08 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Flere pædagoger bruger høreværn på arbejdet

Støjen skader børnene mest

Flere pædagoger bruger høreværn på arbejdet

Lydforholdene i daginstitutionerne er så ringe, at flere pædagoger bruger høreværn. Børnene er den gruppe, som tager mest skade, og BUPL mener, at problemet taler for fremrykning af minimumsnormeringer.

Støjniveauet i børnehaver eller vuggestuer er så højt, at pædagogerne i 300 daginstitutioner bærer høreværn på tidspunkter, hvor støjen er værst.
FOTO: Jette Gnudtzmann
1 af 1

Pædagoger er blandt de faggrupper, som er udsat for mest støj på arbejdspladsen, og hele 31 procent af pædagogerne er udsat for høj støj i minimum en fjerdedel af arbejdstiden.

Sådan lyder opgørelsen i rapporten "Fakta om arbejdsmiljø og helbred" fra 2018, som er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs seneste opgørelse.

Med flere pædagoger kan børnene komme i mindre grupper. Så falder lyd- og støjniveauet.
Mette Skovhus Larsen, BUPL

Forskningscentret oplyser, at længerevarende eller høj støj kan medføre ubehageligheder som tinnitus, koncentrationsbesvær og stress. Det har derfor vist sig, at flere pædagoger bruger høreværn, når de er på arbejde. Virksomheden Audiovox Aps, som sælger høreapparater og høreværn, oplyser således i en pressemeddelelse den 30. april, at pædagoger i mere end 300 daginstitutioner bruger høreværn på arbejdet. 

I pressemeddelelsen fortæller en pædagogmedhjælper, at han bruger høreværn, når støjen er værst, og at han alligevel kan yde samme nærvær og omsorg for børnene. Til gengæld bliver der intet nævnt om, hvordan støjen påvirker børnene.

Børn har svært ved at adskille lydsignaler

Torkil Østerbye er ekspert i støj, sprog og læring og arbejder på professionsskolen Via University College i Kolding. Han siger på arbejdsmiljøorganisationen BFA's hjemmeside:

– Der er solid forskningsmæssig dokumentation for, at et højt støjniveau er endnu mere generende for børn end for voksne. Børn er dårligere til at adskille lydsignaler fra hinanden – for eksempel én stemme blandt mange der taler – og kan ikke holde opmærksomheden på ét af dem. Det medfører, at støj svækker børns evne til at lære, og at den forsinker deres sproglige udvikling.

Torkil Østerbye tilføjer, at børn, som er tosprogede, eller som har markante koncentrationsvanskeligheder, får særligt store problemer med indlæringen, når der er støjproblemer i institutionen.

Mange har tinnitus og fortæller det ikke

Susanne Nemholt Rosing er audiologopæd. Hun undersøgte 501 børn i Svendborg-området på Fyn fra 2013 til 2016 og fandt frem til, at hele 35 procent af dem havde tinnitus som følge af støjpåvirkning. Det fortæller hun på Høreforeningens hjemmeside.

Undersøgelsen viste også, at børn oftest ikke fortæller om deres oplevelser med tinnitus til deres forældre. Også små børn, som måske tror, at lydene kommer fra 'monstre' i deres hoveder, er ofte tavse om deres oplevelser med tinnitus.

– Måske fordi de tror, at vi allesammen har de lyde, og der ikke er noget mærkeligt ved det. Og de ældre børn gør det heller ikke, fordi de måske ikke har lyst til at skille sig ud fra mængden og være anderledes, siger Susanne Nemholt Rosing.

Dagtilbudsloven

Pædagogerne i landets institutioner er beskyttede af arbejdsmiljøloven, som skal sikre, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er sundt og sikkert. Børn i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger skal i stedet sikres af dagtilbudsloven.

Den har ikke som arbejdsmiljøloven målbare normer for, hvad der skal til, for at retningslinjerne er opfyldt, og heller ikke for eksempel støjgrænser, som skal overholdes.

Det nævnes i dagtilbudsloven, at "tilbuddene" skal "have et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø", hvor "børneperspektivet og børns oplevelse deraf inddrages." Men dagtilbudsloven er mindre konkret end arbejdsmiljøloven og har heller ikke som arbejdsmiljøloven nogen former for tilsyn tilknyttet.

Taler for minimumsnormeringer

Mette Skovhus Larsen er medlem af BUPL's Forretningsudvalg og er arbejdsmiljøansvarlig. Hun siger til Arbejderen:

– Det er kritisabelt, at lydmiljøerne er så dårlige, at der er brug for høreværn. Det siger noget om, hvor dårligt det står til derude i institutionerne. Støjen er et af flere eksempler på de forskellige temaer, som dukker op i medierne, og som viser, at det står galt til.

Miljørepræsentanten tænker, at en pædagog, som kortvarigt bruger høreværn, godt kan forklare det til børnene, men at det alligevel er et "kæmpe minus" for muligheden for nærvær og omsorg.

– Det viser bare, at der er for mange børn samlet. Med flere pædagoger kan børnene komme i mindre grupper. Så falder lyd- og støjniveauet. Det her taler for, at vi må have fremrykket indførslen af minimumsnormeringer.

Mette Skovhus Larsen mener, at dagtilbudsloven er et fint værktøj med "et stærkt pædagogisk grundlag," som BUPL, FOA og Kommunernes Landsforening har været medinddraget i at lave.

– Vilkårene derude er bare ikke gode nok. BUPL arbejder for, at vi får en børneombudsmand, som skal se tingene fra børnenes perspektiv og arbejde for børnerettigheder, slutter Mette Skovhus Larsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2020 - 12:36   26. maj. 2020 - 14:44

Arbejdsmiljø

bs@arbejderen.dk