17 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Flygtninge skaber arbejde og vækst i samfundet

Netværk vil nuancere asyldebat

Flygtninge skaber arbejde og vækst i samfundet

Halvdelen af de 1,1 milliarder kroner, som 5000 flygtninge koster det første år, går til at skabe arbejdspladser til danskere, der tager imod flygtningene og hjælper dem videre.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gerne fremstille flygtninge som udgifter. Men virkeligheden er mere nuanceret. Faktisk er flygtninge med til at skabe arbejdspladser og vækst.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Har vi råd til flygtninge?

Det spørgsmål var op mod 100 tilhørere mødt op for at få svar på, da Netværk for Velfærd og Demokrati holdt møde i HK Hovedstadens lokaler for godt en uge siden.

Flygtninge skaber arbejdspladser og vækst – både på kort og på lang sigt
Jesper Jespersen, økonomiprofessor

"Vi ønsker at vise, at der er andre veje i flygtningepolitikken end den, som Danmark og mange andre EU-lande har valgt," er holdningen i netværket, der gennem høringer og konferencer gør sit til at udvikle og kvalificere debatten om flygtninge.

Økonomiprofessor Jesper Jespersen var én af tre indbudte oplægsholdere, der skulle bidrage til et mere nuanceret syn på flygtninge i Danmark.

– Vi får ofte at vide, at "Det er dyrt at modtage flygtninge" og "Vi har ikke råd til at modtage flygtninge"... Når politikerne først trækker "økonomi-kortet", så er det som om, der ikke er mere at sige, og al debat stopper, lød det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Prisen for 5000 flygtninge

Han har regnet på, hvad det reelt koster det danske samfund at tage imod eksempelvis 5000 flygtninge:

– Ifølge Finansministeriets egne tal, så koster en flygtning cirka 220.000 kroner det første år i Danmark. Det vil sige, at 5000 flygtninge koster tilsammen cirka 1,1 milliard kroner. Det svarer til cirka én promille af de samlede offentlige udgifter.

Cirka halvdelen af den 1,1 milliard kroner går til udbetaling af integrationsydelse til flygtningene. En flygtning under 30 år modtager cirka 2600 kroner om måneden i integrationsydelse før skat. En flygtning over 30 år cirka 6100 kroner om måneden, og en forsørger får cirka 8600 kroner om måneden, som der skal betales skat af.

– I øvrigt bliver der sat spørgsmålstegn ved, om integrationsydelsen er i strid med grundloven, fordi den ikke gør flygtningene i stand til at leve et ordentligt liv i Danmark, kunne Jesper Jespersen oplyse, inden gennemgangen af udregningerne fortsatte:

– Den anden halvdel af udgifterne til flygtninge går til at betale løn og dermed skabe arbejdspladser for de danskere, der sørger for at vedligeholde og drive flygtningecentre, undervise flygtninge og sikre diverse sundhedsydelser til flygtninge og så videre.

Skaber arbejde og vækst

I Danmark er der ikke lavet beregninger på, hvad flygtningene samlet set betyder for bruttonationalproduktet (BNP). Til gengæld er der lavet beregninger i Tyskland og Sverige, og de viser, at flygtningene har en positiv indvirkning på BNP – det tyske BNP er 0,5 procent højere på grund af flygtningene, og det svenske BNP er 0,9 procent højere.

– Samfundsøkonomien vokser på grund af flygtningene. De skaber faktisk arbejdspladser blandt de danskere, der får løn for at tage sig af dem. Og de skaber vækst i samfundet, når de eksempelvis bruger deres sparsomme integrationsydelse til at handle for.

– Det er ikke kun på kort sigt at flygtningene skaber arbejdspladser og vækst. Også på lang sigt smitter flygtningene positivt af på samfundsøkonomien, selvom det selvfølgelig tager tid for krigsflygtninge at komme ind på arbejdsmarkedet. 

Indspark fra juraprofessor og 3F-formand

Som oplægsholder havde Netværk for Velfærd og Demokrati også indbudt Allan Busk til at fortælle om erfaringerne med at integrere flygtninge i Rebild Kommune. I den nordjyske kommune, hvor Allan Busk sidder i byrådet valgt for Den Sociale Fællesliste, er hver anden flygtning i arbejde.

– Vi er dygtige til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet og dermed også i samfundet. Det skyldes, at vi har nogle dygtige tillidsfolk ude på arbejdspladserne, der vil være med til at tage imod og integrere vores lokale flygtninge. Den bedste integration der findes, sker ude på arbejdspladserne, mener Allan Busk, der også er formand for fagforeningen 3F Aalborg.

Han var med til at nuancere synet på flygtningenes arbejdssituation. 3F-formanden er af den opfattelse, at de flygtninge, der er i stand til det og ikke er fuldstændigt ødelagte af krigstraumer, er gode til at komme i arbejde, hvis de får lov, og der bliver taget hånd om dem. 

Juraprofessor, Eva Smith, gav et overblik over udviklingen og gav eksempler på, at dansk flygtningepolitik, i hendes optik, bevæger sig i en forkert retning. 

– Blandt andet er de konventioner, vi blev enige om efter anden verdenskrig under pres. Og mens man i Norge har forhøjet sin andel af Kvoteflygtninge til 1500, mener vi her i Danmark, at vi er for fattige og afmægtige til at tage vores kvote på 500, lød det fra juraprofessoren, der fortsatte:

– Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet mener, at det er pisk, der virker. Derfor har de indført den såkaldte integrationsydelse og hårdere straffe for kriminalitet begået i ghettoområder. Men skal vi integrere de unge i de såkaldte Ghettoer, skal vi række hånden ud, ikke bruge pisk.

08. nov. 2018 - 07:00   08. nov. 2018 - 15:23

Reportage

ml@arbejderen.dk