20 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Folkebevægelse beklager nej til folkeafstemning om bankunion

S har skiftet mening

Folkebevægelse beklager nej til folkeafstemning om bankunion

S, R og SF stemte tirsdag i sidste uge sammen med regeringspartierne imod et forslag om at sende en eventuel dansk deltagelse i bankunionen til folkeafstemning. Folkebevægelsen mod EU beklager og advarer om store konsekvenser.

Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EUs førstesuppleant til EU-parlamentet, beklager nejet til en folkeafstemning om dansk deltagelse i eurolandenes bankunion.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det er sørgeligt, at Mette Frederiksen er hoppet fra sin tilkendegivelse af, at Socialdemokratiet vil støtte en folkeafstemning om eurolandenes bankunion.

Det mener Lave Knud Broch, førstesuppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, efter at Socialdemokratiet, SF og Radikale i sidste uge stemte nej til en principbeslutning om at udskrive en sådan folkeafstemning. 

Som jeg ser det, er der klart tale om suverænitetsafgivelse. Der er tale om dansk tilslutning til en bankunion for eurolandene. 
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

– Som jeg ser det, er der klart tale om suverænitetsafgivelse. Der er tale om dansk tilslutning til en bankunion for eurolandene. Og vi har jo tidligere stemt nej til euroen. Det nej skal respekteres i sin helhed, siger Lave Knud Broch til Arbejderen.

En dansk deltagelse i EU's bankunion vil blandt andet betyde, at det er eurolandenes centralbank ECB og deres Fælles Afviklingsinstans, der har bemyndigelse til at oprette eller lukke danske banker, og at den danske statskasse skal være "bagstopper" ved en ny finanskrise. Blandt andet derfor har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tidligere anbefalet en folkeafstemning om tilslutning til bankunionen, før Folketinget træffer beslutning herom.

Fasthold presset

Tirsdag i sidste uge stemte Socialdemokratiet dog imod Enhedslistens beslutningsforslag herom. Kun Enhedslisten selv sammen med Dansk Folkeparti og Alternativet stemte for beslutningsforslaget, der pålægger den nuværende eller eventuelt kommende regering at "afholde en vejledende folkeafstemning om Danmarks tilslutning til bankunionen forud for Folketingets stillingtagen til en eventuel dansk tilslutning til bankunionen".

Det er ikke kun Socialdemokratiets kovending, der undrer Lave Knud Broch.

– Jeg kan især ikke forstå, hvordan Liberal Alliance kan stemme imod forslaget. Anders Samuelsen har jo tidligere udtalt sig imod dansk deltagelse i bankunionen, påpeger han.

Debatten om en folkeafstemning er dog ikke helt slut endnu. S og SF meddelte under debatten i Folketinget, at de vil tage endelig stilling til kravet, når en endelig rapport om konsekvenserne af en dansk tilslutning til bankunionen ligger klar engang i efteråret.

Det drejer sig altså fortsat om at fastholde presset for at få en folkeafstemning.

"Den vigtigste beslutning siden euroen"

En folkeafstemning vil ifølge Lave Knud Broch netop sikre, at vi får en tilbundsgående diskussion om konsekvenserne af et dansk medlemskab af bankunionen. Og disse konsekvenser er store, mener han.

Dermed er Lave Knud Broch på linje med økonomiprofessor Jesper Rangvid, der stod i spidsen for den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager og konsekvenser i Danmark. Han har tidligere i Jyllands-Posten kaldt en eventuel beslutning om dansk deltagelse i bankunionen for "den vigtigste beslutning, siden vi skulle beslutte, om vi ville deltage i euroen". 

– Hvis det ikke er Finanstilsynet, Nationalbanken og regeringen, som skal træffe beslutningen om, hvorvidt eksempelvis Danske Bank – der i størrelse svarer til to gange Danmarks BNP – skal lukkes, men at den i stedet kommer fra Frankfurt eller Bruxelles, er det i min verden suverænitetsafgivelse med meget vidtrækkende konsekvenser, understregede Jesper Rangvid.

I Bankunionen vil Danmark kun have observatørstatus i de besluttende organer, forklarer Lave Knud Broch. En dansk deltagelse i eurolandenes bankunion kan dermed let risikere at blive brugt som en murbrækker for at få Danmark helt ind i Euroland.

– Jeg kan lige se for mig, at den dag, hvor ECB beslutter at for eksempel Danske Bank skal afvikles, så vil der være et krav om, at Danmark opgiver sit euro-forbehold for at kunne få medindflydelse på beslutningen. På den måde er en dansk deltagelse af bankunionen en glidebane ind i euroland, advarer Lave Knud Broch.

Bankkunder og skatteydere betaler

En dansk deltagelse i bankunionen kan koste Danmark dyrt, mener han.

– Mange af eurolandenes banker har lånt mange gange flere penge ud, end de råder over – det er det, der kaldes "gearing". Og det er faktisk ikke de sydeuropæiske banker, vi skal være bange for krakker ved den næste finanskrise. De store franske og tyske banker er også højt gearede. Og det kan blive en rigtig dyr affære at redde for eksempel Deutsche Bank, siger Lave Knud Broch.

Han er godt klar over, at fortalerne for bankunionen siger, at det er bankerne selv, der skal betale.

– Men bankerne kan jo kun hente pengene fra kunderne, så det er reelt dem, der kommer til at betale. Vi ender med at have ansvar for redningsaktioner for banker, der egentlig ikke har noget med os at gøre.

Her i 2019 skal eurolandene desuden træffe endelig beslutning om en statslig finansieret  "bagstopper", der skal træde til, når bankernes egen rednings- og afviklingsfond på 55 milliarder euro er tømt på bankredninger under en ny finanskrise. Denne bagstopperordning skal den danske statskasse også bidrage til ved en eventuel dansk deltagelse i bankunionen.

Folkeafstemning vil sikre afklaring

Alle disse forhold vil komme frem i lyset, hvis vi får en folkeafstemning om dansk deltagelse i bankunionen, vurderer Lave Knud Broch. 

– Vi så det ved euro-afstemningen i 2000, hvor et flertal af folketingspolitikerne tegnede et rosenrødt billede af Danmark i euroland, mens det ikke skortede på skræmmebilleder, hvis det blev et nej. Alligevel lykkedes det at få reel oplysning om konsekvenserne ud til befolkningen. Og siden har udviklingen vist, at det var det helt rigtige at sige nej. Ved en folkeafstemning om bankunionen kan vi også få konsekvenserne lagt åbent frem, så befolkningen kan være med til at træffe beslutning på et oplyst grundlag, siger Lave Knud Broch.

Men med folketingsflertallets nej til Enhedslistens beslutningsforslag, ligger der altså ikke nogen forhåndsgaranti om en sådan folkeafstemning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2019 - 17:15   26. mar. 2019 - 14:24

Bankunion

he@arbejderen.dk
EU's bankunion

EU's bankunion omfatter alle eurolande samt øvrige EU-lande, der tilslutter sig bankunionen. Bankunionen omfatter:

  • fælles bankregler i EU. Er allerede vedtaget i EU’s ministerråd via et direktiv og en forordning, som også Danmark skal følge, uanset deltagelse i en kommende bankunion. De nye EU-love rummer fælles, men fleksible, krav til, hvor store reserver bankerne skal have – det er bankerne selv, der skal bedømme, hvor risikable deres udlån er.
  • et enkelt EU-banktilsyn, der giver eller inddrager tilladelser til at føre bankvirksomhed, fører direkte tilsyn med alle Bankunionens største banker og kontrollerer nationale tilsynsmyndigheders tilsyn med mindre banker. Danske banker, der er aktive i eurolande, er allerede underlagt dette tilsyn.
  • fælles regler for at forebygge, at banker går under, og gribe ind, når banker får økonomiske problemer. Bankerne – eller rettere deres kunder – skal selv betale til ordningen via en fond. De lande, der deltager i bankunionen, skal desuden stille statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok.
  • en enkelt ordning for indskudsgaranti, der beskytter indskyderne, uanset hvor i EU de har deres opsparing eller investeringer (er endnu ikke gennemført)