26 May 2019  

KBH: Overskyet, 11 °C

Flere børn i Danmark vokser op i fattigdom

Pædagogisk dilemma

Flere børn i Danmark vokser op i fattigdom

38 procent af BUPL's medlemmer har stået i situationer, hvor de skulle hjælpe børn, som manglede tøj og madpakker. Der findes en politisk løsning, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Pædagoger oplever, at stadig flere børn vokser op i fattige familier og ikke får dækket helt basale behov.
FOTO: Ali Nabulsi
1 af 1

"Hvad skal man som pædagog gøre, når man ser børn i shorts og t-shirt i frostgrader? Eller når børnene ikke har madpakker med sidst på måneden?"

– Den gode nyhed er, at vi kan ændre på situationen, hvis der er politisk vilje til det.
Lars Andersen, direktør i AE

Disse spørgsmål rejser BUPL på forbundets hjemmeside i forbindelse med en ny undersøgelse foretaget blandt 473 medlemmer.

Undersøgelsen viser, at 38 procent af medlemmerne rundt om i landets institutioner har stået og skulle løse sådanne dilemmaer, når forældre ikke har haft råd til at dække deres børns basale behov. 

Et samfundsproblem

– Der er både behov for handling i forhold til barnets trivsel og afsavn og i forhold til politisk synlighed på hele det samfundsmæssige problem. Man kan godt give ekstra tøj i vuggestuen, men hvad med hjemturen og aftensmad? Det er vores alle sammens problem. Familier er forskellige og har forskellige ressourcer, men ingen bør lide under sult eller kulde, udtaler Rikke Funsdahl, der er formand for BUPL Fyn, på BUPLs hjemmeside.

Ifølge undersøgelsen oplever 23 procent af de adspurgte pædagoger en stigning i antallet af familier, der er økonomisk presset. Børnene kan mangle vintertøj, de har usunde eller ingen madpakker med, og de kommer ikke på ferie med forældrene. Børnefattigdom kan også forhindre børnene i at udvikle deres sociale relationer, viser undersøgelsen.

– Det kræver noget ekstra af børnehaven/skolen at sikre fællesskabet, når man ikke har lige muligheder. Det bliver meget tydeligt, når de ikke holder fødselsdage eller kommer med til fødselsdage, fordi der ikke er penge til gaver. Eller når de ikke går til fodbold eller gymnastik, siger Rikke Hunsdahl.

Trist rekord

BUPL's undersøgelse bekræfter tendensen i årlige opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). AE har de sidste ti år gennemgået tal fra Danmarks Statistik og opgjort antallet af fattige i Danmark. Den nyeste opgørelse viser, "at antallet af fattige børn er steget voldsomt." 

– I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Det er rekordmange, konkluderer AE's direktør Lars Andersen.

>>LÆS OGSÅ: Social mobilitet på tilbagetog

Han er ikke tilfreds med regeringens indsats for at bekæmpe fattigdommen:

– Venstre-regeringen skrev i 2015 under på FN’s verdensmål. Her er det et delmål at halvere generel fattigdom. For at følge den målsætning opgør Danmarks Statistik løbende andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen. Når vi i AE opgør antallet af fattige, så holder vi blot regeringen op på en målsætning, som de selv har skrevet under på.

Politisk vilje

Den gode nyhed, ifølge AE-direktøren, er, at det er muligt at ændre på situationen. Det forudsætter, at "der er politisk vilje til det."

Konkret foreslår han, at regeringen og Dansk Folkeparti dropper beslutningen fra sidste år om at sænke arveafgiften med en milliard kroner. Penge der i stedet kan række til afskaffelse af kontanthjælpsloftet og fattigdomsydelserne. 

– Med den fornødne politiske opbakning ville vi snildt kunne sikre, at ingen børn skulle leve i fattigdom, mener Lars Andersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2019 - 14:47   15. mar. 2019 - 10:49

Fattigdom

bs@arbejderen.dk