22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Flertal i Folketinget rejser gult kort til EU-mindsteløn

Siger nej til direktivforslag

Flertal i Folketinget rejser gult kort til EU-mindsteløn

Et stort flertal i Folketingets Europaudvalg har vedtaget, at regeringen skal trække i nødbremsen for stoppe EU-kommissionens direktivforslag om "passende mindstelønninger i EU".

Et flertal bestående af S, SF, EL, V, DF, NB og K har vedtaget en fælles udtalelse mod EU-mindsteløn.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Et stort flertal af Folketingets partier har i dag besluttet at trække i nødbremsen for stoppe EU-Kommissionens direktivforslag om "passende mindstelønninger i EU".

Det skete på et møde i Folketingets Europaudvalg, hvor det blev vedtaget, at regeringen skal rejse det gule/orange kort.

Beslutningen blev truffet på baggrund af en indstilling fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor et flertal bestående af S, SF, EL, V, DF, NB og K i går vedtog en fælles udtalelse, der slår fast, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

Hvis tilstrækkeligt mange EU-lande rejser det gule kort, skal EU-Kommissionen genoverveje lovforslaget. Får EU-Kommissionen et orange kort, kan lovforslaget stoppes af et flertal i Ministerrådet eller EU-parlamentet med begrundelse i nærhedsprincippet. Farven på kortet afhænger af antallet af lande, der bakker op.  

FH og DA er imod forslag

Enhedslisten glæder sig over, at et flertal i Folketinget siger stop for EU-direktivet om lovbestemte lønforhold. I forvejen er både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening imod forslaget.

>> LÆS OGSÅ: FH og DA: EU-mindsteløn kan føre til angreb på strejkeret

– Forslaget fra EU-Kommissionen er et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. Det risikerer, at trække tæppet væk under hele det organiserede danske arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedets parter i mere end hundrede år har reguleret lønforhold gennem kollektive aftaler. Det må ikke ske. Derfor bakker Enhedslisten fuldt op om fagbevægelsens modstand mod forslaget, siger Victoria Velasquez, Enhedslistens beskæftigelsesordfører og medlem af Folketingets Europaudvalg.

Nærhedsprincippet

– Enhedslisten har længe arbejdet på at samle et flertal for, at forslaget fra EU-Kommissionen er i strid med nærhedsprincippet. Det er lykkedes på dagens møde i Europaudvalget, og det er vi rigtig glade for. Med vedtagelsen giver Folketingets partier nu EU-Kommissionen en helt klart besked om, at de skal holde fingrene fra den danske arbejdsmarkedsmodel.

>> LÆS OGSÅ: Nordisk fagbevægelse vil udfordre EU’s ret til at lovgive om mindsteløn

Victoria Velasquez understreger dog, at med dagens vedtagelse er kampen først lige begyndt.

– Hvis EU ikke skal kunne blande sig i vores lønkamp, skal vi have opbakning fra flere EU-landes parlamenter. Det arbejde begynder vi på nu. Vi stopper ikke, før EU’s angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel er afværget.

Af Europaudvalgets bilag fremgår det, at også den svenske Rigsdags Arbejdsmarkedsudvalg mener, at EU-kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2020 - 14:00   10. dec. 2020 - 14:05

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her sagde hun:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår, og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".

Gult og orange kort
  • Mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet benyttes på områder, hvor EU deler kompetence med medlemslandene.

  • Hvis de nationale parlamenter mener, at et lovforslag ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, kan de sende en begrundet udtalelse til EU-kommissionen inden for otte uger.

  • Kommissionen skal tage de begrundede udtalelser, den modtager, i betragtning. Effekten af de begrundede udtalelser på lovgivningsprocessen afhænger af, hvor mange nationale parlamenter, der reagerer.

  • Hvis begrundede udtalelser repræsenterer mindst en tredjedel af samtlige stemmer, skal Kommissionen tage sit forslag op til fornyet overvejelse og efterfølgende begrunde sin beslutning. Det er den såkaldte "gult kort procedure".

  • Hvis begrundede udtalelser repræsenterer et flertal af stemmerne, skal Kommissionen tage sit forslag op til fornyet overvejelse. Hvis Kommissionen fastholder forslaget, skal den begrunde sin beslutning over for EU-parlamentet og Ministerrådet og forklare, hvorfor forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er den såkaldte "orange kort-procedure".

  • Hvis et simpelt flertal af EU-parlamentets medlemmer eller 55 procent af Ministerrådets medlemmer mener, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, vil forslaget ikke blive overvejet yderligere.

Kilde: EU-kommissionen