25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Frank Jensen giver velfærdslunser for at få Lynetteholm og havnetunnel igennem

Analyse

Frank Jensen giver velfærdslunser for at få Lynetteholm og havnetunnel igennem

Minimumsnormeringer og løft af socialområdet i København bliver brugt til at få aftalen om Lynetteholm og havnetunnel igennem uden nogen form for folkelig debat.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
1 af 1

På rekordtid er der lavet en budgetaftale for Københavns Kommune i 2021.

Den 27. august blev budgetforslaget førstebehandlet på Københavns Rådhus.

Det her lugter langt væk af endnu en studehandel, som Frank Jensen har lavet for at få Lynetteholm-projektet igennem.
Jan Mathisen, Kommunistisk Parti

Den 31. august kom meldingen om, at det var et krav for at være med i budgetaftalen, at partierne gik med i en principaftale omkring etablering af den kunstige ø Lynetteholm ud for Københavns Havn og bygning af en havnetunnel.

Sammenkædningen af det gigantiske og meget langsigtede milliardprojekt med næste års budget fik Enhedslisten og Alternativet til at forlade budgetforhandlingerne.

>> LÆS OGSÅ: Kun partier, der støtter kunstig ø og havnetunnel, må være med i budgetaftale

– Det er simpelthen dybt usagligt. Næste års kommunebudget er blevet taget som gidsel af overborgmester Frank Jensen for at sikre partiernes tilslutning til socialdemokraternes fikse idé om en biltunnel under vandet og bygningen af den kunstige ø Lynetteholm, sagde Karina Vestergård-Madsen, budgetordfører for Enhedslisten på Københavns Rådhus.

To dage efter – den 2. september – skrev de resterende partier i Borgerrepræsentationen under på en budgetaftale.

Minimumsnormeringer

Det er blevet udråbt som børnenes budget, der samtidig også sikrer et meget tiltrængt løft af det sociale område, der i årevis har været udsat for store nedskæringer.

Der er da også tale om klare forbedringer på en række velfærdsområder.

Budgetaftalen giver 450 millioner kroner over de næste fire år til at sikre, at der bliver indført minimumsnormeringer i de københavnske daginstitutioner fra 2022, tre år før lovet af regeringen. Der skal være højst tre børn per voksen i vuggestuerne og højst seks børn per voksen i børnehaverne. 

>> LÆS OGSÅ: Forældre aktionerer for hurtigere indførelse af minimumsnormeringer

En besked der forståeligt nok vækker glæde blandt forældre og ansatte i de københavnske daginstitutioner.

"Jeg er så overvældende glad for, at vi er lykkedes med at få dialogen om børnene til at blive helt anderledes, og vi er begyndt genopretningen af børneområdet, som starter med minimumsnormering. Tak til jer alle, der har kæmpet for dette", skriver formand for Københavns Forældreorganisation Julie Kyndesgaard på foreningens facebookside.

SF skulle med

Kravet om minimumsnormeringer har været helt centralt for SF. Det har været et vigtigt redskab for overborgmester Frank Jensen i forhold til at få SF med til at acceptere aftalen omkring Lynetteholm og havnetunnel, vurderer Jan Mathisen, der er formand for Kommunistisk Parti i København og dybt involveret i kampen for at bevare byens grønne områder i Sydhavnen og på Amager Fælled.

– Med indførelsen af minimumsnormeringer har SF fået en luns, de kan bruge til at træde ud af den skygge, de har placeret sig selv i efter budgetaftalen i 2018, hvor de var med til at acceptere byggeri på Stejlepladsen i Sydhavnen og på Lærkesletten på Amager Fælled. Det her lugter langt væk af endnu en studehandel, som Frank Jensen har lavet for at få Lynetteholm-projektet igennem, siger Jan Mathisen.

– Det er noget svineri at koble et så stort projekt ind i en konkret budgetforhandling. Det giver slet ikke mening. Det er simpelthen magtmisbrug, tilføjer han.

Partierne bag budgetforliget har lavet aftalen om Lynetteholm i en situation, hvor konsekvenserne af hele projektet, der først forventes at stå færdigt i 2070, slet ikke er afdækket. Her i efteråret er der VVM-høring om etablering af selve øen. 

– Det er totalt udemokratisk, at et flertal i Borgerrepræsentationen laver en aftale uden at tage en grundig debat med københavnerne om hele projektet på baggrund af fyldestgørende undersøgelser af konsekvenserne, siger Jan Mathisen.

Han ser også det aktuelle budgetforlig som oplæg til næste års kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet og SF har brug for at kunne fremstå som dem, der sikrer københavnernes velfærd.

Løft af socialområdet

Ud over minimumsnormeringer og andre forbedringer på børneområdet indeholder budgetaftalen også et løft på det sociale område, der i mange år har været udsat for store nedskæringer og forringelser.

Planlagte nedskæringer på handicapområdet fik sidste år en gruppe unge med handicap til at gå på barrikaderne sammen med grupper af pårørende. Efter en langvarig kamp lykkedes det at få afgørende dele af nedskæringsplanen taget af bordet.

>> LÆS OGSÅ: Unge med handicap blev stærkere i kampen mod kommunen

Den store opmærksomhed sidste år på det forsømte socialområde har sikkert været med til at presse forbedringer igennem på dette års budget. 

Over de næste fire år er der afsat 344 millioner kroner til en social investeringsplan med blandt andet bedre hjælp til udsatte børn og voksne samt bedre forhold for mennesker med handicap eller sindslidelse.

– Jeg er særligt glad for at have sikret markante investeringer til udsatte børn. Budgettet er et stort, første skridt på en lang rejse mod at løfte hele socialområdet, siger socialborgmester Mia Nygaard fra Radikale i en pressemeddelelse.

Effektiviseringer for 362 millioner

Pengene til minimumsnormeringer, socialområdet og andre forbedringer stammer blandt andet fra en lang række effektiviseringer og nedskæringer, der rammer bredt på alle områder i byen. Ikke mindre end 362 millioner kroner skal der effektiviseres for i 2021.

Det er en manøvre, der gentager sig hvert år. Alle forvaltninger får besked om, hvor mange penge de skal finde gennem effektiviseringer på deres område.

Derefter bruger politikere og embedsmænd mange ressourcer på at udarbejde forslag til det årlige effektiviseringskatalog, og herefter bruges så en masse kræfter på at argumentere for, hvorfor nedskæringerne alligevel ikke skal gennemføres, men skal pilles ud i forbindelse med budgetforhandlingerne.

De penge, der kommer ind gennem effektiviseringerne, deler politikerne bag budgetaftalen ud til forskellige forbedringer, som i år minimumsnormeringer og sociale investeringer. 

Alle politikere taler nu om de områder, der får penge, mens ingen taler om de områder, der bliver beskåret for at skaffe penge til effektiviseringspuljen.

På budgettet for 2021 er det blandt andet ungdomsskolen, specialskolerne, kompetencecentre på skoleområdet samt bibliotekerne, der bliver ramt af effektiviseringer og forringelser.

Intet til jobcentre eller rengøring

Derudover kommer de områder, hvor der er brug for en ekstra indsats på grund af øget mængde opgaver eller lignende.

Det gælder for eksempel jobcentrene, hvor der er et markant antal flere arbejdsløse på grund af coronakrisen. Enhedslisten havde derfor krævet ansættelse af flere sagsbehandlere for at følge med udviklingen. Men det krav har ingen fulgt op på, efter at Enhedslisten blev presset ud af budgetforhandlingerne.

– Det betyder, at sagsbehandlerne skal løbe endnu stærkere, i takt med at ledigheden stiger, da der ikke sættes flere penge af til området, siger Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten.

En anden af Enhedslisten mærkesager var opprioritering af rengøringen på de kommunale områder i lyset af coronaepidemien. Partiet havde foreslået ansættelse af flere hundrede ekstra rengøringsfolk til at sikre en bedre rengøring på de københavnske institutioner. Men det er ikke med i budgetaftalen.

– Det havde ellers været oplagt at ansætte nogle af de omkring 10.000 ekstra coronaledige i København til den opgave. Mange af de fyrede er jo dygtige rengøringsfolk fra blandt andet hotelbranchen, siger Gorm Gunnarsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Han peger på, at Københavns Kommune på budgettet for 2019 vedtog en voldsom nedskæring på rengøringsområdet. Hundredvis af rengøringsfolk er blevet fyret eller sat ned i tid. Under coronaepidemien er nedskæringerne sat på pause, og der er kommet flere midlertidigt ansatte på området.

Men de midlertidige ansættelser burde gøres varige, mener Gorm Gunnarsen.

– Den nye rengøringsstandard efter nedskæringerne betyder, at der nu kun skal rengøres såkaldte besmudsede overflader. Men coronaepidemien har jo lært os, at alle berøringsflader bør rengøres ofte. Det er også en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, men det er kun i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at der er afsat faste penge til at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling, siger han.

Lettelser til erhvervslivet

Mens Enhedslisten er skuffet over det, der ikke er kommet med i budgetaftalen, glæder de borgerlige partier sig over, at de med overborgmesterens manøvre omkring Lynetteholm er kommet ind i varmen.

Venstre bryster sig af, at de har fået en række lettelser for erhvervslivet med i budgetaftalen. I 2021 skal der bruges 18,4 millioner kroner på forskellige lettelser for erhvervslivet, blandt andet fjernes afgiften på udeservering, stadepladser og reklameskilte.

– Jeg gik til forhandlingsbordet med en mission om, at det i en krisetid skal være lettere og billigere at drive virksomhed i København og dermed skabe flere job, og det lykkedes, siger beskæftigelses- og integrationsminister Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre i en pressemeddelelse.

Hun glæder sig også over aftalen om Lynetteholm og havnetunnel.

– Vi har kæmpet for havnetunnelen i 20 år. Nu er den her, og den vil skabe et grønnere København ved at flytte den tunge trafik ud af brokvartererne, så vi får renere luft og højere sikkerhed for cyklister og fodgængere, erklærer Venstre-borgmesteren.

Modsat er Enhedslisten og Alternativet modstandere af havnetunnelen, fordi de mener, at den vil trække mere biltrafik til København.

København er blandt de første kommuner til at indgå budgetforlig. De kommende uger vil kommuner over hele landet være klar med budget 2021.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2020 - 07:29   05. sep. 2020 - 17:57

Budget 2021

ur@arbejderen.dk
Budget 2021 for København

Den 2. september blev der indgået forlig om Københavns Kommunes budget for 2021. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Fremad.

En betingelse for at være med i budgetaftalen var tilslutning til en aftale om at bygge den kunstige ø Lynetteholm, en havnetunnel og en østlig ringvej i en sænketunnel samt tilhørende metroforbindelse. Hele projektet forventes at stå færdigt i 2070. Sammenkædningen af budgetaftalen med det langsigtede Lynetteholm-projekt fik Enhedslisten og Alternativet til at forlade budgetforhandlingerne.

Med budgetaftalen fordeles 767 millioner kroner på forskellige områder i 2021. Pengene findes blandt andet gennem effektiviseringer og nedskæringer i alle byens forvaltninger på 362 millioner kroner. Dertil kommer 234 millioner kroner, der findes gennem omplacering mellem årene indenfor den samlede ramme, samt en række mindre indtægter.

De 767 millioner bruges blandt andet til følgende initiativer:

  • 217 millioner kroner til at følge med udviklingen i en situation hvor der kommer flere børn, ældre og mennesker med handicap eller sindslidelse – også kaldet den demografiske udvikling.
  • 99 millioner bruges i 2021 til at starte arbejdet med at indføre minimumsnormeringer i de københavnske daginstitutioner. Minimumsnormeringer i København med højest tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne skal være endeligt indført i 2022, tre år før regeringen har lovet, at de er klar.
  • 61,4 millioner prioriteres til opstarten af en såkaldt social investeringsplan. Pengene går blandt andet til en bedre indsats overfor udsatte børn og forebyggelse af anbringelser samt en mere helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte.
  • Derudover er der sat yderligere 60,4 millioner kroner af til forskellige indsatser på socialområdet, blandt andet efterlevelse af påbud indenfor socialpsykiatrien samt dækning af stigende udgifter til alkoholbehandling og ophold på herberger.
  • 20,3 millioner kroner er øremærket til en øget indsats i udsatte boligområder. Pengene skal blandt andet gå til at øge kvaliteten i daginstitutioner og mere gadeplansindsats i udvalgte områder.
  • 18,4 millioner går til forskellige lettelser for erhvervslivet, blandt andet fjernes afgiften på udeservering, stadepladser og reklameskilte.
  • 10,6 millioner er sat af til videreførsel af indsatsen mod social dumping samt videreførelse og udvidelse af ID-kort-ordningen.