18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Folkebevægelsen mod EU mister mandat

Tilbagegang for EU-modstand

Folkebevægelsen mod EU mister mandat

Det her betyder ikke, at Folkebevægelsen mod EU dør. Vi skal omorganisere os og finde nye måder at arbejde på, siger Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

Rina Ronja Kari ved Folkebevægelsen mod EUs valgaften hos 3F København.
FOTO: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
1 af 1

Folkebevægelsen mod EU ryger ud af EU-parlamentet, hvor bevægelsen har været repræsenteret siden første direkte valg til Parlamentet i 1979.

Vi kommer til at omorganisere os og finde nye måder at arbejde på. Der er stadig brug for os. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

3,7 procent procent af vælgerne satte kryds ved Folkebevægelsen mod EU. Det er mere end en halvering i forhold til valget i 2014, hvor bevægelsen fik 8,1 procent af stemmerne.

–  Det her betyder ikke, at EU-modstanden dør eller, at Folkebevægelsen mod EU lukker og slukker. Vi kommer til at omorganisere os og finde nye måder at arbejde på. Der er stadig brug for os. Vi vil nu se EU og EU-tilhængerne sætte fuld fart på mere magt til EU. Vi fortsætter kampen, sagde Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat Rina Ronja Kari i sin tale på bevægelsens valgaften hos 3F København. 

Årsager til tilbagegang

Hun blev hyldet med blomster og taktfaste råb fra de mange kandidater og aktivister, der deltog i valgaftenen..

Folkebevægelsen peger på en række forskellige faktorer som årsag til tilbagegangen.

Dels har den kaotiske situation omkring brexit i Storbritannien skræmt mange vælgere og dels har Enhedslisten med sin selvstændige opstilling trukket stemmer fra Folkebevægelsen. Derudover har bevægelsen haft svært ved at komme til orde i en valgkamp, der er blevet domineret af folketingsvalget. Det har givet meget taletid til folketingspartierne, men mindre fokus på Folkebevægelsen.

Mandat til Enhedslisten

Enhedslisten har tidligere støttet Folkebevægelsen mod EU ved EU-parlamentsvalg, men valgte denne gang at stille op selv. Partiet fik 5,5 procent af stemmerne og er dermed sikret et mandat.

– Vi skal ned og kæmpe for at trække EU i en mere grøn og solidarisk retning, sagde Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper til deltagerne i Enhedslistens valgfest, da resultatet blev offentliggjort.

Ved EU-valget i 2014 var der en markant fremgang for de lister, der var EU-modstandere eller kritikere. Sammen fik Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti mere end hver tredje stemme.

Modsat var der dengang tilbagegang til stort set alle de EU-positive partiet.

Det billede er vendt ved dette valg, hvor der er fremgang til de EU-positive partier og tilbagegang til de EU-kritiske lister. 

Samlet set får Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti 20 procent af stemmerne mod 34,8 procent sidste gang.

Stemmeprocenten var rekordhøj. 66,1 procent af de danske vælgere satte deres kryds. Det er det højeste antal nogenside ved et EU-parlamentsvalg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2019 - 23:37   31. maj. 2019 - 22:05

EU-valg 2019

ur@arbejderen.dk
EU-valg 2019
  • Venstre: 23,5 procent, 4 mandater
  • Socialdemokratiet: 21,5 procent, 3 mandater
  • SF, 13,2 procent: 2 mandater
  • Dansk Folkeparti: 10,8 procent, 1 mandat
  • Radikale: 10,1 procent, 2 mandater
  • Konservative: 6,2 procent, 1 mandat
  • Enhedslisten: 5,5 procent, 1 mandat
  • Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent, 0 mandat
  • Alternativet: 3,4 procent, 0 mandat
  • Liberal Alliance: 2,2 procent, 0 mandat

Stemmeprocenten var på 66,1, hvilket er dansk rekord. Valgdeltagelse ved danske EU-parlamentsvalg har aldrig været højere end 59,5 procent, og ved det seneste valg i 2014 stemte 56,3 procent.

32.516 stemmer var blanke og 8.658 stemmer var ugyldige.