16 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Firmaer styrer universiteternes forskning

Flere private penge

Firmaer styrer universiteternes forskning

Erhvervslivets køb af forskning på de danske universiteter er tredoblet på ti år. Det betyder, at forskningen i stigende grad bliver markedsstyret.

Mærsk Tårnet, som er en tilbygning til Panum-bygningen på Nørrebro, hører under Købehavns Universitet. Tårnet blev indviet i januar 2017. Byggeriet kostede 1,5 milliarder kroner, hvoraf A.P. Møller Fonden bidrog med 600 millioner kroner + 125 millioner kroner til inventar.
FOTO: Lærke Gade Bjerregaard
1 af 1

Penge fra private fonde og firmaer sætter mere end nogensinde dagsorden for, hvad der bliver forsket i på de otte universiteter i Danmark.

På bare ti år - fra 2007 til 2017 - er erhvervslivets køb af forskning på universiteterne næsten tredoblet - fra 842,5 millioner kroner til 2389,8 millioner kroner. I samme periode er de offentlige midler kun steget fra 2,1 milliarder kroner til 3,55 milliarder kroner.

Universiteterne er politisk blevet pålagt at forske indenfor områder, hvor man kan hente eksterne penge fra især erhvervslivet og fonde. 
Heine Andersen, forfatter og professor i sociologi

Det viser en gennemgang af Danmarks otte universiteters indtægter fra eksterne midler, som Arbejderen har foretaget via Danske Universiteters Statistiske Beredskab.

Har konsekvenser for forskning

– Udviklingen skævvrider forskningen, fordi det går ud over den forskning, hvor det kan være svært at skaffe midler fra erhvervslivet, siger Heine Andersen, som er professor i sociologi ved Københavns Universitet.

I næste måned er han klar med en revideret udgave af hans bog "Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed" , som er resultatet af et flerårigt forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvad der sker med forskningen, når erhvervslivet rykker ind på universiteterne.

– Det store pres for øget samarbejde med erhvervslivet betyder, at universiteterne bruger sine offentlige midler til at opruste indenfor de områder, hvor man ved, at der er størst chance for samarbejde med erhvervslivet, siger Heine Andersen til Arbejderen.

– Universiteterne er politisk blevet pålagt at forske indenfor områder, hvor man kan hente eksterne penge fra især erhvervslivet og fonde. Det bytyder, at forskningen i stigende grad bliver markedsstyret. Det sætter nogle grænser for, hvilke projekter universiteterne kan forske i.

– Drivkraften i erhvervslivets investeringer er forskning, der fører til patenter. Hvis ikke man tage patent på forskningen, så er det – set med virksomhedernes øjne – penge ud af vinduet.

Heine Andersen nævner sundhedsforskningen som et eksempel på, at der er forskel på, hvad industrien har en interesse i at forske i, og hvad samfundet har.

– Medicinalindustrien er mest interesseret i forskning, der resulterer i, at de kan producere nogle piller. Mens forskning i forebyggelse og anden forskning i, hvordan folk undgår at folk bliver syge, har trange kår, fordi Novo og Lundbeck ikke kan tjene penge på den.

Via Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden investerer de to medicinalgiganter i en lang række forskningsprojekter på de danske universiteter. Og det er ikke småpenge. Før sommerferien proklamerede Novo Nordisk, at firmaet vil øge sine investeringer i forskning til fem milliarder kroner i år 2023. Til sammenligning er det nuværende årlige offentlige forskningsbudget på cirka 20 milliarder kroner.

Rektor erkender problem

Formanden for Rektorkollegiet, Anders Overgaard Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet, erkender, at universiteterne er blevet mere afhængige af eksterne midler.

– Vi er i stigende grad blevet afhængige af eksterne forskningsmidler fra erhvervslivet, fonde, staten, EU og internationalt. Det hænger sammen med, at der bliver skåret generelt ned på vores budgetter. Det siger sig selv, at når vi år efter år bliver udsat for to-procentsbesparelser på de generelle uddannelsesbevillinger til universiteterne, så er der opgaver, vi ikke længere kan løfte, når man samtidig stiller krav om medfinansiering, siger Anders Overgaard Bjarklev til Arbejderen.

– Kravet om medfinansiering betyder, at vi binder en del af vores midler og ressourcer til projekter med eksempelvis erhvervslivet, som ellers kunne være brugt andre steder.

Han nævner blandt andet forskning i bæredygtig energi som eksempel på et område, der er blevet skåret ned, og som har haft svært ved at finde anden ekstern finansiering.

– Det har naturligvis en konsekvens for antallet af forskningsprojekter og antallet af forskere indenfor bæredygtig energi.

– Erhvervslivet bestemmer ikke, hvad vi skal forske i. Men erhvervsvlivets projekter betyder, at vi har nogle aktiviteter på universiteteterne, som vi ellers ikke ville have, forklarer formanden for Rektorkollegiet.

Offentlig forskning udhules

Også Heine Andersen påpeger, at konsekvensen af medfinansiering er, at den offentlige forskning udhules. De store virksomheder stiller nemlig ofte krav om, at de kun vil betale halvdelen af den forskning, de bestiller, og så skal universitetet stille med resten af beløbet.

– Det betyder, at universiteterne står i den absurde situation, at hvis de vil igangsætte nye forskningsprojekter og ansætte nye forskere, så er man nødt til at fyre forskere og nedlægge institutter andre steder for at få råd til at indgå i partnerskaber med industrien.

Og universiteterne er da heller ikke længere bare universiteter. I 2017 var der ansat 101 årsværk til at beskæftige sig med "kommercialisering" og sikre, at universiteterne tager patent på sin forskning.

20. aug. 2018 - 08:30   20. aug. 2018 - 09:10

Forskning

ml@arbejderen.dk
Universiteternes eksterne midler

De otte danske universiteters økonomi er sammensat af et basistilskud fra det offentlige og af en række eksterne midler til forskning, som kommer fra private firmaer og fonde, staten, EU og øvrige udenlandske kilder.

Arbejderen har kigget på udviklingen i universiteternes eksterne midler i perioden 2007 til 2017

Københavns Universitet

Offentlige: 602,6 mio. kr. (2007) – 1004 mio. kr (2017). Private: 274 mio. kr. (2007) – 1058 mio. kr. (2017).

Aarhus Universitet

Offentlige: 619,8 mio. kr (2007) – 986,3 mio. kr. (2017). Private: 264,6 mio. kr. (2007) – 505,2 mio. kr. (2017).

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Offentlige: 509,7 mio. kr. (2007) – 833 mio. kr. (2017). Private: 123,8 mio. kr. (2007) – 439,2 mio. kr (2017).

Aalborg Universitet

Offentlige: 121.5 mio. kr. (2007) – 321,7 mio. kr. (2017). Private: 46,7 mio. kr. (2007) – 126,7 mio. kr. (2017).

IT-Universitetet

Offentlige: 6,7 mio. kr. (2007) – 7,6 mio. kr. (2017). Private: 3,1 mio. kr. (2007) – 5,3 mio. kr. (2017).

Roskilde Universitet

Offentlige: 63,3 mio. kr. (2007) – 55 mio. kr. (2017). Private: 5,5 mio. kr. (2007) – 13,5 mio. kr. (2017).

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab.