03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Forbes liste over superrige afslører otte danske dollarmilliardærer

Magtens tinder kortlagt

Forbes liste over superrige afslører otte danske dollarmilliardærer

Det amerikanske Forbes Magazine har netop publiceret deres liste over verdens dollarmilliardærer. På listen findes otte danskere, og så er Jeff Bezos igen, igen, igen at finde på toppen af listen.

FOTO: Pixabay/Pexels
1 af 1

Magasinet Forbes har netop publieret sin 2020-version af listen over verdens dollarmilliardærer.

Toppen af listen overrasker ikke. Her sidder Amazon-rigmanden Jeff Bezos solidt plantet for tredje år i træk som verdens rigeste mand.

Efter Bezos finder vi Microsofts Bill Gates efterfulgt af franskmanden Bernard Arnault, som blandt andet besidder aktiemajoriteten i Dior.

Danske dollarmilliardærer

Men også i lille Danmark kan borgerskabet være med. Ikke mindre end otte dollarmilliardærer kan vores hjemlige herskende klasse diske op med. Til en samlet værdi af 42,4 milliarder dollars.

Den rigeste dansker finder vi som nummer 169 på listen: Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, som Fobes anslår til at være 8 milliarder dollars værd.

På en 196. plads finder vi Niels Peter Louis-Hansen, som ejer en femtedel af virksomheden Coloplast. Forbes vurderer, at han er 7,4 milliarder dollars værd.

På en delt 253. plads sidder Lego-ejerne Kjeld, Sofie og Thomas Kirk Kristiansen, som hver vurderes at være god for 6,1 milliarder dollars.

Den samlede liste over verdens rigeste kan findes på Fobes.com

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. apr. 2020 - 16:27   08. apr. 2020 - 09:53

Ulighed

as@arbejderen.dk