19 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Forskere kræver fredsinstitut

Vigtigt med alternativer til krig

Forskere kræver fredsinstitut

Hvis Danmark skal forstå fremtidens konflikter og være i stand til at handle på dem, så er det vigtigt at genindføre freds- og konfliktforskning, mener en gruppe forskere.

Lande som Sverige, Norge, Finland, Schweiz og Storbritannien har i dag selvstændig, uafhængig fredsforskning, men ikke Danmark.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Danmark har brug for et institut for freds- og konfliktforskning, der kan forebygge og håndtere fremtidige konflikter.

Sådan lyder opråbet fra en gruppe fredsforskere fra København, Aarhus og Aalborg. Forskerne er gået sammen i en fælles appel for at forsøge at sætte kravet om et freds- og konfliktforskningscenter på den politiske dagsorden her op til valget.

Når der findes en fast fredsforskning, får politikerne nogle flere redskaber i værktøjskassen end bare militære løsninger.
Isabel Bramsen, CRIC

– Vi lever i en verden med nye former for konflikter. Eksempelvis vil klimaforandringer sandsynligvis skabe nye konflikter og vende op og ned på den måde, verden fungerer på i dag. Samtidig lever vi i en verden med flere stormagter, hvor Danmark ikke bare blindt kan følge i USA's fodspor. Derfor skal vi kunne navigere i en verden med skiftende magtforhold, siger Isabel Bramsen til Arbejderen.

Hun er post.doc forsker på Københavns Universitet.

De øvrige forskere, som opfordrer til, at Danmark får et freds- og konfliktforskningscenter, er Ole Wæver, professor på Københavns Universitet, Søren Schmidt, lektor på Aalborg Universitet, Vibeke Vindeløv, professor emerita på Københavns Universitet, Gorm Harste, lektor på Aarhus Universitet og Anine Hagemann, ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Input til politikere

Lande som Sverige, Norge, Finland, Schweiz og Storbritannien har i dag selvstændig, uafhængig fredsforskning, men ikke Danmark.

– Især i Nordeuropa er freds- og konfliktforskning en fast institution og den politiske beslutningstagning. Når der findes en fast fredsforskning, så får politikerne løbende input til, hvordan de kan løse, håndtere og forebygge konflikter. De får nogle flere redskaber i værktøjskassen end bare militære løsninger, siger Isabel Bramsen, som også er tilknyttet CRIC, Center for løsning af international konflikt.

Her er hun ansvarlig for og underviser i internationale relationer, diplomati og konfliktstudier. CRIC var på finansloven fra 2013 til 2016, men lever i dag udelukkende af midler fra private og fonde. 

Isabel Bramsen har netop været på rundtur i Norden og interviewet repræsentanter for de nordiske udenrigsministerier for at udarbejde en rapport til Nordisk Råd. 

– De tilbagemeldinger, vi fik, var, at alle de øvrige nordiske lande i høj grad benytter sig af fredsforskning, når de skal træffe beslutninger. Udenrigsministerierne fortalte samstemmende, at fredsforskning er et meget brugbart redskab til at navigere i de konflikter, de står overfor.

Fredsforskning har stor betydning

Når Isabel Bramsen skal forklare betydningen af fredsforskning, så henviser hun til den svenske fredsforsker Peter Wallensteens ord: "Der en sammenhæng mellem antallet af fredsforskere, og hvor fredeligt et land er. Fredsforskning giver et land et mere oplyst grundlag at føre udenrigspolitik på".

– Hvis de danske politikere havde vidst mere om de konfliktmekanismer, der var i Libyen, så havde man måske håndteret situationen anderledes og tænkt i en ikke-militær løsning, siger Isabel Bramsen og tilføjer:

– Viden om verdens konflikter kan forhindre en masse menneskelige omkostninger, men også økonomiske omkostninger, som kommer, hvis man skal bruge penge på at bygge infrastruktur op igen, som er blevet smadret af krig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2019 - 07:00   12. apr. 2019 - 07:10

Fred

ml@arbejderen.dk