22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Fem forbund kræver opgør med effektiviseringskrav

Fælles opråb

Fem forbund kræver opgør med effektiviseringskrav

Forhandlingerne om en ny kommuneaftale går ind i den afsluttende fase. Fem fagforbund opfordrer regeringen til at afskaffe moderniserings- og effektiviseringsbidraget, som, de mener, går ud over velfærden.

Fem fagforbund kræver et opgør med moderniserings- og effektiviseringbidraget. Ellers fortsætter nedskæringerne i den offentlige sektor, og det må ikke ske.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag onsdag går forhandlingerne om en ny aftale om kommunernes økonomi for 2020 ind i den allersidste fase.

Vi har brug for, at regeringen viser en ny vej – et økonomisk paradigmeskifte.
Mads Bilstrup, formand DS

Det benytter FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening som anledning til at kræve en total afskaffelse af det udskældte moderniserings- og effektiviseringsbidrag.

Effektiviseringskravet betyder i dag, at landets 98 kommuner årligt skal effektivisere for én milliard kroner. En halv milliard kroner går så til regeringen, den anden halve milliard får kommunerne selv lov til at disponere over.

En nødvendig genopretning af velfærden forudsætter, at bidraget skrottes, lyder det fra de fem fagforbund i en fælles pressemeddelelse.

Gør, hvad I lover!

– Aftalen bør betyde, at effektiviseringskravet skal væk. Det er meget afgørende, hvis regeringen vil vise danskerne, at den mener det alvorligt, når den lover en start på at genoprette velfærden, siger Bodil Otto, formand fra HK Kommunal.

Udmeldinger fra S-regeringen tyder imidlertid ikke på, at den er villig til at imødekomme fagbevægelsens krav – tværtimod. Regeringen lægger op til at fastholde budgetloven, der lægger snævre rammer for den offentlige økonomi, og fortsætte moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der betyder en milliardbesparelse i kommunerne hvert år.

Det har medført en underfinansiering af den offentlige sektor, som har kostet på kvalitet, på medarbejdernes arbejdsmiljø, på tilliden til velfærdssamfundet, på trygheden, skriver Mona Striib, FOA's forbundsformand i en faglig kommentar på Arbejderen.dk.

Som minimum penge til behovet

FOA mener, at der er brug for at tænke anderledes i den økonomiske styring af den offentlige sektor, og at de offentlige budgetter som minimum skal kunne dække behovet i takt med befolkningsudviklingen og velstandsudviklingen i samfundet.

Mona Striib siger:

– Et opgør med effektiviseringsbidraget betyder ikke, at kommunerne ikke kan hente effektiviseringsgevinster i fremtiden. Men pengene kan nu bruges på den borgernære velfærd, i stedet for at kommunerne forlods er bagud på point, når man skriver under på aftalen med regeringen.

Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, er helt med på, at dette års kommuneaftale ikke kan rette op på de seneste ti års nedskæringer.

– Men vi har brug for, at regeringen viser en ny vej – et økonomisk paradigmeskifte, hvor offentlig service opfattes som investeringer i mennesker og i hele samfundets fremtid. Her trækker effektiviseringsbidraget i den helt gale retning, mener Mads Bilstrup.

30.000 færre offentligt ansatte på ti år

De fem forbund, der arbejder sammen i Virkelighedens Velfærd, repræsenterer op mod 350.000 ansatte i kommuner og regioner. 

Lærerne er en del af dem, og deres forbundsformand Anders Bondo Christensen mener, at der er penge nok i det danske samfund til, at politikerne kan "lade kommunerne få luft igen."

– Danmark har aldrig været rigere, men alligevel presses kommunerne år efter år. Der er i dag stadig 30.000 færre kommunalt ansatte end for ti år siden, siger Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.

>>LÆS OGSÅ: Dansk økonomi har det ret godt

I det forståelsespapir, som S-regeringen og støttepartierne har underskrevet, forpligter de sig til en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, og hvor velfærden gradvist udvikles.

– Det mål bakker vi i organisationerne bag Virkelighedens Velfærd op om. Derfor forventer vi også en ny måde at samarbejde på mellem kommuner og regering, og effektiviseringskravet er et effektivt første skridt, lyder det fra Elisa Rimpler, BUPL's forbundsformand.

Brug for fem milliarder kroner

Københavnske fagforeninger mødte i går deltagerne i forhandlingerne om regionernes økonomi med en faneborg. Fagforeningerne kræver fem milliarder kroner ekstra til velfærd.

>>LÆS OGSÅ: Fagforeninger kræver fem milliarder til velfærd

Også Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus Kommune, regner med, at de igangværende forhandlinger sender en større pose penge i retning af kommunerne. 

>>LÆS OGSÅ: Resultat af regeringens kasseeftersyn blev som forventet

– Jeg har da en forhåbning om, at man vil leve op til de signaler, der blev sendt under valgkampen. Både om at pengene skal følge med befolkningsudviklingen og om et reelt løft af velfærden, sagde Jacob Bundsgaard i sidste uge til Ritzau.

Det forventes, at der kommer en aftale om kommunernes økonomi inden ugens udgang.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2019 - 11:11   05. sep. 2019 - 12:20

Velfærd

noc@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.