12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Finanslov er langt fra regeringens klimamål

Mest eksportkreditter

Finanslov er langt fra regeringens klimamål

En stor del af milliarderne til klimaforandringer i finanslovsaftalen er eksportkreditter til store virksomheder. Grønne organisationer forventer langt mere, når regeringen fremlægger sin klimaplan til foråret.

Beskeden fra de grønne organisationer til klimaminister Dan Jørgensen og regeringen er klar: Klimaloven og den tilhørende klimahandlingsplan, der bliver fremlagt til foråret, skal være mere ambitiøs end finanslovsaftalen.
FOTO: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
1 af 1

Regeringen og dens fire støttepartier (Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet) kommer med deres nye finanslovsaftale kun et lillebitte skridt nærmere sit ambitiøse mål om at skære 70 procent af CO2-udslippet inden år 2030.

Klimainitiativerne i aftalen vil – ifølge regeringens egne udregninger – kun føre til, at Danmark vil udlede 0,5 millioner ton mindre CO2.

Det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet.
Mads Flarup Christensen, Greenpeace

Finansminister Nicolai Wammen kaldte ellers finanslovsaftalen for 2020 for "en historisk grøn finanslov", da han tirsdag aften præsenterede aftalen sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

– Det er en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer, lyder udmeldingen fra finansministeren.

Og i selve aftalen lover partierne "store ambitioner for klimaindsatsen".

Hvis regeringen vil leve op til sin egen målsætning og skære 70 procent af CO2-udledningen, skal Danmark reducere sit udslip med 21 millioner ton CO2 de næste ti år.

Men tiltagene i finanslovsaftalen sikrer – ifølge regeringens egne udregninger – blot en reduktion af 0,5 millioner ton CO2 – det svarer til 1/42 af, hvad der er behov for, hvis regeringen skal nå i mål med sit ambitiøse mål.

Grøn fremtidsfond

Omdrejningspunktet i regeringens klimaindsats er en ny fond – Danmarks Grønne Fremtidsfond – på 25 milliarder kroner.

Fonden skal bidrage til "national og global grøn omstilling". Der er enighed om de overordnede retningslinjer for fonden: At udvikle og udbrede nye teknologier og omlægge energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi med videre og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.

Finanslovsaftalen slår fast, at: "Det er en forudsætning for fondens virke, at den opererer på markedsvilkår, så den både opererer med et grønt, men samtidig kommercielt fokus".

Langt størstedelen af fremtidsfondens midler – 14 milliarder kroner – skal da også gå til Eksportkredit Fonden (EKF).

– Danmarks Eksportkredit Fond får en afgørende rolle i regeringens ambitioner om at udbrede dansk klimateknologi til resten af verden. 14 af de 25 milliarder kroner, der er sat af på finansloven til "Danmarks Grønne Fremtidsfond", skal bruges på at finansiere eksport af dansk klimateknologi gennem Eksportkredit Fonden. Det fremgår af den netop indgåede aftale om næste års finanslov mellem regeringen og dens støttepartier. Det er en rigtig god nyhed for dansk klimaeksport og for den grønne omstilling. Vi er
klar til at gå i gang med det samme, siger bestyrelsesformand i Eksportkredit Fonden Christian Frigast.

Men 92-gruppen, (der er et netværk bestående af 24 danske ulands- og klimaorganisationer), efterlyser tiltag, der sikrer, at der også bliver skåret ned på CO2-udslippet herhjemme.

– Det virker som om, rigtig mange af pengene til den grønne omstilling i det her forslag går til eksportkreditter til, at danske virksomheder kan eksportere grønne løsninger til udlandet. Hvis vi skal sikre den grønne omstilling, er det selvfølgelig afgørende, at der også bliver sat penge af til CO2-reduktioner hjemme i Danmark, siger koordinator i 92-gruppen Troels Dam Christensen til Arbejderen.

Der bliver ikke fuld gennemsigtighed i den nye Danmarks Grønne Fremtidsfonds projekter. Fonden bliver "i udgangspunktet" omfattet af offentlighedsloven. Men det vil være nødvendigt at hemmeligholde visse aktiviteter af hensyn til virksomhederne, hedder det i aftalen.

Regeringen præsenterer i 2020 et konkret oplæg til etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond, som forligspartierne skal nå til enighed om.

Herudover ventes regeringen at fremlægge sit forslag til en klimahandlingsplan, der kommer med konkrete bud på, hvordan Danmark skal nå i mål med regeringens mål om 70 procent mindre CO2 inden år 2030.

– Der skal mere til

De grønne organisationer forventer, at regeringen er klar til at sætte flere penge af til klimaet, når klimahandlingsplanen skal føres ud i livet.

– Der skal føjes nuller til beløbene, når forårets klimaplan skal i hus, mener generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer også partierne til at komme op i gear.

– Det nye flertal sidder på et historisk grønt mandat. Derfor er de grønne forventninger naturligvis ekstra store. Jeg synes, at de er kommet rigtig godt fra start med en af de grønneste finanslove nogensinde. Men hvis naturens krise og klimaudfordringen skal løses, kræver det langt mere, og jeg har meget store forhåbninger til det kommende år, hvor der både skal forhandles en klimahandlingsplan og en redningsplan for naturen, slutter præsidenten.

– Det er en god start, men vi er jo også allesammen bevidste om, at der skal en god del mere til, så vi ser frem til vedtagelsen af en bindende klimalov og til en ambitiøs klimahandlingsplan, siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman.

Enhedslisten indrømmer, at der er meget at kæmpe for endnu, når det gælder om at sikre penge til klimaet.

– Nu sætter vi gang i den grønne omstilling med penge til blandt andet udtagning af landbrugsjord, urørt skov og el-busser. Derudover har vi fået styrket Danmarks Grønne Investeringsfond, der nu kan låne mange flere penge ud til energirenoveringer og andre projekter, der skruer ned for vores CO2-udledning. Men vi er på ingen måde i mål, hvis vi skal nå 70 procents reduktionen af klimagasser i 2030, og derfor kæmper vi videre for klimaet i forhandlingerne om klimalov og klimahandlingsplan, siger Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.

Mindre landbrug – mere skov

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at regeringen og støttepartierne har fundet to milliarder kroner over de næste ti år til at omlægge landbrugsjord til eksempelvis skov eller fri natur med planter, levende hegn og så videre. Med de ekstra midler kan der tages cirka 1500 hektar landbrugsjord ud om året.

Herudover bliver der afsat 80 millioner de næste fire år til at sikre mere urørt skov.

– Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen. Det forslag har jo nydt meget bred politisk opbakning, så jeg er rigtig glad for, at vi nu kommer i gang. 200 millioner om året er en god start – men hvis potentialet ved jordudtagning skal forløses, kræver det en større volume, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

– Både regeringen og støttepartierne har lovet 75.000 hektar urørt skov og minimum 15 sammenhængende vilde naturparker. Hvis vi skal realisere det, er 20 millioner om året fra 2020 langtfra nok. Men heldigvis får Folketinget chancen til at rette op på det, når de skal forhandle om en ny stor natur- og biodiversitetspakke i det nye år, tilføjer Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening.

Også Greenpeace roser regeringen og de øvrige partier bag aftalen for at sikre mere grøn natur.

– Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport, men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet. Udtag af landbrugsjorde og mere urørt skov på statslige arealer kan tilsammen være første etape i en altafgørende redningsaktion for både den skrantende biodiversitet og klimakrisen, lyder reaktionen fra generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.

Hvad blev der af transportsektoren?

I fremtiden skal busser køre grønt. Finanslovsaftalen afsætter en pulje på 75 millioner kroner til at sikre grønne busser.

Derudover skal der udarbejdes konkrete forslag til, hvordan der kan stilles krav til grønne busser og grøn taxikørsel frem mod 2030. Aftalepartierne har aftalt at mødes igen i januar 2020 for – på baggrund af et oplæg fra regeringen – at drøfte de konkrete forslag til krav, der sætter skub på den grønne omstilling af de to brancher.

– Den grønne omstilling af dansk transport sker fortsat i sneglefart efter den katastrofeopbremsning, som fandt sted under den tidligere regering. At afværge stigninger i afgifter udgør ikke det gearskifte, som er bydende nødvendigt, når elbilerne skal blive det attraktive valg. Flere midler til cykler, busser og tog vejer dog lidt op for forsømmelsen, mener Mads Flarup Christensen fra Greenpeace.

Penge til grønne ngo'er

En række grønne ngo'er kommer på finansloven, så de kan være med til at sikre ny viden om klimaet: 92-gruppen, der er et netværk mellem 24 danske miljø- og ulandsorganisationer, Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd, red.), Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Forbrugerrådet Tænk og DanWatch får penge til deres arbejde.

Endelig får regeringens eget Klimaråd 25 millioner kroner de næste fire år til blandt andet at bestille analyser, der vurderer de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske tiltag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2019 - 11:10   05. dec. 2019 - 11:45

Finanslov 2020

ml@arbejderen.dk
Grønne tiltag i finanslovsaftalen for 2020

Danmarks Grønne Fremtidsfond

Der oprettes en Danmarks Grønne Fremtidsfond på i alt 25 milliarder kroner. Fonden udgør en slags grøn paraply for eksisterende fonde. Langt de fleste penge (14 milliarder kroner) bliver lagt i Eksportkredit Fonden. Vækstfonden får fire milliarder kroner. Danmarks Grønne Investeringsfond får seks milliarder kroner, og Investeringsfonden for Udviklingslande får én milliard kroner.

Penge til ngo'er

92-gruppen får en million kroner i 2020 til at oplyse om global, bæredygtig udvikling.

Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd, red.) får tre millioner kroner i 2020 til grønne informationskampagner.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi får to millioner kroner i 2020 til at formidle vedvarende energi. 

Herudover bliver regeringens eget Klimaråd styrket med 25 millioner kroner i perioden 2020 til 2023.

Mere skov

To milliarder kroner skal de næste ti år sikre, at landbrugsjord bliver omdannet til fri natur.

Der afsættes 100 millioner kroner i 2020 til en Skovfond, der skal plante mere skov og udlægge landbrugsjord til skov.

Der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020 til at sikre mere urørt skov.

Elbiler bliver ikke dyrere

Den planlagte stigning af registreringsafgiften på el- og elhybridbiler fra 20 procent til 40 procent bliver aflyst indtil videre.

Klimabistand til ulande

Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 til klimabistand til verdens fattigste lande.