25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Fredsaktivister intensiverer kampagne mod atomvåben

Vil forbyde atomvåben

Fredsaktivister intensiverer kampagne mod atomvåben

Kampagnen "Forbyd atomvåben" er kommet trægt fra land, men nu skruer folkene bag op for aktiviteterne. Budskabet får støtte fra 56 internationale politikere fra NATO-lande, Japan og Sydkorea, herunder tidligere NATO-generaler og danske ministre.

På 75-årsdagen for USA's atombombning af den japanske by Hiroshima blev der gennemført en manifestation i København.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Nu skal kampagnen "Forbyd atomvåben" intensiveres. Det fortæller Hasse Birger Schneidermann til Arbejderen.

Vi ved, at et flertal i befolkningen er imod atomvåben, og det ville lægge et pres på politikerne, hvis forslaget kommer på dagsordenen.
Hasse Birger Schneidermann, fredsaktivist

Han startede kampagnen sammen med fem andre fredsfolk sidst i juli med det formål at samle 50.000 underskrifter, så der kan stilles et borgerforslag i Folketinget om, at Danmark skal tilslutte sig FN-beslutningen om at forbyde atomvåben.

Men "det går forbavsende langsomt med at få folk til at skrive under", og derfor er der nu en lang række nye fredsinitiativer på vej, siger Hasse Birger Schneidermann:

– Blandt andet sættes nye debatgrupper i søen, der bliver lavet nye pjecer, og der er planlagt filmarrangementer og debatarrangementer i Aarhus, Aalborg og København.

Debatmøde med Ole Wæver

– På lørdag arrangerer fredsgruppen Aldrig Mere Krig for eksempel et debatmøde, hvor professor i internationale studier ved Københavns Universitet Ole Wæver holder oplæg. Ole Wæver, som er en internationalt kendt freds- og konfliktforsker, mener, at tabuet mod at bruge atomvåben er under pres, og at alt for få forstår alvoren i dette, fortæller Hasse Birger Schneidermann og tilføjer, at han også selv er oplægsholder på mødet som repræsentant for Forbyd atomvåben-kampagnen.

Hasse Birger Schneidermann har mange kasketter på og er blandt andet også formand for Fredsministerium, som har som sit formål at få regeringen til at oprette et ministerium, der arbejder for nedrustning og fredelig konfliktløsning globalt. Et andet bestyrelsesmedlem i Fredsministerium hedder Carsten Andersen, og han er også aktivist i fredsgruppen Aarhus mod krig og terror.

Fredskampen må med i klimakampen

Carsten Andersen synes, det er ærgerligt, at så få indtil nu har skrevet under på borgerforslaget om at underskrive og arbejde for at ratificere FN's forbud mod atomvåben.

– Især fordi vi ved, at størstedelen af befolkningen går ind for forslaget, siger han til Arbejderen.

Carsten Andersen har foreløbig været på gaden i Aarhus fem gange for at fortælle om Forbyd atomvåben-kampagnen. Alle, som han taler med, mener, at Danmark bør tilslutte sig FN-beslutningen, fortsætter han.

Han tænker som Hasse Birger Schneidermann, at mediernes manglende interesse for kampagnen er en vigtig forklaring på, at så få har skrevet under.

– Og så er politikerne også så bange for russerne og muslimerne, at det er helt ude i hampen.

Han mener, at det ligger lige for at få fredskampen ind i miljøbevægelserne. Han fortsætter:

– De steder, hvor der har været krig og ødelæggelser, kan det mærkes på CO2-udslippet, og både ødelæggelserne og genopbygningen tæller i regnskabet. Dertil kommer de ødelæggelser af naturen og for eksempel biodiversiteten, som følger med.

56 internationale toppolitikere vil forbyde atomvåben

Hasse Birger Schneidermann fortæller, at han "selvfølgelig ikke tror", at der hurtigt kan rejses et flertal i Folketinget for at tilslutte sig FN-vedtagelsen, hvis det lykkes at komme i mål med de 50.000 underskrifter:

– Men vi ved, at et flertal i befolkningen er imod atomvåben, og det ville lægge et pres på politikerne, hvis forslaget kommer på dagsordenen.

Forbyd atomvåben-initiativet blev søsat i slutningen af juli som optakt til 75-årsdagen for USA's atombombning af den japanske by Hiroshima. Det er den danske fredsbevægelses forsøg på at få de danske politikere til at tilslutte sig en FN-beslutning fra 2017 om forbud mod atomvåben.

Efter at Forbyd atomvåben-initiativet er skudt i gang, har 56 tidligere præsidenter, statsministre, udenrigsministre, forsvarsministre, NATO-generalsekretærer og FN-generalsekretærer fra 20 NATO-medlemslande samt Japan og Sydkorea i september skrevet et åbent brev, hvor de opfordrer de nuværende regeringsledere til at tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

Blandt medunderskriverne er Willy Claes fra Belgien og Javier Solana fra Spanien, som begge er tidligere NATO-generalsekretærer. Fra Danmark har tidlligere FN-generalsekretær Mogens Lykketoft underskrevet i selskab med Holger K. Nielsen og Keld Olesen, som henholdsvis er tidligere udenrigsminister og forsvarsminister. Den tidligere FN-generalsekretær Ban-Ki-Moon er også blandt underskriverne.

Brevet er skrevet netop nu, fordi medunderskriverne mener, at coronaviruspandemien understreger behovet for, at verdens lande samarbejder for at sikre menneskenes sundhed og trivsel. De vurderer samtidigt, at faren for, at atomvåben bliver brugt – enten ved en fejl eller med vilje – er stigende, blandt andet fordi der aktuelt udvikles nye, mindre atomvåben.

Mere opmærksomhed i Norge og Sverige

Hasse Birgier Schneidermann mener, at han har flere gode grunde til at være forbavset over, at Forbyd atomvåben-kampagnen hidtil er gået så langsomt.

– De 56 internationale politikeres brev har ikke fået nogen særlig presseomtale. Og det har heller ikke hjulpet på mediernes skrivelyst, at en lang række hjemlige kunstnere, politikere, forskere og andre kendte personer støtter os. Pressen har været helt fraværende, og det undrer mig. For da den globale fredssammenslutning ICAN stillede forslaget om forbud mod atomvåben i FN i 2017, og de modtog Nobels Fredspris for det i 2018, var spørgsmålet om afskaffelse af atomvåben ude i alle medierne, siger han og fortsætter:

– Det er heldigvis kun i Danmark, at spørgsmålet om forbud mod atomvåben får så lille opmærksomhed. I Norge er 19 byer blevet "fredsbyer". Det vil sige, at de støtter FN-målet om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og i Sverige er der også flere byer, som arbejder for det. I Aalborg arbejder de også med at blive fredsby, slutter han.

Skriv under, sådan som 122 lande allerede har gjort

Underskriftsindsamlingen udløber 20. januar 2021, og der er i skrivende stund 805 personer, som har skrevet under inde på Folketingets hjemmeside, som du kan logge ind på her.

20. september 2017 stemte 122 lande ved FN's generalforsamling for at forbyde atomvåben. Landene skulle efterfølgende ratificere aftalen. 46 lande har her og nu ratificeret aftalen. Når 50 lande har ratificeret, vil aftalen være endeligt vedtaget. Hasse Birger Schneidermann forventer, at fire små lande vil ratificere inden for en overskuelig fremtid.

Alle NATO-lande – undtagen Holland – udvandrede fra debatten på FN's generalforsamling den 20. september 2017, og ingen af disse lande har ratificeret aftalen.

Der er ifølge Hassan Birger Schneidermann ingen juridiske hindringer for, at man som NATO-medlem kan ratificere aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Demonstranter kræver Danmarks underskrift på FNs traktat mod atomvåben nu

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2020 - 06:24   09. okt. 2020 - 12:42

Fredsbevægelse

sb@arbejderen.dk