15 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Ghettolov vil samkøre flere registre

Mere overvågning

Ghettolov vil samkøre flere registre

Regeringen vil med sin ghettoplan øge overvågningen af udsatte forældre og deres børn. Men allerede i dag sker der et massiv registertjek af de 2,7 millioner borgere, der modtager penge af det offentlige.

Overvågning, straf og politi skal sættes ind mod arbejdsløse og udsatte familier, mener regeringen.
FOTO: Frederik Racher/Ritzau Scanpix
1 af 1

Flere og flere arbejdsløse og socialt udsatte bliver udsat for mistænkeliggørelse og overvågning.

De danske myndigheder har meget vid adgang til at behandle oplysninger om borgerne, især på det sociale område.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Regeringen vil med sin ghettoplan give samtlige landets kommuner ret til at samkøre data om udsatte forældre og deres børn fra en lang række registre. 

Blandt de mange oplysninger, der kan tjekkes, kan være informationer om skilsmisse, psykiske lidelser, arbejdsløshed, misbrugsbehandling eller om børns manglende tandlægebesøg.

Ifølge regeringens ghettoudspil skal samkøringen af data eksempelvis målrettes forældre med "baggrund i lande med opdragelsesmønstre, hvor vold er tilladt".

Et andet element i ghetteudspillet er, at regeringen vil fordoble straffen for simpel vold, så det giver op til seks års fængsel. En så høj strafferamme giver nemlig politiet mulighed for at benytte aflytning og overvågning.

Justitsministeriet har oplyst til Politiken, at politiet ved mistanke om vold i hjemmet kan indhente en retskendelse og få adgang til at foretage aflytning af husrum og telefoner, indhente teleoplysninger samt overvåge boligen.

2,7 millioner tjekkes allerede

Allerede i dag sker der et massiv registertjek af de 2,7 millioner borgere, der modtager penge af det offentlige. Det kan eksempelvis være barselsdagpenge, boligstøtte, familieydelse, sociale ydelser og pension.

Udbetaling Danmark, som har ansvaret for udbetaling af ydelserne, har omfattende beføjelser til at indhente, samkøre og videregive personfølsomme oplysninger om alle, der modtager ydelserne. 

Det kan blandt andet være oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, pengeinstitutter, arbejdsgivere eller arbejdsløshedskasser.

Uklart lovgrundlag

Den juridiske tænketank Justitia mener, at den massive overvågning er ude af proportion. 

– De danske myndigheder har en meget vid adgang til at behandle oplysninger om borgerne. Især på det sociale område, hvor Udbetaling Danmark har en vidtgående adgang til at indhente oplysninger om ydelsesmodtagere og deres nærmeste hos andre myndigheder og private virksomheder uden samtykke, siger advokat Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia til Arbejderen.

Hun påpeger også, at oplysningerne kan deles med andre myndigheder og samkøres i kontroløjemed, uden at borgerne er bekendt hermed.

– Selvom formålet om at forebygge fejl og snyd er legitimt, så er lovgrundlaget ikke klart, og indgrebene går langt videre end nødvendigt.

– Behandlingen af borgernes oplysninger kan allerede nu være uforenelig med borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskeretskonvention, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Den omfattende samkøring af personlige oplysninger resulterer hvert år i mindre end 700 sager, der fører til ændringer, standsning og/eller tilbagebetaling af sociale ydelser.

En glidebane

Ayo Næsborg-Andersen, adjunkt og underviser på juridisk institut på Syddansk Universitet, vurderer, at ved at krydstjekke offentlige registre, kan myndighederne allerede i dag finde flere oplysningerne om borgerne end ved en ransagning i hjemmet.

– Lige fra grundloven blev skrevet, har vi beskyttet privatlivets fred. Politiet kan heller ikke bare gå ind i dit hus. Men i virkeligheden kan myndighederne finde ud af meget mere om os ved at samkøre alle de her registre, end politiet kan finde ud af ved at ransage dit hus.

– I dag er der så mange data registreret på danskerne, at det er tvivlsomt, om vi har nogle hemmeligheder tilbage, hvis myndighederne kører alle de her data sammen.

Hun mener ikke, at det er nødvendigt at øge overvågningen.

– Vi er i forvejen voldsomt overvåget. Der findes så mange data, som myndighederne har adgang til og kan kombinere. Det skaber utryghed i befolkningen. Vi risikerer, at borgerne slet ikke vil afgive de her oplysninger eller afgiver forkerte data. Det offentlige skal kun indhente og bruge data, når det er nødvendigt, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Den nye overvågning, som regeringen vil indføre med sin ghettoplan, kan indføres uden debat i Folketinget. Det kræver blot at børne- og socialminister Mai Mercado udsteder en bekendtgørelse.

Den nye såkaldte databeskyttelseslov, som træder i kraft den 25. maj, åbner nemlig op for, at den ansvarlige minister skal kunne give en offentlig myndighed ret til at behandle, videregive og samkøre dine personlige oplysninger – uden at du ved, det sker. Også selvom du har videregivet dine personlige oplysninger til helt andre formål.

>> LÆS OGSÅ: Hemmelig overvågning på vej

Konsekvensen er, at der ikke længere vil være en demokratisk kontrol eller debat om myndighedernes samkøring af borgernes personoplysninger, fordi Folketinget ikke længere skal inddrages.

03. apr. 2018 - 07:00   03. apr. 2018 - 09:55

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.

Ny databeskyttelseslov

Justitsminister Søren Pape Poulsen vil ændre databeskyttelsesloven, så den bliver harmoniseret med EU's forordning om databeskyttelse.

Ministeren vil blandt give offentlige myndigheder en hidtil uset adgang til at videregive og samkøre borgernes private oplysninger. I dag kræver det en lov eller dommerkendelse, hvis en offentlig myndighed vil have adgang til data om en borger fra en anden myndighed.

Lovforslaget møder kritik fra en række menneskerets-, juridiske, faglige, sundheds- og forbrugerorganisationer.

Forslagene til lovændringer blev fremsat i oktober.

>> Læs udkastet til den nye databeskyttelseslov

Efter planen skal loven træde i kraft i maj 2018.