19 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Finansloven betyder mindre fællesskab og øget ulighed

Analyse

Finansloven betyder mindre fællesskab og øget ulighed

Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder skattelettelser til de rigeste, øget privatisering og nedskæringer på uddannelserne.

Finansminister Kristian Jensen ved præsentationen af finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti.
FOTO: Martin Sylvest/Scanpix
1 af 1

Regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale betyder færre fællesskabsløsninger på en række områder. I stedet får vi øget ulighed og opsplitning af befolkningsgrupper, mere privatisering og endnu mere fokus på straf, kontrol og overvågning.

Med de ekstra penge følger også krav om øget privatisering i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Der er skattelettelser til de bedst stillede grupper, en række voldsomme udlændingestramninger, flere frit valgs-ordninger på sundheds- og ældreområdet, nedskæringer i uddannelsessystemet, øget støtte til privatskoler og ekstra penge til flere motorveje, mens der skæres ned på DSB.

Alle, der får fri telefon og internet stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, slipper fremover for at betale skat af det gode. En skattelettelse der vil koste samfundet 700 millioner kroner i 2025.

Derudover fjernes den særlige udligningsskat på store pensionsudbetalinger, og boligjobordningen med store skattefradrag for service- og håndværkerydelser i hjemmet gøres permanent. 

Til gavn for de rige

Alle tre tiltag er først og fremmest en fordel for de rigeste danskere. Mens 40 procent af lønmodtagerne i Hørsholm har fri telefon, gælder det samme for otte procent på Lolland, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalt telefon og afskaffelsen af udligningsskatten er topskattelettelser ad bagdøren. Også boligjobordningen har en klar social slagside. Det er lagerarbejderen i Brøndbyvester, der kommer til at betale for, at advokaten på Frederiksberg kan få gjort rent eller købe en barnepige, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.

Regeringen lægger stor vægt på, at aftalen betyder ekstra milliarder til både sundhedsvæsen og ældreområdet. Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Ældre Sagen understreger, at de ekstra penge langtfra er nok til at genoprette mange års nedskæringer. 

På sundhedsområdet er de ekstra penge øremærkede til bestemte opgaver og går derfor ikke til at sikre den daglige drift og bedre bemanding på hospitalsafdelingerne.

>> LÆS OGSÅ: Nødråb fra nordjyske sygehuse

– Det kan lyde af rigtig mange penge. Men det er det desværre ikke. Vi har gennem en lang årrække haft meget pressede driftsbudgetter. Det er der slet ikke taget højde for, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Øget privatisering

Med de ekstra penge følger også krav om øget privatisering i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Private firmaer skal hjælpes ind på flere områder. Der skal fremover indføres frit valg i forhold til genoptræning, rehabiliteringsforløb for ældre samt udvidelse af frit valg indenfor madservice.

Der er afsat godt 300 millioner kroner over de næste fire år til at få sat gang i de nye frit valgs-ordninger.

For tredje år i træk øges tilskuddet til de private friskoler. Det sker i en situation, hvor folkeskolen er under voldsomt pres, og et stigende antal elever fravælger den til fordel for en friskole eller privatskole.

Med aftalen fastholdes kravet om et omprioriteringsbidrag på to procent på uddannelsesområdet. Det betyder, at der overalt skal spares to procent, og at pengene så kan bruges på andre områder.

>> LÆS OGSÅ: 10.000 unge på gaden mod nedskæringer

Regeringen og Dansk Folkeparti erklærer i finanslovsaftalen, at de er enige om "at styrke erhvervsuddannelserne", der får 170 millioner kroner i en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje.

Til gengæld fremgår det ikke af aftaleteksten, at erhvervsskolerne også er ramt af omprioriteringsbidraget og mister en anden særlig pulje penge. Samlet set betyder regnestykket, at erhvervsskolerne mister 100 millioner kroner fra 2017 til 2018.

Fremme af privatbilisme

Finansministeren fremhæver, at der investeres i "en bedre infrastruktur for at få Danmark til at hænge bedre sammen". Det dækker først og fremmest over en række investeringer i privatbilismen som udvidelse af motorvejen på Vestfyn, takstnedsættelse på Storebælt og forberedelse af nye motorvejsbyggerier i Jylland.

Der er også investeringer i opgraderinger af jernbanenettet. Men samtidig er der lagt op til store nedskæringer i DSB, der mister penge de næste fire år. Det drejer sig om 207 millioner kroner i 2018 stigende til 380 millioner i 2021. 

Finanslovsaftalen betyder også, at nedskæringen på Arbejdstilsynet i 2018 bliver noget mindre end de 21 millioner, der først var lagt op til. Men tilsynet skæres stadig med tre procent og mister 15 millioner kroner.

>> LÆS OGSÅ: Tilsyn får kniven igen

11. dec. 2017 - 11:19   12. dec. 2017 - 14:19

Finanslov 2018

ur@arbejderen.dk
Finanslovsaftale 2018

Regeringen og DF er enige om en aftale, der blandt andet betyder:

  • To milliarder kroner til sundhedsvæsenet fra 2018-2021.
  • 2,7 milliarder kroner til ældreområdet fra 2018-2021.
  • Mere frit valg på en række områder.
  • En lang række udlændingestramninger.
  • Mere politi, højere straffe, mere overvågning og øget grænsekontrol.
  • Skattelettelser til de bedst stillede.
  • Flere motorveje og nedskæringer på DSB.
  • Nedskæringer i uddannelsessystemet og på Arbejdstilsynet.
  • Øget tilskud til privatskoler.