12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Ghettopakke og flygtninge sætter Danmark i Amnesty Internationals søgelys

Menneskeret evalueret

Ghettopakke og flygtninge sætter Danmark i Amnesty Internationals søgelys

Ghettopakken og dansk afvisning af kvoteflygtninge sender Danmark i Amnesty Internationals årsrapport over menneskerettighedernes tilstand i verden.

Ghettoloven er diskriminerende og risikerer i yderste konsekvens at føre til hjemløshed, advarer Amnesty International i sin årsrapport.
FOTO: Arne Lennartz
1 af 1

Ghettopakken risikerer at presse beboerne i de almene boliger over i "utilstrækkelige boliger eller endda hjemløshed".

Sådan lyder kritikken af Danmark i Amnesty Internationals årsrapport om menneskerettighedernes tilstand.

Det helt store problem er, at det i ghettoloven er beboernes nationale baggrund, der er afgørende for, hvilke boligområder der klassificeres som "hårde ghettoer".
Stinne Bech, Amnesty International

"Planerne om privatisering eller nedrivning af almene boliger i 'hårde ghettoer' risikerer at skubbe beboere over i utilstrækkelige boliger eller endda hjemløshed i fraværet af planer om at sikre tilstrækkelige alternative boliger", lyder Amnesty Internationals kritik af den danske ghettolovgivning.

Amnesty International bemærker også, at FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder (CESCR) sidste år kritiserede den danske ghettolovgivning for at være diskriminerende og stigmatisere beboere i de almene boligområder.

LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

– Det helt store problem er, at det i ghettoloven er beboernes nationale baggrund, der er afgørende for, hvilke boligområder der klassificeres som "hårde ghettoer" og dermed risikerer at skulle rive boliger ned eller sælge boliger. Det er diskriminerende og rammer især beboere med ikke-vestlig baggrund, at det kun er områder med mere end 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund, der risikerer at blive sat på den såkaldt hårde ghettoliste, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger, siger leder af Amnestys policyteam Stinne Bech til Arbejderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller.

Må tage ansvar for kvoteflygtninge

Amnesty International kritiserer også, at Danmark kun tager imod det, organisationen betegner som et "ubetydeligt" antal kvoteflygtninge – flygtninge fra verdens flygtningelejre, som bliver fordelt af FN til verdens lande.

I februar i år modtog Danmark – for første gang siden 2017 – en lille gruppe kvoteflygtninge. Helt præcis 16 kvoteflygtninge fordelt på tre familier som hidtil har opholdt sig i lejre i Tyrkiet. I alt har regeringen forpligtet sig til at tage imod 30 syriske og statsløse kvoteflygtninge. 

Der er altså lang vej op til de 500 kvoteflygtninge, som Danmark tog imod før 2017, hvor der blevet lukket af for kvoteflygtninges adgang til Danmark.

– Kvoteflygtninge er mennesker på flugt. De bor ofte i overfyldte flygtningelejre i nærområderne til krigshærgede lande. Lejrene ligger ofte i fattige lande, der har store problemer med at sikre flygtninges sikkerhed. Derfor udpeger FN hvert år nogle af de allermest sårbare flygtninge for at få dem ud af disse lejre og til mere sikre tredjelande, forklarer Stinne Bech.

Hun uddyber:

– Kvoteflygtninge er altså mennesker, der er anerkendt af FN som flygtninge, der har brug for at bo og leve i et sikkert land. Det kan for eksempel være enlige kvinder og børn i disse lejre, der har brug for beskyttelse og genbosættelse et andet sted.

– Lige nu tager Danmark reelt ikke ansvar for disse flygtninge, når vi modtager så få. FN har oprettet et solidarisk kvotesystem, hvor man fordeler disse sårbare flygtninge på verdens rigeste lande. Danmark har haft en årtier lang tradition for at bakke op om dette system. Vi bør igen løfte vores del. 

Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.

Men den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) satte i 2016 en stopper for kvoteflygtninge til Danmark. Det medførte bekymring hos FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og udløste et borgerforslag mod Inger Støjbergs beslutning.

LÆS OGSÅ: Danmark får kritik for stop for kvoteflygtninge

De flygtninge, der faktisk når til Danmark, har trange kår, kritiserer Amnesty: Flygtninge må vente i årevis, før de kan søge om familiesammenføring. Afviste asylansøgere med børn bliver placeret i Sjælsmark-udrejselejr. Her har kun få børn afgang til almindelige skoler, og undersøgelser viser, at 61 procent af flygtningebørnene har psykiske problemer.

– Sjælsmark er ikke et sted for børnefamilier. De skal ud af den lejr, så de kan få en så normal hverdag som muligt, hvor børnene går i en normal skole, og familierne selv kan lave mad. Selvom forældrene har fået afslag på deres asylansøgning, så er det stadig den danske stats ansvar at skabe nogle rammer, som ikke går ud over børnenes trivsel, mener Stinne Bech. 

Regeringen har faktisk lovet at flytte børnefamilierne ud af Sjælsmark. Men på grund af coronapandemien er flytningen foreløbig udskudt til slutningen af juli.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2020 - 11:58   21. apr. 2020 - 13:23

Menneskeret

ml@arbejderen.dk