10 Aug 2020  

KBH: Let skyet, 18 °C

Forening kører retssager for syge, der er klemt af systemet

Vagthund for retssikkerhed

Forening kører retssager for syge, der er klemt af systemet

Foreningen ForRetssikkerhed har i løbet af sit første års levetid rejst en række retssager for borgere, der er kommet i klemme i beskæftigelsessystemet, ansat 17 fleksjobbere og er blevet godkendt som almennyttig forening.

Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre i aktion i protest mod behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere.
FOTO: Carl-Aage Jensen
1 af 1

Foreningen ForRetssikkerhed blev stiftet for godt et år siden med det formål at hjælpe syge kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i klemme i systemet.

Hvad er det for en retsstilling, man har som udsat syg borger? Det er meget problematisk.
Ulf Harbo, ForRetssikkerhed

– Det første år er gået over al forventning, konstaterer Ulf Harbo, der er initiativtager og medstifter af ForRetssikkerhed.

Han er medlem af byrådet i Norddjurs Kommune for Enhedslisten og har gennem de sidste seks år kæmpet for at sikre en ordentlig behandling af syge, der ikke er i stand til at arbejde.

>> LÆS OGSÅ: Ulf fik ændret kommunens behandling af syge

– ForRetssikkerhed har rejst erstatningskrav i fem sager fordelt på fire forskellige kommuner, oplyser Ulf Harbo. 

Forlig på 142.000 kroner

En af sagerne er afgjort med et forlig med Herning Kommune til en meget syg mand, som kommunen har ladet gå uden indtægt overhovedet i tre år.

– Hele familien med far, mor og tre børn måtte i en periode leve af de 130.000 kroner om året, som konen tjente på sit deltidsarbejde, fortæller Ulf Harbo.

Han har hjulpet manden med at rejse en klagesag ved Ankestyrelsen, der efter næsten et års sagsbehandling slog fast, at kommunens afslag på førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb var truffet på et mangelfuldt grundlag.

>> LÆS OGSÅ: Forening vil sikre syges retssikkerhed

Derefter kom manden endelig i et ressourceforløb, og efter mindre end et år måtte kommunen erkende, at han ingen arbejdsevne havde tilbage, og tilkendte ham derfor en førtidspension.

Oveni har manden via forliget nu fået en tilbagebetaling på 142.000 kroner før skat, fordi kommunen erkender, at han burde have været sendt i ressourceforløb langt tidligere.

– Der er tale om en højt intelligent mand, der på grund af autisme ikke er i stand til at agere i systemet. I dag er han nedbrudt og ødelagt oven på hele forløbet. Oven i autismen fik han en stor depression. At miste indtægten i tre år kan være meget skadeligt for en familie, konstaterer Ulf Harbo.

Flere retssager

I en sag mod Fåborg-Midtfyn Kommune har kommunen delvist imødekommet erstatningskravet fra ForRetssikkerhed på vegne af en borger og udbetalt knap 29.000 brutto.

Derudover er der rejst erstatningskrav i en sag mod Helsingør Kommune og i to sager mod Københavns Kommune.

Den ene af de københavnske sager handler om Kim Osbøl, der er for syg til at kunne klare et ordinært arbejde, men alligevel var på kontanthjælp i syv år, før han endelig blev godkendt til et fleksjob.

ForRetssikkerhed kræver 220.000 kroner i erstatning til Kim Osbøl med henvisning til, at han burde have fået tilkendt fleksjob langt tidligere. Sagen kommer for retten til september.

Kim Osbøl har kæmpet hårdt mod kommunens behandling af syge kontanthjælpsmodtagere. Han har gang på gang offentligt kritiseret kommunen for at lyve, bedrage og gennemføre ulovlig sagsbehandling. Flere gange er det sket sammen med nævnelse af navnene på hans sagsbehandlere.

Dømt for chikane

Det førte til, at Kim Osbøl blev stævnet for chikane af offentligt ansatte, og i oktober 2018 idømte retten på Frederiksberg ham en bøde på 5000 kroner for chikane af sagsbehandlerne. Retten forholder sig ikke til, hvor vidt Kim Osbøl har ret i sine påstande omkring kommunens ulovlige sagsbehandling.

– Det er dybt problematisk, at Kim Osbøl bliver dømt for chikane, fordi han siger, at sagsbehandlerne lyver, bedrager og udøver ulovlig sagsbehandling. Han har jo Ankestyrelsens ord for, at der rent faktisk var tale om ulovlig sagsbehandling. Det er ikke værdigt at behandle syge mennesker på den her måde. Han har aldrig truet nogen, siger Ulf Harbo.

– Kim Osbøl ville have dommen fra byretten til landsretten, men det fik han ikke lov til. Han har også fået afslag på at føre sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det betyder, at han ingen ankemuligheder har. Hvad er det for en retsstilling, man har som udsat syg borger? Det er meget problematisk, tilføjer han. 

Ulf Harbo håber, at de retssager, foreningen kører, hvor kommunerne stilles til ansvar for deres sagsbehandling, er med til at lægge pres på kommunerne, så de sikrer en ordentlig behandling og hurtig afklaring af syge på kontanthjælp.

Ansætter fleksjobbere

Ud over at rejse retssager for borgere, der er kommet i klemme i systemet, ansætter ForRetssikkerhed også mennesker med nedsat arbejdsevne i fleksjob for at løfte dem ud af fattigdom. 

– Vi har ansat i alt 17 i fleksjob. De 16 på en time om ugen og en enkelt på to timer om ugen, oplyser Ulf Harbo.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Som loven er i dag, er der ingen nedre grænse for, hvor meget arbejdsevne en fleksjobber skal have. Er der den mindste arbejdsevne og måske mulighed for at udvikle arbejdsevnen yderligere, gives der typisk afslag på førtidspension.

– Det betyder, at mange, der er blevet godkendt til fleksjob, aldrig kommer i arbejde, og at de ingen arbejdsevne har reelt. Der er i dag 16.000 ledige fleksjobbere, forklarer Ulf Harbo.

De 16.000 skal klare sig for den såkaldte ledighedsydelse. For alle dem, der får tilkendt fleksjob efter at have været på kontanthjælp eller ressourceforløb, er ledighedsydelsen på niveau med kontanthjælpen. Mange af de arbejdsløse fleksjobbere bliver derfor fastholdt på en meget lav ydelse i stedet for at få førtidspension. 

Mange kommuner overlader det til den syge eller handicappede fleksjobber selv at skaffe sig et fleksjob, hvilket ofte er meget svært.

Når ForRetssikkerhed ansætter nogle af disse mennesker i fleksjob, får de løn fra foreningen i den time, de er ansat, og derudover et såkaldt fleksløntilskud fra kommunen, så de bliver bedre stillet økonomisk end på kontanthjælp.

Brug for støttebidrag

For at kunne køre både retssagerne og ansætte fleksjobbere er ForRetssikkerhed helt afhængig af kontingent fra sine medlemmer og økonomisk støtte.

– Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak til alle, der har støttet foreningen og bakket op. Vi har vist, at vi faktisk kan gøre noget, vi kan stille kommunerne til ansvar og styrke retssikkerheden, siger Ulf Harbo.

Han er glad for, at det er lykkedes for foreningen at blive godkendt som en almennyttig forening i lighed med store foreninger som for eksempel Red Barnet. Det betyder blandt andet, at støttebidrag ud over de 60 kroner om året, der udgør medlemskontingentet, er fradragsberettiget op til 16.600 kroner om året.

For at bevare sin status som almennyttig forening er det afgørende, at ForRetssikkerhed fastholder medlemstallet. Siden foreningen startede i november 2018, har 419 meldt sig ind, men mange har ikke fået fornyet deres kontingent på 60 kroner årligt, så lige nu falder medlemstallet.

Ulf Harbo opfordrer alle medlemmer til at få fornyet medlemskabet og nye til at melde sig ind, så foreningen kan fortsætte og forstærke sit arbejde. Indbetaling kan ske via MobilePay på 65348 eller bankkonto 8401 0001053588.

Læs mere om foreningen på hjemmesiden ForRetssikkerhed.dk.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2020 - 09:46   14. jan. 2020 - 10:48

Velfærd

ur@arbejderen.dk