29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Flere beboere får uddannelse og arbejde i "ghettoområder"

Årlig statusrapport

Flere beboere får uddannelse og arbejde i "ghettoområder"

Tallene i boligministerens årlige "Redegørelse om parallelsamfund" giver fordommene trange kår: Flere og flere beboere i de såkaldte ghettoer og udsatte boligområder får nemlig både uddannelse og arbejde. Fakta undergraver ghettolovgivningens præmis, mener professor.

Mjølnerparken fejrede i onsdags deres 25 unge studenter. Mjølnerparken er blandt de 45 udsatte boligområder, hvor der er kommet flere i arbejde og uddannelse.
FOTO: Luise Bruen
1 af 1

Onsdag blev 25 unge, nyudklækkede studenter fra det "hårde ghettoområde" Mjølnerparken i København fejret af de øvrige beboere. Og de unge i Mjølnerparken er ikke alene. Flere og flere unge fra udsatte almene boligområder får nemlig en uddannelse.

Hele ghetto-lovgivningens og ghettolisternes præmis om, at "det bliver værre og værre – vi bliver nødt til at gøre noget", bliver år for år undermineret med tal og fakta, der viser, at det faktisk går bedre og bedre.
John Andersen, Roskilde Universitet

Det viser Transport- og Boligministeriets Redegørelse om Parallelsamfund, der blev offentliggjort i sidste uge. Redegørelsen gør status på, hvordan det går med at få flere beboere i arbejde og uddannelse i de 45 boligområder på regeringens liste over udsatte boligområder.

I 43 af 45 boligområder er der kommet flere i arbejde. Og i 36 af 45 boligområder har flere beboere nu en uddannelse ud over en grunduddannelse.

Almene boligområder bliver ellers ofte beskyldt for at være "parallelsamfund", fyldt med arbejdsløse beboere og unge uden uddannelse. Men tallene viser en anden virkelighed.

"Når man ser på beboersammensætningen i de udsatte almene boligområder, har udviklingen siden vedtagelsen af parallelsamfundsaftalen i 2018 været positiv. Flere er kommet i arbejde, flere opnår en højere uddannelse end grundskole, og den gennemsnitlige indkomst er steget", skriver Transport- og Boligministeriet i sin redegørelse.

"Ghettoer" støtter op om de unge

Langt fra det billede, der melder sig på nethinden med udtryk som udsatte områder, paralelsamfund og hårde ghettoer, arbejder mennesker i de almene boligorganisationer overalt i landet målrettet på at støtte op om, at de lokale unge får en uddannelse.

– De unge kan komme ind fra gaden og få en hånd med lektierne. Vi gør meget ud af at være tilstede lokalt i boligområdet. Vi har oprettet nogle lokaler i boligområdet, der har åbent hvér dag. Nogle unge har måske svært ved at sige i skolen, at der er noget, de har svært ved. Så er det nemmere at komme til os, fortæller Louise Enevoldsen til Arbejderen.

Hun er daglig leder af Yggdrasil – Det Boligsociale Hus i Gellerupparken i Aarhus. Boligselskabet og kommunen har ansat syv personer i Yggdrasil til at hjælpe de unge igennem deres uddannelse.

– De unge skal kunne komme til os og tale om alt. Det kan også være hjælp til at finde et fritidsjob. Det kan både sikre lidt ekstra penge og et godt netværk. Og nogle af de unge finder også ud af, at selvom de måske har det svært på deres uddannelse, så er de faktisk gode til deres fritidsjob. Det giver selvtillid, siger Louise Enevoldsen.

– Det er nemt at starte på en uddannelse – men det kan være svært at blive der. Derfor bakker vi op om de unge med lektiehjælp og studiestøtte. Men arbejdet handler om meget mere end at hjælpe de unge. Der er masser af studievejledning ude på skolerne. Men nogle gange er det noget andet, der spænder ben. Det kan være økonomi, bolig eller familien. Vi rådgiver og hjælper de unge bredt. Vores styrke er, at vi ikke kun tænker snævert i uddannelse, fortæller Louise Enevoldsen.

Flere i arbejde

Der er også kommet flere i arbejde i de 45 boligområder, som er blevet mærket med Boligministeriets stempel som udsatte.

Louise Enevoldsen og de andre i Yggdrasil-huset midt i Gellerup hjælper også unge – og øvrige beboere – med at få et fritidsjob, en praktikplads eller et rigtigt job.

– Nogle gange kan en uddannelse og et job føles langt væk, når man bor i Gellerup. Derfor forsøger vi at gøre det så konkret som muligt, at få jobbene og virksomhederne herhen, så vi kan gøre det virkeligt. Når virksomhederne kommer herud, får de unge erfaringer og feedback og prøver at komme til en samtale, siger Louise Enevoldsen.

– Vi hjælper de unge med at skrive en ansøgning og et cv og øve sig på at gennemføre en jobsamtale. Vi inviterer virksomheder til jobdating. Nogle gange har virksomhederne ikke de store forventninger til, hvad de kan finde i Gellerup. Men når de går derfra, er de overraskede over, hvad Gellerups unge har at byde på. 

Sidste år hjalp Yggdrasil cirka 100 beboere i job.

"Parallelsamfundet" eksisterer ikke

I takt med at flere og flere beboere får en uddannelse og et arbejde, bliver det sværere og sværere for politikere og medier at fastholde billedet af, at en række almene boligområder er "parallelsamfund", mener professor i byplanlægning på Roskilde Universitet John Andersen:

– Det såkaldte "parallelsamfund" er et politisk begreb. Det er et valgkampsbegreb. Det er ikke et fagligt begreb, der har noget som helst med empiri at gøre, siger John Andersen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Det er et konstrueret os og dem-begreb, der bygger på en forestilling om "sorte huller" i Danmarkskortet – en slags indre trussel fra folk, der bevidst vender sig mod samfundets normer og demokrati.

John Andersen mener, at selve præmissen bag ghettolovgivningen undergraves af virkeligheden.

– Ideen om, at beboere i almene boligområder skulle leve i "parallelsamfund", er en mærkværdig konstruktion – både ideologisk og fagligt. Hele ghettolovgivningens og ghettolisternes præmis om, at "det bliver værre og værre – vi bliver nødt til at gøre noget", bliver år for år undermineret med tal og fakta, der viser, at det faktisk går bedre og bedre. Og det skyldes især beboernes egne indsatser ude i boligområderne.

– De seneste tal underbygger bare, at hele ghettolovgivningen ikke bygger på viden og facts om de her områder.

Minister er ikke tilfreds

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er dog ikke tilfreds, på trods af at "det går den rigtige vej".

– Det går den rigtige vej. Men jeg er slet, slet ikke tilfreds, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Selvom det går fremad i de almene boligområder, så slår ministeriet fast, at: "De udsatte boligområder er kendetegnet ved at have en meget høj andel af beboere, som hverken er i job eller uddannelse – og mange lever derfor en isoleret tilværelse uden ret meget kontakt til det omgivende samfund. Det gælder særligt beboerne med ikke-vestlig oprindelse".

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2020 - 10:04   03. jul. 2020 - 10:43

Ghettolov

ml@arbejderen.dk