

3. Mulighederne for at voksne kan starte på erhvervsuddannelse gøres mere fleksible. 

4. Elevernes retsstilling styrkes f.eks i tilfælde af opsigelse i prøveperioden.

5. Mulighederne for at faglærte kan starte på flere relevante videregående uddannelser øges.

6. Brobygningen mellem folkeskoler og erhvervsuddannelserstyrkes, så flere skolebørn får kendskab til erhvervsuddannelserne.

7. Mere vejledning til gymnasietrætte unge om mulighed for at skifte til erhvervsuddannelserne

8. Korte uddannelsesaftaler skaber usikkerhed og skal begrænses.

Kilde: Fagbladet 3F