29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Forsker: Politiet bør efterforske racismen i mordet på Bornholm

Racistisk vold i Danmark?

Forsker: Politiet bør efterforske racismen i mordet på Bornholm

Det er vigtigt, at politiet – og samfundet som helhed – anerkender, at der også i Danmark findes racistisk vold og racistiske mord, mener forsker. Et første skridt til den erkendelse er, at politiet efterforsker forbrydelser som helt eller delvist racistiske.

Der kan godt være flere bagvedliggende årsager til drabet på den afro-danske mand i Nordskoven ved Rønne på Bornholm.
FOTO: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hyldesterklæringer til Rasmus Paludan og Stram Kurs… En nazi-tatovering og en "White power"-tatovering… "White Lives Matter"-erklæring på Facebook…

Det er oplagt at undersøge, i hvilken grad racisme er en del af det her mord. Det her mord er et symptom på et større samfundsproblem.
Mira Skadegård, Aalborg Universitet

Racismen er ikke til at tage fejl af hos den ene af de to brødre, der er tiltalt for i sidste måned at have mishandlet og dræbt en ung, afro-dansk mand i Nordskoven ved Rønne på Bornholm.

Alligevel afviste politiet blot to dage inde i efterforskningen, at der er noget, der peger i retning af racisme. Motivet til drabet skal derimod findes i en personlig relation mellem de to sigtede og den dræbte, der "gik fuldstændig galt", vurderer politiet.

Racisme kan ikke udelukkes som en del af mordet

For racismeforsker Mira Skadegård er der ingen tvivl: Racisme kan ikke udelukkes som et potentielt aspekt af mordet.

– Jeg er rystet over, at både politiet – og store dele af pressen – ikke forholder sig til racismespørgsmålet i det her mord. Men det kræver mod at tage fat om ondets rod og også se mordet som et muligt udtryk for den racisme, der er i vores samfund, når hele vores tradition og kultur bygger på, at Danmark ikke har problemer med racisme, siger Mira Skadegård til Arbejderen.

Hun forsker i racisme og strukturel diskrimination og er adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

– Der er ikke nogen tvivl om, at racisme kan være indblandet i mordet. Den ene af de to unge mænd, der er tiltalt for mordet, er selverklæret racist. Han har hagekors tatoveret på sit ben og er kommet med racistiske opslag på Facebook.

Mira Skadegård mener, det er pinligt, at politiet affejer racismen i den her sag:

– Det er oplagt at undersøge, i hvilken grad racisme er en del af det her mord. Det her mord er et symptom på et større samfundsproblem. Når vi straffer, så straffer vi kun den enkelte gerningsmand. Det hjælper ikke kun at lave symptombehandling og straffe det enkelte individ. Vi skal som samfund turde kigge indad og ændre de samfundsstrukturer, der er med til at skabe grobund for de her forbrydelser.

Identificere og forstå racisme

Politiet hæfter sig ved, at de to brødre og den dræbte kendte hinanden. Men det er ikke noget argument, mener Mira Skadegård:

– Det svarer til at sige, at fordi voldtægtsofferet kender sin gerningsmand, så er det ikke voldtægt. Det er et absurd argument. Selvfølgelig findes der også racisme mellem mennesker, der kender hinanden eller endda opfatter hinanden som venner.

– Det er svært at sige, om selve motivet er racistisk. Motivet kan være en sammenblanding af personlige forhold og racisme. Men uanset hvad, så har gerningsmændene spejlet sig i den måde, den racistiske vold er blevet udført i USA – ved eksempelvis at sætte et knæ mod offerets hals, uddyber Mira Skadegård.

Hun mener, at både politiet og det danske samfund skal blive bedre til at identificere racismen, og hvordan den kommer til udtryk.

– Vi har en lang historisk fortælling i Danmark om, at racistiske mord ikke er noget, der sker herhjemme. Derfor forsøger politiet og flere medier og politikere at affeje, at racisme er indblandet i mordet. I Danmark er vi ikke særligt gode til at identificere og forstå racismen, og hvordan den kommer til udtryk. Hvis ikke vi registrerer og kortlægger racismen i de her forbrydelser, får vi ikke et overblik over racismens omfang, og så kan vi ikke handle mod den.

Underuddannede i Danmark

Hun er enig i, at mordet ikke nødvendigvis alene kan forklares ud fra racisme.

–  Racisme kan godt være indblandet, selv hvis det ikke er primær årsag til et drab. Racisme behøver ikke være eneste forklaring. Men vi skal ikke affeje racisme som en del af forklaringen, forklarer Mira Skadegård.

Hun mener, at vi kan lære af Sverige, der har lavet en stor kortlægning af strukturel racisme og diskrimination.

– Sverige fik et overblik over, hvor der findes strukturel racisme, og søsatte en handlingsplan for at gøre op med racismen i samfundet. Norge, Finland og Tyskland har oprettet universitetsinstitutter, der kontinuerligt forsker i racisme og kortlægger omfanget af racismen i deres samfund.

– Vi er underuddannede i Danmark, når det gælder racisme. Vi skal prioritere mere viden og uddannelse om racisme – hele vejen rundt. Ikke kun når det gælder forskning, men også i folkeskolen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at dansk politi afviser at efterforske voldelige forbrydelser som racisme.

I 2008 blev det 16-årige avisbud Deniz Uzun tævet ihjel med et baseballbat på åben gade af tre unge voldsmænd, mens han holdt frokostpause på sin avisrute i Polensgade på Amager. Ifølge Deniz Uzuns kammerat kaldte den ene overfaldsmand Deniz (der har tyrkiske rødder, red.) for et "fucking perker-svin".

Men også dengang afviste politiet hurtigt, at der var tale om racisme.

Racisme i politiet?

Dansk politi er flere gange blevet beskyldt for direkte at være racistisk eller for ikke at tage racisme alvorligt.

I dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" afslørede DR, at der i 2014 var "65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund".

Derudover fremgik det af dokumentaren, at indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund har mellem 86 og 88 procent højere risiko for at blive anholdt uden efterfølgende at blive dømt, sammenlignet med etniske danskere.

I forbindelse med dokumentaren oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at den i perioden 2012 til 2017 havde behandlet 39 sager om racisme eller diskrimination i politiet.

Ovenpå politimordet i USA er debatten om racisme i dansk politi blusset op igen. Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, slog fast overfor P1, at: "Der er ikke racisme i dansk politi". 

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser i et svar i Folketinget at iværksætte en uafhængig undersøgelse af såkaldt "racial profiling" i politiet.

Det undrer racismeeksperten på Aalborg Universitet.

– Der foregår en helt åben, diskriminerende "profiling" af danskere med anden etnisk baggrund i politiet. Det lægger politiet ikke skjul på. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt problemets omfang. Problemet findes. Spørgsmålet er, hvor omfattende det er. Det skal vi have undersøgt. Vi kan ikke benægte, at der findes racisme i dansk politi. Vi befinder os i år 2020, vi kan ikke længere benægte, at problemet findes, og afvise at undersøge det, siger Mira Skadegård.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jul. 2020 - 13:16   08. jul. 2020 - 08:31

Racisme

ml@arbejderen.dk
Racisme og diskrimination i Danmark

De vigtigste tal for diskrimination i Danmark:

  • 43 procent af unge med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination det seneste år.
  • 80 procent af praktikvejledere på erhvervsskoler oplever, at virksomheder lægger negativt vægt på elevernes etnicitet.
  • 25 procent af unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination i offentlig transport.
  • 40 procent af hadefulde ytringer på sociale medier er rettet mod religion og tro.
  • 52 procent flere jobansøgninger skal du skrive, hvis du har et mellemøstligt klingende navn.
  • 27 procent flere boligansøgninger skal du skrive, hvis du har et mellemøstligt klingende navn.
  • 65-70 procent højere risiko er der, for at blive sigtet for noget man ikke senere dømmes for, hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrer med ikke-vestlig baggrund.

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke

Shelter-drabet på Bornholm
  • Tirsdag den 23. juni 2020 blev en 28-årig afrodansker fundet dræbt på en shelterplads i Nordskoven ved Rønne på Bornholm.
  • Allerede samme eftermiddag anholdt politiet de to sigtede i sagen, som er brødre.
  • Ifølge sigtelsen blev den dræbte mand ramt af slag med granrafter, flasker og knyttede næver og stukket flere gange med kniv og fik et knæ presset mod halsen.
  • Afroamerikaneren George Floyd blev i maj dræbt under en brutal anholdelse foretaget af USA's politi med netop et knæ på halsen.
  • Researchkollektivet Redox afslørede hurtigt, at den ældste af de to anholdte har hyldet Rasmus Paludan og udtrykt sin modstand mod Black Lives Matter-bevægelsen. En uge efter drabet på George Floyd skiftede han sit coverbillede på Facebook, så der stod, "White lives matter". Et slogan, der bruges som protest mod Black Lives Matter-bevægelsen – blandt andre af den nazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse.
  • Et år tidligere havde storebroren skiftet sit profilbillede til et, hvor han poserer iført sixpence med Rasmus Paludans berømte V-håndtegn. Billedteksten var: "V for sejr”.
  • Nogle uger før drabet havde Stram Kurs inviteret øens unge til poolparty i et sommerhus for at høre om partiets politik, drikke gratis øl og bade. Storebroren deltog, men blev ifølge Ekstra Bladet bortvist. Han havde gået rundt i shorts, så man tydeligt kunne se en tatovering på hans skinneben med to sorte hagekors og teksten "White power".