24 Nov 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, 7 °C

Fredsbevægelsen jubler: FN-traktat mod atomvåben er vedtaget

Nyt skridt for afskaffelse af atomvåben

Fredsbevægelsen jubler: FN-traktat mod atomvåben er vedtaget

50 FN-medlemslande har nu underskrevet FN-traktat, som forbyder atomvåben. Forbuddet, som Danmark og atommagterne ikke vil ratificere, træder i kraft 22. januar 2021.

50 lande har nu ratificeret FN-traktaten om forbud mod atomvåben. Traktaten gælder fra den 22. januar 2021.
FOTO: Cia Pak/UN Photo
1 af 1

FN-traktaten mod atomvåben, som forbyder, at noget land fremstiller, anvender, anskaffer eller på anden måde lagrer atomvåben, blev endeligt vedtaget på FN's fødselsdag den 24. oktober, da Honduras som land nummer 50 valgte at ratificere traktaten. Forbuddet vil hermed gælde som en del af folkeretten fra den 22. januar 2021.

Danmark klynger sig til en forældet, unødvendig og farlig atomar afskræk-kelsespolitik.
Hasse Schneidermann, "Forbyd atomvåben-kampagnen."

FN-traktaten er blevet udarbejdet som supplement til eksisterende ikke-sprednings- og nedrustningstraktater, fordi disse traktater gennem de seneste år er blevet opsagt eller overtrådt af atommagter, og fordi forhandlinger om nedrustning mellem de store atommagter aktuelt er ikke-eksisterende.

Samtlige atommagter og NATO-landene, herunder Danmark, nægter at underskrive traktaten.

Et skridt i den rigtige retning

Diddi Struve Hansen er medlem af den danske afdeling af FN-Forbundet, som er en verdensomspændende, uafhængig organisation, som arbejder for et mere effektivt FN.

– Det er fedt! Det er bare ærgerligt, at Danmark ikke er blandt underskriverne, siger hun til Arbejderen om FN-traktatens vedtagelse.

På FN's fødselsdag holdt hun oplæg om, hvad FN kan gøre for freden og klimaet ved den årlige fredsfestival i Aarhus arrangeret af Aarhus mod Krig og Terror. 

Diddi Struve Hansen er glad for, at hun som medlem af FN-forbundet har været med til at gøre noget, så der nu er en aftale, som mere end halvdelen af verdens lande er enige om. Hun fortsætter:

– Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Vi skal nu have de vestlige lande, Kina og Rusland til at skrive under. Traktaten betyder, at FN kan tage nye initiativer på området, og jo flere lande, der vil ratificere, jo bedre.

Hun håber, at traktaten også får betydning for det hjemlige fredsarbejde, hvor det kniber med at samle de 50.000 underskrifter, der skal til, så der kan stilles et borgerforslag i Folketinget om, at Danmark skal tilslutte sig FN-beslutningen om at forbyde atomvåben.

Traktaten får helt sikkert betydning

Carsten Andersen fra Aarhus mod Krig og Terror er både én af arrangørerne af fredsfestivalen og én af festivalens oplægsholdere. 

– Fredsfestivalen er vigtig, fordi den samler aktive fra hele landet om fælles viden og nye idéer. Vi var desværre i år færre, end vi plejer at være, fordi fredsaktivister flere steder fra blev væk på grund af coronarestriktionerne, siger han til Arbejderen.

Han fortæller, at nyheden om, at Honduras som nummer 50 havde skrevet under på FN-traktaten, først kom, da festivalen var slut, så der var ingen glædesrus på selve festivalen. Til gengæld er Carsten Andersen sikker på, at traktatens vedtagelse er vigtig:

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at FN-traktaten, som gælder fra den 22. januar 2021, vil få betydning. USA udsendte jo ligefrem i oktober 2016 et notat til sine NATO-partnere, hvor de advarede landene mod at ratificere aftalen. De fortalte blandt andet i notatet, at loven får den betydning for NATO, at det bliver sværere at afholde øvelser med atomvåben og at transportere dem, men også for eksempel at uddanne personale i håndtering og udvikling af atomvåben.

Carsten Andersen fortæller, at forbuddet betyder, at der nu vil være en lov, som forbyder atomvåben på linje med andre FN-love, som forbyder klyngebomber, kemiske våben med videre.

– Dette vil kunne presse de lande, som har atomvåben til at gå til forhandlingsbordet om nye aftaler om at begrænse og fjerne atomvåben, mener Carsten Andersen.

Traktaten indvarsler et paradigmeskifte

Hasse Schneidermann er en af initiativtagerne til kampagnen "Forbyd atomvåben", som har iværksat underskriftsindsamlingen for borgerforslaget, der skal sikre, at spørgsmålet om dansk tilslutning til FN-traktaten mod atomvåben kommer op i Folketinget. Han udtaler:

– I Forbyd atomvåben-kampagnen ser vi forbudstraktaten som et kæmpe fremskridt for det globale demokrati i FN-regi og som et nødvendigt paradigmeskifte i synet på atomvåben, som i fremtiden nu ikke blot er moralsk uønskede, men direkte forbudt. Hermed udfyldes et stort hul i international ret, fordi atomvåben før denne traktats ikrafttræden var de eneste masseødelæggelsesvåben, der ikke var underlagt et kategorisk forbud på trods af deres katastrofale konsekvenser.

>>LÆS OGSÅ: Kendt forsker mener, at atomfaren er rykket nærmere

Hasse Schneidermann kritiserer, at Danmark sammen med de øvrige NATO-lande har undladt at underskrive traktaten, og fortsætter:

– Danmark klynger sig til en forældet, unødvendig og farlig atomar afskrækkelsespolitik og vælger at stå i skammekrogen sammen med atommagterne og de atomvåbenafhængige lande, mens de klynger sig til en forældet, unødvendig og farlig atomar afskrækkelsespolitik.

Hasse Schneidermann nævner også, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i september var ude i pressen med en nyhed om, at regeringen vil føre en ny "værdibaseret udenrigspolitik, baseret på danske, socialdemokratiske værdier."

Hasse Schneidermann fortæller, at folkene bag Forbyd atomvåben-kampagnen håber, at regeringen med denne nye politik kan formå Folketinget til at tilslutte sig FN-landenes flertal og traktatens vision om en verden, hvor atomvåben er forbudt.

Forbyd atomvåben-kampagnen

Forbyd atomvåben-kampagnen igangsatte underskriftsindsamlingen for et borgerforslag, der skal sætte FN-traktaten på dagsordenen i Folketinget i slutningen af juli. Der skal samles 50.000 underskrifter senest den 20. januar 2021. Underskriftsindsamlingen går trægt, og der er i skrivende stund 1007, som har skrevet under. 

– Faren for atomvåben er ikke sexet, og pressen er ikke interesseret, angiver fredsaktivisten Carsten Andersen, som nogle af grundene til, at underskriftsindsamlingen går så trægt. Han fortsætter:

– Når vi er på gaden for at oplyse om underskriftsindsamlingen, siger alle til os, at det er en god sag, som de støtter, men måske drukner den i alle mulige andre ting, som folk skal forholde sig til, når de kommer hjem. Den konstante propaganda, om, at man skal være bange for Rusland, kan også spille ind.

Du kan skrive under på borgerforslaget her

>> LÆS OGSÅ: 75 år med FN: Alternativ til junglelov og 'koalitioner af villige'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. nov. 2020 - 06:13   04. nov. 2020 - 15:23

Atomaftale

sb@arbejderen.dk