18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Ghetto-kritik fra FN preller af på minister

Fastholder ghettokriterier

Ghetto-kritik fra FN preller af på minister

Dele af ghettopakken er diskriminerende og bør trækkes tilbage, lyder opfordringen fra FN. Men den kritik afviser boligminister Kaare Dybvad. Han vil ikke ændre ghettolovgivningen.

Boligminister Kaare Dybvad vil ikke ændre ghettolovgivningen, selvom FN kalder dele af ghettopakken for diskriminerende.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Boligminister Kaare Dybvad har ikke tænkt sig at følge FN-eksperternes anbefalinger og tage de diskriminerende elementer ud af ghettopakken.

Det gør ministeren klar i en mail til Arbejderen, der har stillet spørgsmålet: Vil ministeren efterkomme anbefalingerne fra FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder (CESCR) vedrørende ghettopakken?

"Regeringen står bag parallelsamfundsaftalen, og der er bred opbakning til aftalen på tværs af Folketinget. Derfor kommer vi ikke til at foreslå, at lovgivningen ændres", lyder svaret fra boligminister Kaare Dybvad.

Regeringen står bag parallelsamfundsaftalen, og der er bred opbakning til aftalen på tværs af Folketinget. Derfor kommer vi ikke til at foreslå, at lovgivningen ændres.
Kaare Dybvad, boligminister

"Når det er sagt, har jeg også givet udtryk for, at jeg ikke selv vil benytte ordet "ghetto", fordi det sender et negativt signal – til både beboere og omverden. Dertil vil regeringen evaluere mulighederne for at få dispensation fra nedbringelseskravet i de mest belastede boligområder", skriver ministeren videre.

Diskrimination af ikke-vestlige

I sidste måned var den danske regering til "eksamen" i menneskerettigheder hos FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder.

FN-komitéen anbefalede efterfølgende regeringen at "fjerne referencen til beboere med 'ikke-vestlig' baggrund som definerende element af en 'ghetto', hvilket er diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og nationalitet".

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

FN-eksperterne er især kritiske overfor ghettopakkens bestemmelser om, at de almene lejeres etniske baggrund er afgørende for, om et boligområde bliver defineret som et "udsat boligområde" eller et "ghettoområde".

Ud over at sætte spørgsmålstegn ved hele grundlaget for ghettoloven opfordrer FN-komitéen også den danske regering til at "ophæve alle bestemmelser, der har direkte og indirekte diskriminerende konsekvenser for flygtninge, migranter og beboere i 'ghettoområder'".

Det er eksempelvis ghettolovens krav om, at børn fra udsatte boligområder skal i obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen – hvis ikke forældrene vil risikere at blive frataget børnechecken.

Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Der findes fem ghettokriterier. Et boligområde bliver stemplet som "udsat", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.

Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie: At mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde".

Det er ikke ligegyldigt, hvilken liste et boligområde havner på. Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, overgår det nemlig til at være et "hårdt ghettoområde", der er forpligtet til at skære andelen af familieboliger ned til 40 procent inden år 2030.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. nov. 2019 - 09:57   07. nov. 2019 - 11:05

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren. 

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.