18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

FN retter kras kritik af ghettopakken

Ghettokriterie diskriminerer

FN retter kras kritik af ghettopakken

En FN-komité har kigget nærmere på den danske ghettopakke. Det har ført til krav om, at dele af ghettoloven bliver rullet tilbage. FN sætter spørgsmålstegn ved hele grundlaget for regeringens definition af "en ghetto". Og så er det diskriminerende, at borgere fra ikke-vestlige lande er udslagsgivende for, om et område ender på ghettolisten.

Modstanden mod ghettopakken rækker ud over de almene boligområder og Danmarks grænser. FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder retter skarp kritik mod flere elementer.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

En central del af ghettopakkens grundlag – defenitionen af at en ghetto består af mindst 50 procent af beboere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande – bør droppes.

Sådan lyder opfordringen til den danske regering fra FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder (CESCR).

Hvis menneske-rettighederne skal betyde noget, så er det vigtigt, at den danske regering handler.
 Anders Svendsen, chefjurist, LLO

Regeringen bør "fjerne referencen til beboere med 'ikke-vestlig' baggrund som definerende element af en 'ghetto', hvilket er diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og nationalitet", lyder opfordringen fra FN-komitéen, der havde Danmark til "eksamen" i menneskerettigheder den 8. og 9. oktober.

I eksaminationen deltog embedsfolk fra den danske regering, der skulle svare på en række spørgsmål om, hvordan Danmark lever op til FN's sociale og økonomiske rettigheder.

Etnicitet sender boliger på ghettoliste

FN-eksperterne er især kritiske overfor ghettopakkens bestemmelser om, at de almene lejeres etniske baggrund er afgørende for, om et boligområde bliver defineret som et "udsat boligområde" eller et "ghettoområde".

Der findes fem ghettokriterier. Et boligområde bliver stemplet som "udsat", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.

Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie: Mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde". 

Det er ikke ligegyldigt, hvilken liste et boligområde havner på. Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, overgår det nemlig til at være et "hårdt ghettoområde", der er forpligtet til at skære andelen af familieboliger ned til 40 procent inden år 2030 gennem tvangsflytninger, nedrivning og salg.

>> LÆS OGSÅ: Nye ghettokriterier kan føre til retssager

– Det er en alvorlig og helt berettiget kritik, FN kommer med. Hvis menneskerettighederne skal betyde noget, så er det vigtigt, at den danske regering handler, når FN – i stærke vendinger – peger på, at vi har et problem. Regeringen må tage kritikken til sig og som minimum tage de straffende og diskriminerende elementer ud af ghettoloven eller helt afskaffe ghettoloven, siger chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– I LLO mener vi, at alle borgere i Danmark bør stilles ens og have de samme rettigheder uanset dit postnummer og din boligform. Regeringen bør tage det alvorligt, når FN's menneskeretseksperter stiller spørgsmål ved dansk lovgivnings overensstemmelse med menneskeretten, herunder retten til ikke at blive diskrimineret. Alle ønsker integration, arbejde, uddannelse og en god social udvikling i de her områder – men disse mål kan nås uden nedrivninger og salg af almene boliger og tvangsudsmidninger.

Fjern alle diskriminerende tiltag

Ud over at sætte spørgsmålstegn ved hele grundlaget for ghettoloven opfordrer FN-komitéen også den danske regering til at "ophæve alle bestemmelser, der har direkte og indirekte diskriminerende konsekvenser for flygtninge, migranter og beboere i "ghettoområder".

Det er eksempelvis ghettolovens krav om, at børn fra udsatte boligområder skal i obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen – hvis ikke forældrene vil risikere at blive frataget børnechecken.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil bekæmpe ghettolov

Forud for den danske regerings "eksamen" i FN-komitéen den 8. og 9. oktober havde en række danske ngo'er – heriblandt Almen Modstand, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder – indsendt såkaldte skyggerapporter til FN-komitéen med et overblik over ghettolovene og ideer til, hvad menneskeretseksperterne kunne spørge ind til.

Hos Amnesty International er man glade for, at FN-komitéen anbefaler at rulle ghettopakken tilbage.

– Amnesty er enig med FN-komitéen i komitéens kritik af den danske boliglovgivning, som den kommer til udtryk i den såkaldte ghettopakke. Komitéen understreger, at sociale problemer, problemer med arbejdsløshed med videre kan og skal løses, uden at det sker ved at diskriminere bestemte befolkningsgrupper i deres adgang til boliger, siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty Danmark.

Kritiske eksperter

Arbejderen har talt med Solveig Munk, der er aktiv i Almen Modstand i Aarhus og overværede den danske regerings eksamination i FN-komitéen. Hun er også med i den landsdækkende juragruppe, der arbejder med modstand mod ghettolovene og bistår de berørte beboere med juridisk opbakning.

– Der blev boret meget i, hvad der skulle forstås ved begrebet "ikke-vestlige", og hvad opdelingen blev brugt til, samt hvad der menes med "ghetto" og meningen med begrebet. Der blev også spurgt ind til genhusning, og hvorfor de almene boliger skal rives ned, samt at børn i udsatte boligområder skal tvinges i daginstitutioner. Viceformanden, Ms. Chen, sluttede sessionen med at kritisere parallelsamfundspolitikken for at føre til eksklusion, og at hun håbede på et mere fair Danmark med den nye regering, fortæller Solveig Munk til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2019 - 11:37   30. okt. 2019 - 10:59

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren. 

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.