31 Mar 2020  

KBH: Let skyet, 7 °C

Frank Aaen vil have mere fokus på Statsrevisorernes kritik

Vagthund i Folketinget

Frank Aaen vil have mere fokus på Statsrevisorernes kritik

Mangel på kritisk opmærksomhed fra Folketingets medlemmer har været med til at skabe store skandaler som SKAT og Britta-sagen, mener Frank Aaen. Som statsrevisor vil han arbejde for, at politikerne tager kritik fra Rigsrevision og Statsrevisorer mere alvorligt.

Frank Aaen er Enhedslistens første statsrevisor.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Britta-sagen er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man giver politikerne en sukkerskål, de kan råde over. 

Det mener den 68-årige Frank Aaen, som tiltrådte som statsrevisor den 1. oktober sidste år. 

Britta-sagen viser, at Folketinget ikke har haft lyst til at lytte til kritik fra Statsrevisorerne.

– Satspuljen har i mange år taget penge fra pensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre med i forvejen få penge. Tyvegodset er lagt i en sukkerskål, som alle partierne – minus Enhedslisten, der altid har afvist tyveriet – kunne dele ud fra. Og fordi denne ordning var så behagelig for de ansvarlige partier, gjorde man intet for at ændre systemet trods mange kritiske beretninger. Denne mangel på kritisk opmærksomhed gjorde det alt for nemt for Britta Nielsen at svindle med pengene, siger Frank Aaen.

Han håber, at det kommer klart frem i den retssag, der nu går i gang. 

– Vi har i øvrigt lige haft en anden sag med en politiker-sukkerskål, dog uden svindel. Motorveje er i årevis budgetteret dyrere, end de blev. De overskydende midler blev herefter ført tilbage til en såkaldt infrastrukturfond, bestyret af nogenlunde de samme partier som i satspuljen. Man kan jo spørge, hvorfor man i årevis har budgetteret milliarder for højt. Den eneste forklaring er, at de overskydende midler kom i en sukkerskål, der kunne bruges til, at politikere kunne promovere andre projekter med det enkle argument: Vi har allerede pengene.

– Begge sager viser, at Folketinget ikke har haft lyst til at lytte til kritik fra Statsrevisorerne, lydet det fra Frank Aaen, som i det hele taget mener, at kritik fra Statsrevisorerne bør tages mere alvorligt af de folkevalgte.

Kontrol med regering og forvaltning

Arbejderen møder Frank Aaen en efterårsdag på hans kontor i Provianthuset, som er en del af Folketinget. Her sidder Enhedslistens folketingsgruppe dør om dør med Statsrevisorernes afdeling, som består af et mødelokale og tre tilknyttede sekretærer.

Det tager jeg som en cadeau, for jeg kunne jo aldrig drømme om at bede om en undersøgelse, uden at der er noget i sagen.

Formålet med besøget er at få Frank Aaens vurdering af, hvordan det er at arbejde som statsrevisor, men også hvordan det egentlig står til med statens økonomiske skandaler.

Statsrevisorerne er sammen med Rigsrevisionen en del af Folketingets kontrol med regeringen og forvaltningen. De seks Statsrevisorer udpeges af Folketingets seks største partier, og det er første gang, Enhedslisten har fået posten.

>> LÆS OGSÅ: Kontrol med magten

Det er Rigsrevisionens opgave at se på, om statens forvaltning er i orden. Rigsrevisionen afleverer hver måned rapporter til Statsrevisorerne, som udtaler sig på baggrund af rapporterne. 

– Rigsrevisionen er de saglige. De har gennemgået det hele og udarbejdet en rapport. Det er Statsrevisorernes opgave at gennemgå disse rapporter og tage stilling til, om vi er enige, forklarer Frank Aaen om sin nye rolle.

Statsrevisorerne fungerer også som arbejdsgiver for Rigsrevisionen og kan bede dem om at gennemføre en undersøgelse. Tidligere var det sådan, at en enkelt statsrevisor kunne bede Rigsrevisionen om at lave en undersøgelse, men det er nu ændret. Da Enhedslisten med Frank Aaen for første gang fik en plads som statsrevisor, vedtog Folketinget nemlig samtidig, at der nu skulle to statsrevisorer til at få en undersøgelse.

– Det tager jeg som en cadeau, for jeg kunne jo aldrig drømme om at bede om en undersøgelse, uden at der er noget i sagen, siger Frank Aaen og smiler underfundigt.

Frank Aaen foran fotografier af de tidligere statsrevisorer.

Enighed er en styrke

Rigsrevisionen har omkring 280 ansatte og er en uafhængig institution, som ikke er underlagt en ministers instruktioner. Også Statsrevisorerne er uafhængige.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution, som ikke ser på, om tallene er lagt rigtigt sammen, men om pengene er brugt på en ordentlig måde.

Efter Frank Aaens opfattelse er Rigsrevisionen som institution under angreb i disse år:

– Tidligere rettede regeringen altid ind, når der kom kritik fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, men det har ændret sig – især under den tidligere regering. Her oplevede vi flere gange, at Rigsrevisionen blev kritiseret for ikke at være fagligt dygtig.

Konkret blev regeringen i januar 2018 kritiseret for salget af Statens Serum Institut (SSI) fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, som blandt andet udtalte: "Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at sikre et fyldestgørende og i rimelig grad opdateret beslutningsgrundlag for salget af SSI’s vaccineproduktion har været mangelfuldt."

– Salget var på alle måder en skandale. Men så gik den gamle regering ud og sagde, at det var bare fordi, Rigsrevisionen ikke havde forstand på en skid. Det var deres måde at svare på kritikken, forklarer Frank Aaen.

– Derfor er det vigtigt at holde fast i, at Rigsrevisionen er en uafhængig institution, som ikke ser på, om tallene er lagt rigtigt sammen, men om pengene er brugt på en ordentlig måde. Problemet med Rigsrevisionen er nok snarere, at de er for pæne i deres kritik, derfor er det vores opgave som Statsrevisorer at være med til at skærpe kritikken. 

– Vores udtalelser bygger altid på, at vi er enige, og det ser jeg som en styrke. Alle statsrevisorer er bevidste om, at de har en rolle i forhold til grundloven, og jeg oplever, at der er stor saglighed i institutionen.

Kritik skal tages alvorligt

Som statsrevisor vil Frank Aaen arbejde for, at Folketinget tager kritik fra Rigsrevision og Statsrevisorer mere alvorligt.

– Regeringen og Folketinget skal ikke bare tørre sveden af panden og sige, "puh, det var så det – og det er for lang tid siden", som der godt kan være en tendens til.

Det er besynderligt, at nogle siger, at det har de aldrig hørt om, når de faktisk har fået 22 rapporter, som siger, at det her går frygtelig galt. 

– Når man læser beretningerne igennem, er de faktisk ret skarpe. Og derfor er det måske min største opgave at sørge for, at kritik i højere grad bliver taget alvorligt i Folketinget. Når vi har haft mere end 20 kritikpunkter fra Rigsrevision eller Statsrevisorer, og der ikke sker en brik, hverken når regeringen har den ene eller den anden farve, så er det udtryk for, at Folketinget ikke tager sit arbejde alvorligt.

Som eksempel fortæller Frank Aaen om et møde i Folketingets Finansudvalg inden sidste folketingsvalg, hvor situationen i SKAT var på dagsordenen.

– Kun to af medlemmerne vidste, at der havde været kritik af SKAT i mange rapporter. Vi blev faktisk helt målløse. Og det siger jeg ikke for at kritisere enkeltpersoner, men det er besynderligt, at nogle siger, at det har de aldrig hørt om, når de faktisk har fået 22 rapporter gennem en årrække, som siger, at det her går frygtelig galt. 

>> LÆS OGSÅ: Statsregnskab med huller

Frank Aaen påpeger dog samtidig, at det nok spiller ind, at alle partier, bortset fra Enhedslisten og Alternativet, har haft en skatteminister og har været med til at skære i bevillingerne til SKAT. 

– Nogle vil ikke have kritikken, fordi de selv har noget i klemme, og andre tror ikke på, at det bliver til en sag, og prioriterer derfor ikke at beskæftige sig med det, og det gælder også nogle gange Enhedslisten, siger Frank Aaen også med en vis selvkritik og understreger, at det dog ikke gælder i forhold til SKAT, hvor Enhedslisten gang på gang har krævet flere bevillinger.

Britta-sagen

Blandt statens skandaler inden for de seneste år er SKAT den største sag, der har været, men Britta-sagen er også meget tydelig, mener Frank Aaen.

Det er et eksempel på, at Britta havde godt vand at svømme i.

Den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, hvis sag skal for retten den 24. oktober, er tiltalt for at have svindlet sig til næsten 117 millioner kroner fra sin tidligere arbejdsplads. Det er sket ved, at hun mere end 300 gange har overført offentlige tilskudsmidler til sig selv over en periode på 25 år – fra 1993 til 2018.

– Britta-sagen vedrørte jo Satspuljen, som Rigsrevisionen flere gange har kritiseret. Men fordi alle partier minus Enhedslisten var med i forliget om Satspuljen, var de ikke interesseret i at ændre den ordning.

– På trods af kritikken sad partierne bare i årevis og uddelte penge, som var stjålet fra pensionister og andre på overførselsindkomst. Og her er jeg den eneste, som har sagt, at Britta-sagen ikke bare handler om dårlig administration, men også om politikernes ageren.

>> LÆS OGSÅ: Tyveri på 257 milliarder kroner til satspuljen

Men Frank Aaen understreger samtidig, at der var dårlig administration.

– Ifølge et nyligt svar til Folketinget har der fra 2012 til 2018 været 400 bevillinger igennem systemet, uden at nogen har fulgt op på, hvad der skete efterfølgende – i modsætning til bevillinger på finansloven, hvor de altid i princippet bliver fulgt op. Det er et eksempel på, at Britta havde godt vand at svømme i.

Skandalen i SKAT

Også i forhold til SKAT handler det ikke om dårlig administration, men om de politiske valg, der blev truffet.

– Alle skatteministre har sagt, at nu går det godt med inddrivelse af gæld og nyt IT-system.

Regeringen syntes ikke, man skulle inddrage ejendomsskat – det har vi på skrift. Derfor lod de bare systemet sejle.

At det er temmelig langt fra de faktuelle forhold, viser en helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Danskernes skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 var den på hele 78,9 milliarder kroner. Det er 6,6 milliarder mere end året før.

Frank Aaen mener, at Danmark tilbage i 1970'erne havde verdens bedste skattesystem. 

– Da vi lavede kildeskattesystemet – som betød, at der ikke kunne snydes, da de blev trukket fra arbejdsgiverne – var det unikt i verden. Og man kan tage en række andre områder, hvor vi også har været gode til at indføre IT-løsninger. Men på et tidspunkt begyndte regeringen at medregne besparelsen fra IT, før den var effektueret. Samtidig begyndte man at fyre de personer, som stod for inddrivelse. 

– Gang på gang har vi hørt Finansministeriet sige, at der kunne spares så mange mennesker, og pengene ville komme ind på en anden måde. Og hvert år har skiftende skatteministre sagt, at systemet kommer til at fungere næste år. 

Hvis han skal pege på, hvornår det gik galt, så peger pilen på Anders Fogh Rasmussens regering i 00'erne.

– Det startede i Foghs tid – især med ejendomsvurderinger. Regeringen syntes ikke, man skulle inddrage ejendomsskat – det har vi på skrift. Derfor lod de bare systemet sejle. Og efterfølgende overtog staten skatteinddrivelsen fra kommunerne og sagde, at man havde et IT-system, som kunne overtage det hele. Det virkede bare ikke, og det gør det stadig ikke.

Udbytteskandalen

Oven i skandalen om den manglende skatteinddrivelse er kommet den såkaldte "udbytteskandale", hvor et netværk af finansfolk, advokater, aktiehandlere og storbanker ved hjælp af udspekuleret skattetænkning har tømt statskasserne i Europa for milliarder af kroner. Sagen ramte også Danmark, hvor den danske statskasse er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner fra 2012 til sommeren 2015 ved en uretmæssig refusion af udbytteskat.

Der må ikke være bureaukrati i forhold til erhvervslivet. 

Både den manglende skatteinddrivelse og udbytteskandalen indgår i kommissoriet for den Undersøgelseskommission om SKAT, som blev nedsat i 2017 og fik udvidet sit kommissorium i 2018. Lige nu foregår der ugentlige afhøringer i Undersøgelseskommissionen.

Der er flere årsager til, at udbytteskandalen kunne ske, men Frank Aaen peger blandt andet på, at det altid har været en målsætning, at når erhvervslivet har penge til gode, skal det bare gå hurtigt. 

>> LÆS OGSÅ: Udbytteskandalen vokser

– Der må ikke være bureaukrati i forhold til erhvervslivet. SKAT har ansat flere folk til at sørge for, at udbetalingen sker så hurtigt som muligt i stedet for at sætte dem til at kontrollere, hvad der skete. Hvis virksomheder har penge til gode, skal de altid have dem tilbage så hurtigt som muligt. Det håber jeg, at den kommission, som er nedsat, kommer ind på.

Hemmeligt forlig

Lige nu er Frank Aaen dog mest optaget af, hvordan SKAT har håndteret udbytteskandalen, da den først begyndte at rulle.

Sidst i september kunne TV2 og Politiken nemlig afsløre, at nogle af udbyttesagens bagmænd har fået rabat i et hemmeligt forlig, de har indgået med Skattestyrelsen. 

SKAT's elendighed er tilsyneladende uendelig. 

Den 29. maj holdt daværende skatteminister Karsten Lauritzen pressemøde om forliget, hvor han sagde, at Danmark med aftalen ville få tilbagebetalt 1,6 milliarder kroner ud af i alt 2,9 milliarder, som bagmændene havde fået udbetalt fra den danske statskasse. Men ifølge TV2 og Politiken var der ikke tale om 2,9 milliarder kroner, men om 4,1 milliarder. 

– SKAT's elendighed er tilsyneladende uendelig. Først udbetaler de alle pengene, og nu laver de forlig, hvor de siger, at bare vi får nogle af pengene igen, så er det godt nok. 

Men det er det ikke, mener Frank Aaen.

– Alle ved, hvad der skete, da det skete. SKAT var reduceret på grund af en stor spareøvelse i mange år – den sag er ved at blive afdækket i øjeblikket i Undersøgelseskommissionen, men hvad sker der så nu med oprydningen, lyder spørgsmålet fra statsrevisoren.

Rigsrevisionen skal undersøge

Efter at sagen er kommet frem, vil Frank Aaen nu sammen med statsrevisor Klaus Frandsen have Rigsrevisionen til at undersøge forliget nærmere, samt om Skattestyrelsen og Kammeradvokaten har varetaget den danske stats interesser på en forsvarlig måde.

– Den store aftale med Skattestyrelsen er lavet i USA, hvor nogle bagmænd har snydt Danmark for 4,1 milliard, men bare betaler 1,6 tilbage – uden at komme i fængsel og uden at få yderligere krav. Samtidig laver man et forlig, som betyder, at sagen bliver fortrolig. Så kan vi ikke få at vide, hvad der er sket. 

I Danmark kan man ikke lave aftaler om lavere straf, hvis man hjælper med opklaring. 

– De to bagmænd har tilsyneladende fået lov til at trække udgiften til deres svindel fra. Men som juraprofessor Eva Smith siger i TV2-udsendelsen, når man skal gøre op, hvor meget en tyv har stjålet, så kan tyven jo ikke trække udgift til skærebrænder fra. Sådan er systemet ikke indrettet i Danmark.

Hvis Frank Aaen skal gætte på, hvilke motiver SKAT kan have haft til at indgå aftalen, peger han på, at ministeren op til et valg kunne sige, at der var indgået en aftale.

– Den tidligere skatteminister, Karsten Lauritzen, syntes åbenbart, det var vigtigt, at han kunne sige, at SKAT nu har fået 1,6 milliarder – men det er for lidt i forhold til det store beløb på 4,1 milliarder, lyder det forarget fra Frank Aaen.

– Måske har bagmændene også valgt at samarbejde med SKAT og fortalt, hvordan de har gjort. Det hjælper måske SKAT til at føre nogle andre sager. Men i Danmark kan man ikke lave aftaler om lavere straf, hvis man hjælper med opklaring. Det kan man i USA – men ikke i Danmark. Derfor kan aftalen måske også betyde, at det vil være sværere at få bagmændene udleveret til Danmark.

Magten

Frank Aaen er uddannet økonom og har også i sit virke som folketingsmedlem i årevis arbejdet med økonomi på den ene eller den anden måde.

– Det er vigtigt at beskæftige sig med økonomi, fordi det handler om magten, siger han.

Som statsrevisor har jeg fået et stærkt instrument, som giver muligheder for at grave dybere i nogle sager.

Derfor er er jobbet som statsrevisor da også et drømmejob for ham.

– Som statsrevisor har jeg fået et stærkt instrument, som giver muligheder for at grave dybere i nogle sager. Det er vores privilegium, at vi kan sætte Rigsrevisionen til at undersøge noget. Det er en sikring af, at der er en vis uafhængighed. 

– Som folketingsmedlem kan du få lov til at se et papir i måske en halv time – som i DONG-sagen. Som statsrevisor får jeg en helt anden mulighed. Vi kan få lov til at se alle dokumenter. Jeg har eksempelvis lige bedt om at få lov til at se det forlig, som SKAT har indgået, siger Frank Aaen og understreger, at netop DONG-salget vil han gerne se nærmere på.

For Frank Aaen er jobbet som statsrevisor et drømmejob.

Og han har andre ting på sin ønskeliste.

– Den første sag, jeg tog fat i, da jeg var blevet statsrevisor, var dyrevelfærd med transport af svin. Jeg skulle lige finde ud af, hvad jeg kunne gøre. Men jeg vil også gerne se mere på bankpakkerne og salget af skattefordele i Nordsøen, og så er der jo endelig udbyttesagen, som vil rulle længe endnu.

– Der er flere afsløringer på vej om det endnu hemmelige forlig, der har givet svindlerne uhørte indrømmelser. Og Rigsrevisionen vil lave en undersøgelse af forløbet. Det er meget vigtigt for at forhindre, at SKAT laver nye forlig, hvor svindlerne slipper urimeligt billigt, lyder det indigneret fra Frank Aaen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. okt. 2019 - 07:00   25. okt. 2019 - 16:33

Interview

bi@arbejderen.dk
Statsrevisorer og Rigsrevision
  • Statsrevisorerne kontrollerer, om staten og virksomhederne bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.

  • De seks statsrevisorer er udpeget af Folketingets partier efter størrelse. Statsrevisorerne arbejder tæt sammen med Rigsrevisionen.

  • Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, som reviderer statens regnskaber. Rigsrevisionen har omkring 280 ansatte, som ledes af en rigsrevisor. 

  • Rigsrevisionen beslutter selv, hvilke områder den vil undersøge. Kun Statsrevisorerne kan bede Rigsrevisionen om at igangsætte en undersøgelse af et givent område. 

  • Rigsrevisionen foretager revisionen og aflægger rapport om resultatet af revisionsarbejdet til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne kommer med deres bemærkninger til rapporten og overgiver derefter rapporten til Folketinget. 

  • Senest fire måneder efter, at beretningen er afgivet til Folketinget, skal den pågældende minister redegøre for de problematikker, der bliver rejst i beretningen. Derefter følger Rigsrevisionen op på ministerens redegørelse og udarbejder et notat herom til Statsrevisorerne. 

  • Statsrevisorerne mødes 11 gange årligt.

Kilde: Folketinget.dk