23 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Folkebevægelse: Nu er det vigtigt at gå på gaden

Folketingsvalg er udskrevet

Folkebevægelse: Nu er det vigtigt at gå på gaden

Valget til Folketinget afholdes den 5. juni. For Folkebevægelsen mod EU stiller det nogle særlige krav, at organisationen nu skal konkurrere med de mange kandidater til folketingsvalget om opmærksomheden.

Det aller vigtigste lige nu er, at så mange som muligt går på gaden, siger Rina Ronja Kari.
FOTO: Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

Så er folketingsvalget endelig blevet udskrevet. Det skete i dag fra Folketingets talerstol, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte, at valget vil finde sted grundlovsdag den 5. juni.

Det er en oplagt mulighed for at debattere EU med danskerne. At få diskuteret alle de områder, hvor EU blander sig i vores hverdag.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

– Usikre tider kræver et erfarent, robust og ansvarligt lederskab. Jeg har derfor i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget. Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark, og jeg beder danskerne om genvalg, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Dermed kommer der ikke et dobbeltvalg den 26. maj, som mange ellers havde forventet. Til gengæld kommer resten af valgkampen til EU-parlamentet til at foregå samtidig med valgkampen til folketingsvalget, som vil vare hele fire uger.

For Folkebevægelsen mod EU stiller det nogle særlige krav, at organisationen nu skal konkurrere med de mange kandidater til folketingsvalget om opmærksomheden.

– Det aller vigtigste lige nu er, at så mange som muligt går på gaden, støtter op om Folkebevægelsen, tager en flyer i hånden, deler ud, hænger plakater op, debatterer og spreder budskabet om EU-modstand vidt og bredt, siger Rina Ronja Kari, spidskandidat til EU-parlamentsvalget.

>> LÆS OGSÅ: Liste N er kampagneklar til EU-parlamentsvalget

– Det er en oplagt mulighed for at debattere EU med danskerne. At få diskuteret alle de områder, hvor EU blander sig i vores hverdag. Hvordan EU vil blande sig i vores skattepolitik, i vores arbejdsmarked og vores socialpolitik. Folketingsvalget sætter endnu mere fokus på den politiske udvikling i Danmark – her spiller EU en stor rolle, lyder det fra Aarhus, hvor Rina Ronja Kari er på fremstød.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2019 - 14:20   07. maj. 2019 - 16:10

Valgkamp

bi@arbejderen.dk