23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

Finanspagten skal gøres til EU-lov

Nyt direktiv på vej

Finanspagten skal gøres til EU-lov

Budgetloven er en følge af Danmarks tilslutning til finanspagten, som til næste år bliver til en direkte EU-lov, som Danmark vil være underlagt – hvis et folketingsflertal stemmer for.

Det var den daværende Helle Thorning-regering, som i 2012 tilsluttede Danmark til EU's finanspagt. Nu skal den ændres til et direktiv.
FOTO: Rådet for Den Europæiske Union
1 af 1

Samtidig med at den danske budgetlov i første halvår af 2019 skal tages op til revision, skal EU's finanspagt gøres til en del af EU-lovgivningen i form af et nyt direktiv.

Regeringen støtter principielt, at Finanspagten integreres i EU-retten, da det vil kunne gøre det samlede regelsæt simplere og mere strømlinet.
Regeringsnotat, januar 2018

Finanspagten, der har affødt den omdiskuterede danske budgetlov, er en mellemstatslig aftale, som Danmark i princippet kan træde ud af den dag i morgen. Men det ændrer sig, når pagtens centrale bestemmelser bliver til en EU-lov. Det vil desuden betyde, at EU-kommissionen får større kontrol over håndhævelsen af finanspagtens regler.

Budgetloven har, siden den trådte i kraft i februar 2013, sat så snævre grænser for det offentlige forbrug, at titusinder af offentligt ansatte i velfærds- og sundhedssektoren er blevet fyret. Det er sket for for at overholde lovens loft over de offentlige budgetter.

Danmark kan vælge

Ifølge direktivforslaget kan Danmark dog vælge ikke at lade sig omfatte af direktivet. Men i et regeringsnotat fra i januar i år kan man læse følgende:

"Regeringen støtter principielt, at Finanspagten integreres i EU-retten, da det vil kunne gøre det samlede regelsæt simplere og mere strømlinet samt mulighederne for at gennemføre reglerne."

Finanspagten indeholder allerede nu en paragraf om, at den skal indskrives i EU-retten. Partierne i den daværende SRSF-regering, der i marts 2012 underskrev finanspagten, har dermed også accepteret, at dens bestemmelser bliver en del af EU-lovgivningen.

Nye ændringer

EU-kommissionens direktivforslag er ikke en ord-til-ord-indskrivning af Finanspagten i EU-retten. For eksempel indeholder finanspagten ikke direkte et krav om flerårige budgetrammer for offentlige udgifter – det er et krav fra et andet EU-direktiv. Men kravet er med i det nye finanspagt-direktiv.

Direktivet vil også give de såkaldte økonomiske vismænd større beføjelser. De er efter et krav i finanspagten indsat som kontrollanter af, om budgetloven bliver overholdt. Men ifølge direktivforslaget skal de blandt andet også vurdere, hvorvidt den siddende danske regerings prognoser for den økonomiske udvikling og de offentlige finanser er korrekte.

Til gengæld indeholder direktivforslaget ikke finanspagtens krav om højst fem promilles strukturelt underskud på de offentlige budgetter. Det bliver med direktivet overladt til EU-kommissionen at fastsætte for det enkelte EU-land, uden hverken øvre eller nedre grænser. Heller ikke finanspagtens bødetrussel mod lande, der ikke har en effektiv nok budgetlov, er med i EU-kommissionens direktivforslag.

Direktivforslaget kræver enstemmighed i EU. Derfor kan forslaget gennemgå flere ændringer før dets eventuelle vedtagelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2018 - 07:00   20. okt. 2018 - 07:10

EU's Finanspagt

he@arbejderen.dk
Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter, og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.